Nye striber i mindre plast

Nye striber i mindre plast

Matas egen plejeserie, Striberne har fået ny indpakning med 30 procent mindre plastik

Af Lisbeth Petersen

Matas har i årevis fokuseret på miljø og bæredygtighed, når det gælder produkter og emballage. Som en af de første - og eneste - har koncernen for eksempel sit eget retursystem, hvor kunderne kan aflevere alle tomme emballager, købt i butikkerne, til genbrug.

Med sine nye emballager, tager Matas endnu nogle skridt i grønnere retning.
I et nyhedsbrev fortælle koncernen om krukkerne med den nye generation af ansigts- og kropspleje i Stribesortimentet:

- Her bliver der bl.a. anvendt krukker, der reducerer plastikforbruget med op til 30 % per krukke - men med samme mængde indhold. Den nye krukke til f.eks Mild Bodycreme er enkeltvægget fremfor dobbeltvægget, hvilket medfører en stor reduktion af plastik.



- Med relanceringen af Striberne har der samtidig været stort fokus på funktionalitet og hygiejne i emballagedesignet. Den nye ansigtspleje er bl.a. rykket over i airless emballager og mange af Striberne inden for kropsplejen har fået en praktisk pumpe.

15/8 2019