Flexo på programmet i kvalitetsnetværket

Flexo på programmet i kvalitetsnetværket

Grakoms kvalitetsnetværk for label- og emballageområdet afholder nyt møde den 14. september. Mødeemnet er grund- og efteruddannelsesmuligheder og initiativer med fokus på flexo

På mødet vil uddannelsespolitisk chef hos Grakom, Anders Mosumgaard, og Carsten Kristiansen fra Techcollege i Aalborg indlede med et oplæg om eksisterende indhold og muligheder med udgangspunkt i flexoområdet. 

De kommer blandt andet ind på, hvorledes tilskud til efter- og videreuddannelse kan ske via kompetencefondene. Derudover fortæller de om Grakoms seneste initiativ til afprøvning af et webbaseret e-learning inden for flexo. 

Grakoms kvalitetsnetværk for label- og emballageområdet er dannet med henblik på at skabe et kollegialt forum, hvor deltagerne får lejlighed til at drøfte og udveksle erfaringer med ”kolleger” fra andre virksomheder, men også med et stærkt fokus på at alle møderne skal have et fagligt lærende indhold.

Netværket henvender sig til alle virksomheder, der arbejder med eller har interesse i label- og emballageproduktion.

Netværket, der iøjeblikket består af ni virksomheder, som benytter lejligheden til at deltage med flere og forskellige medarbejdere alt efter emnets relevans, fungerer nu på sit andet år.

Sidste års møder havde et fokus rettet mod fødevaresikkerhed og på næste møde den 14. september er emnet altså grund- og efteruddannelsesmuligheder og initiativer med fokus på flexo.

Netværket er med til at beslutte mødeemnerne, og som deltager får I en adgang til netværkets eget dokumentkatalog hos Grakom, hvor materialer og oplæg fra alle møder bliver gemt. Derudover står Grakoms miljø- og konsulentafdeling løbende til rådighed med sparring og afklaring af relevante spørgsmål over telefonen.

Netværksmødet afholdes torsdag den 14. september kl. 9.30-12.00 hos Grakom, Helgavej 26, 5230 Odense M.

Sidste og fjerde møde i år bliver afholde den 22.november og handler om den kommende trykfarvelovgivning i EU.

-hawin

 

 

11/8 2017