Metsä Board testcenter bidrager til sikker vaccinetransport

Metsä Board testcenter bidrager til sikker vaccinetransport

Det er ingen enkel opgave at sikre vaccineglas og deres potentielt livsændrende indhold gennem en krævende forsyningskæde. Med sin nye udvidede 360-service tester Metsä Board emballage og simulerer emballagedesign for lægemiddelproducenterne for at sikre, at materialet kan klare opgaven

COVID-19 og andre vacciner opbevares og transporteres normalt i ekstremt lave temperaturer, helt ned til minus 70 grader, inden optøning før brug. Den sekundære emballage, papæsken, skal kunne modstå disse ekstreme temperaturer og beskytte flaskerne under hele processen.

-Karton til farmaceutisk emballage skal uanset forholdene bibeholde sin specificerede tykkelse, mekaniske styrke og vandabsorptionsegenskaber og må ikke påvirke den primære emballage på nogen måde. En ændring i bare en af dimensionerne kan forårsage sammenkrølning eller udbulning, hvilket kan udgøre en risiko for hele emballagens integritet og for produktets sikkerhed, forklarer siger Markku Leskelä, som er vicepræsident i Research and Product Development i finske Metsä Board. Han uddyber:

-Vi kan teste pap- og emballageprøver under ekstremt kolde og ekstremt fugtige forhold og udvikle simuleringer af emballagestyrken for at vise, hvordan en emballage fungerer i virkeligheden.

Simulering kan udføres på en dag
Afhængigt af de specifikke behov kan betingelserne varieres i hvert enkelt tilfælde på Metsä Boards Excellence Center. Det er også muligt at programmere forskellige cykliske temperatur- og fugtighedsændringer for at efterligne de faktiske forhold, som vacciner kan støde på i forsyningskæden.

-Med hjælp fra en lokal partner kan vi teste emballageprøver ned til minus 70 grader og kombinere transporttest med konditioneringstest, siger Leskelä, og tilføjer:

-Denne type grundige undersøgelse giver vores kunder tillid til, at de æsker og kasser, de vil bruge, er egnet til den pågældende applikation. Og hvis resultaterne viser, at det ikke er tilfældet, kan vi anbefale et alternativ. Med stærke computere og dygtigt personale til rådighed kan vi udføre denne type simulering inden for en dag for at fremskynde processen med at få et kritisk lægemiddel på markedet, understreger Leskelä.

-lipe

9/6 2021