Disse typer plastemballage skal du undgå

ANNONCE Når man køber en flaske vand eller sodavand, tænker de færreste på, hvilken type plast den er produceret af. Men det står faktisk i bunden af flasken, og ikke alle plasttyper er lige sunde

Der er mange forskellige plasttyper der bruges som emballage til ting, vi håndterer dagligt. Det kan være alt lige fra fødevarer til mobiltilbehør til vores smartphone.

Langt de fleste plasttyper, som vi ellers benytter os af på daglig basis, er sikre at bruge, og kan bruges uden forbehold. Der er dog enkelte plasttyper der faktisk kan have en skadelig effekt og snuhedsmæssig risiko.

Herunder er en række af de typer emballage, man møder i hverdagen, som man måske ikke vidste, kan have en dårlig effekt. Det bør altid være markeret på plastemballagen, hvilken type plast der er tale om.  

PET/PETE

PET er en almindelig type plastik, som anvendes til returflasker og visse forpakninger. Denne type af plastik er lavet til engangsbrug, og kan i værste fald være skadelig at anvende for mange gange, eftersom den kan samle bakterier og være svær at rengøre.

PET-plast anses generelt for at have en lav miljø- og helbredsrisiko, men det diskuteres lige nu heftigt, efter man har fundet hormonforstyrrende ftalater i drikke, som opbevares i PET-flasker.

PET er ikke god at benytte mange gange, som eksempelvis vandflaske i sportstasken. Forsøg i stedet at finde en flaske i et andet materiale.

PVC eller 3V

PVC er en blød, fleksibel plastik, som anvendes til plastfilm til mad, mobiltilbehør, bideringe og legetøj til børn og dyr. Plasten er hård og har derfor ofte tilsat blødgørende ftalater, som er en stor del af materialets totalvægt.

Ftalater er bevist hormonforstyrrende, og man skal derfor være opmærksom, hvis det drejer sig om madvarer, eller andre ting, der kommer i kontakt med munden.

Man skal dog ikke være nervøs, hvis ens mobiltilbehør til sin smartphone er lavet af plastmaterialet PVC, tværtimod da materialet er hårdt og slidstærkt.

PS

Polystyren findes i engangsservicer, yoghurtforpakninger og engangsbeholdere til eksempelvis salater. Det forekommer også i legetøj, computere og køkkenmaskiner.

PS tilvirkes af ethylbenzen, som ifølge visse forskningsrapporter kan havne i den for pakkede mad. Helbredseffekterne af ethylbenzen på mennesker er dårligt undersøgte, men dyreforsøg har vist, at man skal forsøge at undgå stoffet.

PC eller ikke-mærket plastik

Dette er en broget gruppe af plaster, hvor man både finder farlige og ufarlige af slagsen. Bioplaster havner i denne kategori, og de er ikke helbredsfarlige. Men her findes også polycarbonat, en hård og gennemsigtig plastik, som ofte findes i flasker og karafler.

Polycarbonat indeholder det hormonforstyrrende stof bisphenol A, som siden 2010 har været forbudt i materialer til fødevarekontakt til børn under 3 år. Det gælder eksempelvis sutteflasker.

Alt fra vores mobiltilbehør til mademballager indeholder altså plastik, der potentielt kan være skadeligt. Lovgivning og undersøgelser er dog i dag så avanceret, at det sundhedsskadelige plast er nede på et meget lavt niveau, og det er generelt set ikke noget, man behøver at bekymre sig om i hverdagen.

Gør man alligevel det, kan man læse meget mere om farligt plast hos Fødevarestyrelsen.