Emballage 2014 i Paris 1/3 udsolgt

Emballage 2014 i Paris 1/3 udsolgt

På næste efterårs store franske emballagemesser, Emballage og Manutention 2014, har arrangørerne allerede nu fået mere end 1/3 af deres standareal booket

MESSER Blot en måned efter at virksomheder har mulighed for at booke stand, er 38% af standarealet solgt til messerne den 17.-20. november 2014 i messeområdet Paris Nord Villepinte, Frankrig. Her er tvillinge-messerne Emballage og Manutention, henholdsvis emballage og procesudstyr, parate til at lukke flere udstillere inden for.

En fremragende start på salget til de to store franske messer for emballage og fødevarer, der i øvrigt stiller en smart lommeregner-funktion til rådighed på deres hjemmeside, så interesserede kan udregne de omtrentlige omkostninger – mere info på http://en.emballageweb.com/

Seneste Emballage-messe havde besøg af 85.774 personer fordelt på de i alt 1300 udstillende virksomheders stande. Det er et mål for Emballage-messen at afspejle hele kæden inden for emballageindustrien, fra de primære materialer og maskiner til de færdige produkter. Emneordene er primære materialer, forbrugsvarer og film, materialeforarbejdning og emballageproduktionsmaskiner, identificering, mærkning, kodning, udskrivning, dekoration og finish samt design- og emballageagenturer.

-jk


1/11 2013