Guide til større RFID-ekspertise

Guide til større RFID-ekspertise

The Label Academy udgiver RFID-bog, der skal ruste forarbejdningsvirksomheder til at opbygge og udforske teknologien bag mærkningsteknologien

RFID Fundamentals er titlen på en ny bog, udarbejdet af redaktionsteamet på magasinet Labels & Labeling, der siden 1978 har været den globale stemme for etiket- og emballageudskrivningsbranchen, og som er redaktionel partner for LOUPE Global - det tidligere Labelexpo Global Series.

Guiden er skrevet af brancheeksperten Andy Thomas-Emans, strategisk direktør hos LOUPE Global, og giver et praktisk og omfattende overblik over radiofrekvensidentifikation (RFID) til fagfolk inden for etiket- og emballageudskrivning.

Bogen forklarer, hvordan RFID fungerer, det væsentligste om kodning og kvalitetskontrol, hvordan man vælger den rigtige etiketstruktur, og hvilken rolle systemintegratorerne har. 

Og dermed hjælper den konvertere, leverandører og varemærkeejere med at vurdere muligheder og gennemføre projekter.

Det kommercielle er det sværeste - ikke det tekniske

Vejledningen er udformet til at bygge bro mellem traditionel know-how inden for etiketkonvertering og de skiftende krav fra forbundne emballageløsninger og datadrevne forsyningskæder.

Guidens forfatter, Andy Thomas-Emans fortæller:

 - Vi er alle enige om, at RFID byder på enorme muligheder for etiket- og emballageproducenter til at udvikle nye, rentable indtægtskilder, og denne bog indeholder information, der forhåbentlig vil være nyttig i forbindelse med den investeringsbeslutning. 

Dr. Vlad Sljapic, direktør for strategiske partnerskaber hos Watermill Press og bidragyder til "RFID Fundamentals", supplerer:

- RFID fremstilles ofte som en rent teknisk udfordring: med inlays, frekvenser, kodningsstandarder. Dét, bogen får understreget, er at erkende, at det sværeste problem for producenterne er kommercielt, ikke teknisk; At forstå, hvad de forskellige interessenter inden for et brand rent faktisk har brug for i forhold til sporbarhed, og hvordan man fører den samtale med hver enkelt af dem.«

Han fortsætter: 

- Andy Thomas-Emans bidrager med en sjælden kombination af teknisk klarhed og brancheindsigt til dette emne og formår at destillere et komplekst og hurtigt udviklende felt ned til noget, der er virkelig nyttigt for konvertere på ethvert trin i deres RFID-rejse. Det er en værdig tilføjelse til Label Academy-serien og fortjener en plads på hylden hos alle, der tager fremtiden for etiketbranchen alvorligt. 

Om The Label Academy

The Label Academy er et globalt uddannelsesprogram for etiketbranchen og blev skabt af teamet bag magasinet Labels & Labeling og LOUPE Global (tidligere Labelexpo). 

-lipe

9/9 2026
  • LED-etiketpresse får debut i Las Vegas

    LED-etiketpresse får debut i Las Vegas

    etiketter-og-maerkning ›Dominos N410 LED-etiketpresse får sin nordamerikanske debut på Printing United Expo 2026, der afholdes den 23.–25. september i Las Vegas, Nevada, USA
  • Styrket forskning i miljøfarlige stoffer

    Styrket forskning i miljøfarlige stoffer

    etiketter-og-maerkning ›Forskere fra seks universiteter går sammen om at styrke viden om, hvad PFAS, mikroplast, opløsningsmidler mm. - og kombinationen af dem - på længere sigt betyder for vores sundhed og natur. Konference er første skridt
  • Trykfarve af kafferester viser kommercielle muligheder

    Trykfarve af kafferester viser kommercielle muligheder

    etiketter-og-maerkning ›Finsk udviklingsprojekt har omdannet biprodukter fra kafferistning til farvestoffer til industrielle trykfarver. Nu har de bestået test på papirposer
  • Nye muligheder for biobaseret lim

    Nye muligheder for biobaseret lim

    etiketter-og-maerkning ›Svensk projekt viser, at det tynde grafen-materiale kan forbedre ydeevnen bioprodukter og dermed erstatte fossilbaserede limtyper til bl.a. emballage og papirprodukter
  • Herma udvider mulighederne for at reducere affald

    Herma udvider mulighederne for at reducere affald

    etiketter-og-maerkning ›Med Linerless Plus' selvklæbende materiale til etiketter uden bærepapir kombinerer producenten høj vedhæftning med optimale forarbejdningsegenskaber
  • Når produktionen ikke må stoppe

    Når produktionen ikke må stoppe

    etiketter-og-maerkning ›Præcis top- og bundetikettering med automatisk højdejustering sikrer effektiv produktion hos fransk fødevareproducent. HM Systems og deres franske distributør har stået for projektet
  • Klar til FoodTech 2026

    Klar til FoodTech 2026

    etiketter-og-maerkning ›Nimax Danmark har udvidet produktporteføljen og viser eksempler på de mange produkter og løsninger på FoodTech 2026
  • Dannebrogsmærker i køledisken

    Dannebrogsmærker i køledisken

    etiketter-og-maerkning ›Forbrugere der gerne vil købe dansk, kan være i tvivl om oprindelsen for produkterne i supermarkedet. Et lille dannebrogsmærke hjælper dog på vej i køledisken, idet det viser, hvilke mejeriprodukter der er danske