Videospil skal øge bevidstheden om miljøvenlig emballage

Videospil skal øge bevidstheden om miljøvenlig emballage

En skrøbelig glasflaske er hovedpersonen, efterladte plastikposer i naturen er fjenden og papir er helten i et spil, udviklet af den italienske virksomhed, BOTTA EcoPackaging. Videospillet vil på en sjov og original måde oplyse om vigtigheden af tænke bæredygtighed ind i produktionen

Af Lisbeth Petersen

I videospillet vandrer hovedpersonen, den skrøbelige glasflaske, rundt i en forurenet verden, hvor den prøver at undgå fjenderne, som er plastikposer smidt i miljøet.

Efterhånden som flasken besejrer flere og flere fjender, opsamler den i stedet energi i form af papir, og begynder at danne beskyttelse for sig selv i form af Paper Eco-Sleeves.

Med flere sejre bliver den i stand til at opgradere sin beskyttelse til først Flexi-Hex® flaskebeskytteren og derefter til Eco-Enkeltflaske Pinch Top Box!

Videospillet er en sjov og interaktiv måde at lære om bæredygtig emballage og dens rolle i at reducere affald og CO2-udslip for at skabe et bedre miljø for fremtiden. 

Samtidig er initiativet en original og alternativ måde at markedsføre nogle centrale Botta EcoPackaging-produkter på gennem gamification og produktplacering.

- Vores forpligtelse til bæredygtighed er kernen i alt, hvad vi gør, og dette videospil er blot en ud af mange måder, vi arbejder på at skabe positiv indvirkning på miljøet. Målet er ikke kun at underholde, men også uddanne og inspirere enkeltpersoner og virksomheder til at træffe miljøvenlige valg, når det gælder emballage, siger Lara Botta, som er vicedirektør BOTTA EcoPackaging.

31/3 2023