Gazellen springer videre

Gazellen springer videre

Paper Consult forsyner både industrien, detailhandelen og det offentlige med alt indenfor etiketter og pakketape med og uden tryk, samt pakkematerialer, og alt indenfor værnemidler, såsom handsker og visir. Paper Consult er for fjerde år i træk udnævnt til Gazelle af Børsen

Af Hans Windeløv

Virksomheden rådgiver også om optimering af kundernes løsninger, hvor implementering af nye koncepter og rationalisering af indkøb udgør vigtige elementer. Tilsammen skaber det værdi for kunderne og reducerer deres omkostninger.

- Årsagen til, at vi bliver ved med at præstere de resultater, som nu har ført til den fjerde Gazelleudnævnelse, er dels vores dygtige og samtidig meget faglig kompetente personale, som er innovative, servicemindede og kvalitetsbevidste, kombineret med et fornuftigt prisniveau. Og så er vi villige til at gå den ekstra mil, som gør, at kunderne oplever, at de er i gode hænder, når de samarbejder med os, siger administrerende direktør i Paper Consult, Steen Larsen.

Han kommer ind på, at Paper Consult altid tilbyder en tekniker, hvis der er problemer med etiketudskrivningen eller udskrivningen af andre materialer.

-  Hvis teknikken driller i printerne på grund af vores produkter og materialer, er det i både kundernes og vores interesse at få løst problemerne. Det sætter kunderne stor pris på. Det betyder også, at vi opbygger en tillid og nogle stærke relationer til kunderne.

Feedback fra kunder til producenter

Steen Larsen fortæller, at der netop nu er kæmpestort fokus på grønne løsninger og miljøvenlige materialer.

- Der er sket et kæmpe skred. Rigtig mange af de logistikchefer, vi taler med om leverancer af emballage, etiketter og pakkematerialer, orienterer sig i stigende grad mod bæredygtige produkter. Da vi samtidig har et stort netværk af meget professionelle leverandører, er det altid muligt at finde de produkter, kunderne efterspørger. Idet der ofte er tale om nye produkter, er samspillet mellem producenterne og vores kunder utroligt vigtigt.

- Vi har flere kunder, som tester produkter og giver feedback til producenterne ved vores mellemkomst. Det sikrer, at producenterne får værdifuld viden tilført, som i sidste ende gavner mange flere kunder, da vi får mange flere produkter af høj kvalitet på markedet.

Der er da også rift om Paper Consults løsninger. Et af de steder, man efterspørger innovative og bæredygtige løsninger, er i virksomheder, hvor man automatiserer og anvender robotter.

- I varehåndteringen disse steder har man brug for labels og fragtsedler, som de førerløse maskiner printer og dispenserer automatisk. Det er et forholdsvis nyt element i vareflowet og kræver velfungerende løsninger. Her har vi kørt flere testforløb med kunder og etiketproducenter, og resultaterne bliver altså bedre og bedre, siger Steen Larsen. 

 

30/11 2020