Totalløsning til emballering af dentale produkter

Totalløsning til emballering af dentale produkter

Virksomheden August Faller tilbyder nu en løsningspakke, der specielt henvender sig til producenter af sundhedstekniske produkter inden for dentalområdet

De lovpligtige rammebetingelser for sundhedsteknologien betyder, at kravene til emballering af dentale lægemidler og diagnostiske apparater til dentalindustrien er blevet mere komplekse.

Foldeæsker, indlægssedler og etiketter til dentale hjælpemidler skal i dag næsten leve op til de samme krav, som  gælder for lægemiddelindustrien.
Som førende udbyder af komplette løsninger inden for lægemiddelemballering tilbyder August Faller Gruppen nu en løsningspakke, der specielt henvender sig til producenter af sundhedstekniske produkter inden for dentalområdet.

Ud over de gængse pakkematerialer omfatter totalløsningen navnligt sæt-emballager af karton og multiside-etiketter samt emballagerelaterede serviceydelser, der overholder alle gældende direktiver for cGMP (current Good Manufacturing Practice).

Fallers filial i Großbeeren har desuden produktionstilladelse i henhold til den tyske lægemiddellov AMG's §13.

Fallers serviceydelser omfatter blandt andet pakning i sektionsopdelte emballager og modtagerorienteret pakning af små mængder.

- Som mangeårig leverandør til lægemiddel- og helsebranchen er vi fortrolige med alle vigtige og relevante krav. Denne viden indgår som en naturlig del i vores løsningsforslag til dentalbranchen, forklarer Tanja Feldmüller, Head of Business Intelligence & Marketing.

Hun forventer, at lovgivningen i helsebranchen også vil komme til at omfatte dentalbranchen.

Omfattende ”alt-i-et”-tilbud
Filialen i Großbeeren, der har specialiseret sig i logistiske og emballageorienterede serviceydelser.

De har stor viden om emballage, etikettering og pakning af små og mellemstore mængder af dentale hjælpe- og brugsmaterialer som engangs-injektionskanyler til cylinderampuller, papirsprøjter til tørring af tandrodskanaler eller små flasker til pulver og væsker til blanding af tandcement til midlertidig eller permanent fastgørelse.

Specialisterne i vores filial udvikler løsninger, der matcher de stillede krav, og som passer ind i deres kunders forsyningskæde.
Desuden kan August Faller overtage alle påkrævede kontraktpakningsopgaver og stille produktionskapacitet og medarbejdere til rådighed, så kundeordrer udføres pålideligt og rettidigt.

Ydelserne i datterselskabet i Großbeeren omfatter emballering og om-emballering, pakning af sæt, starter-kits eller POS-displays, etikettering, vertikalemballering.

Således er August Faller Gruppe godt klædt på til at bistå sine kunder i den dentale sundhedssektor, også i tider med stadig mere komplekse lovmæssige rammebetingelser og krav.


-mklarlund

11/4 2016