Coop: Forslag er sejr for forbrugerne

Coop: Forslag er sejr for forbrugerne

Fødevareministerens udspil vækker begejstring i Coop, som i fem år har været i gang med udfasning af flourstoffer. Supermarkedskæden opfordrer til yderligere stramninger

Coop indsamlede i 2017 flere end 21.000 underskrifter fra danskere, der også ønskede en strammere kemilovgivning fordi de flourede er under kraftig mistanke for at være kræftfremkaldende og skadelige for miljøet.

Nu er Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen på vej med kemilovgivning der skal forbyde organiske fluorerede stoffer i pap og papir til emballering af fødevarer.

Forbud bør udvides til kosmetik
Coop har ud fra et forsigtighedsprincip løbende arbejdet med at udfase stofferne fra egne varer (Änglamark, Coop og X-tra). Coop har ikke haft stofferne i sine egne varemærker, siden virksomheden, som det sidste produkt, fjernede det fra mikroovns popcorn i 2015. Erfaringen er, at det godt kan lade sig gøre at producere emballager uden fluorerede stoffer, uden at det går ud over kvaliteten af fødevarerne. Det har endda vist sig næsten omkostningsfrit at substituere stofferne.

- Vi er glade for at ministeren har lyttet til Coop og set at det godt kan lade sig gøre at udfase de farlige stoffer. Men vi vil vi samtidig opfordre ministeren til, at udvide forslaget om forbud mod de skadelige flourstoffer til også at omfatte kosmetiske produkter. Disse stoffer hører ikke hjemme i produkter, man smører på huden, - og det er fuldt ud muligt at fremstille effektive hudplejeprodukter uden flourerede stoffer, siger Signe D. Frese

Coop lancerede i 2014 en kemikalie-strategi og har arbejdet systematisk med at udfase 'det beskidte dusin', som er 12 problematiske stoffer fra egne varemærker.

-lipe

 

8/2 2019