Dobbelt så lækkert
Schubert er med på årets Anuga FoodTec i Köln. Her er det fra Schuberts stand på den forrige messe i 2015.

Dobbelt så lækkert

Schubert-Flowmodulet emballerer "Joghurt mit der Ecke – Mini" i folieposer og viser løsningen på Anuga FoodTec 2018 i Köln

Når den internationale fødevareindustri mødes på Anuga FoodTec i Køln fra den 20. til 23. marts 2018 præsenterer Gerhard Schubert GmbH et TLM-anlæg til emballering af yoghurtbægre i folieposer.

Anlægget er blevet udstyret med folieposeaggregatet Flowmodul, som er implementeret uden grænseflader i maskinen. 3D-scanneren, ligeledes fra Schubert, overvåger kvaliteten af de emballerede produkter på hele linjen.

Gerhard Schubert GmbH fra Crailsheim har mange års erfaring inden for emballering af mejeriprodukter og har mange kendte producenter som kunde.

Mejeriet "Alois Müller" drager også fordel af TLM-teknologien til emballering af produkter, som f.eks. "Joghurt mit der Ecke". Maskinen, der præsenteres på Anuga FoodTec, emballerer "Joghurt mit der Ecke – Mini" i mix-pakker til børn. Bægre med to kamre pakkes sammen i par i en foliepose.

300 produkter i minuttet

Maskinen forarbejder produkterne med en optimal hastighed på 60 takter i minuttet. Og sikrer dermed, at yoghurten ikke sætter sig fast på (folie-)låget, hvilket ville ske ved højere takttal.

En 3D-scanner, der er installeret i linjen, sørger for, at yoghurtbægrene ikke optages med et beskadiget eller manglende låg. Derudover sikrer 3D-scanneren, at yoghurtbægrene sættes korrekt ind i folieposen.

Maskinen, som er udstyret med fem pick-and-place-robotter, der placerer 300 produkter i minuttet i Flowmodulets tilførselslinje, opnår en ydelse på 150 flowpakker i minuttet.

Takket være det fuldautomatiske medbringerskift under bægrenes tilførsel og de skalérbare robotter kan der konfigureres forskellige pakkeskemaer. Maskinen forarbejder pakker à 2, 3 eller 6 stykker, når den er blevet installeret hos kunden.

Muligheden for at emballere mix-pakker i forskellige sammensætninger giver kunderne mere fleksibilitet. TLM-anlægget opfylder høje krav til hygiejne og kvalitetssikring under emballeringsprocessen. Kassetterne og medbringerne af rustfrit stål kan nemt gøres rene med højtryk.

Maksimal ydelse og fleksibilitet under emballering i folieposer

Flowmodulet af anden generation har forenklet tilgængeligheden til vedligeholdelses- og rengøringsarbejder. Folierullernes ergonomisk udformede ophængning sørger for, at maskinen kan betjenes komfortabelt af teknikere og maskinoperatører.

Den samlede styring, brugervenligheden, den meget fleksible lastning af robotten samt den kendsgerning, at Schubert tilbyder det samlede maskinkoncept fra én hånd, er også vigtige fordele for kunden. Med Flowmodulet håndteres små batches, korte produktlevetider samt mangfoldige produkter så nemt som aldrig før.

-hawin

 

Gerhard Schubert GmbH på Anuga FoodTec i Køln,

hal 8, stand D080/E089

 

 

20/2 2018