LabelExpo Europe 2015 fejrer rekord udgave

LabelExpo Europe 2015 fejrer rekord udgave

LabelExpo Europe messen rapporterer om et meget tilfredsstillende rekordresultat for sin 2015-udgave afholdt i Bruxelles Expo den 29. september til 2. oktober

MESSER Etiketmessen svang sig op til sin hidtil største udgave, hvilket samtidigt meget passende markerede messens 35. års jubilæum.

Den store etiketmesse tiltrak 35,739 besøgende, hvilket var 12,4% højere end 2013 tallet på 31.795. Besøgende kom fra 146 lande, med de fleste deltager fra Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien og England.

Showet oplevede også en stigning i besøgende fra lande uden for Europa med 19,6% af de samlede besøgende, der tilrejste fra andre steder, herunder Asien, Nord- og Sydamerika og Afrika.

Arealet var i år på imponerende 34.566 kvm, hvilket var en øgning på 11,65% fra 2013, mens antallet af udstillende virksomheder steg fra 600 til godt 650.

En af de faste udstillere, Peter Eriksen, COO fra Nilpeter, karakteriserer årets messe således:

- Nilpeter er bedst kendt for flexo-, offset- og kombinationspresser, men også vores digitale printløsninger. Ved kun at fremvise vores Panorama-linje på dette års Labelexpo Europe, understreger Nilpeter kraftigt vores engagement i denne nye digitale produktionslinje.

- Nilpeter har udviklet en meget stærk digital platform, der fortjener fuld opmærksomhed, som blev belønnet med en fantastisk feedback fra markedet, siger Peter Eriksen.

- Vi er således meget tilfredse med dette års Labelexpo. Antallet af besøgende og trykkere, der søger at investere i ny teknologi er den højeste i mange år. Vi er meget tilfredse med dette års salg til både eksisterende og nye kunder, der repræsenterer det globale etiket- og fleksibel emballagetrykmarked, udtaler en tilfreds Peter Eriksen.

-jk

12/10 2015