Genbrugelige handsker skal sænke hospitalernes klimaaftryk

Dansk udviklingsprojekt vil på to år skabe et cirkulært alternativ til de blå éngangshandsker af det syntetiske gummi nitril – til gavn for sundhedsvæsenets grønne omstilling og forsyningssikkerheden af værnemidler

I 2021 tegnede sundhedsvæsenet sig for seks procent af Danmarks CO2-udledning. En del af udledningen skyldes anvendelse af éngangs-værnemidler som nitrilhandsker. Nu vil et dansk konsortium med støtte fra Miljøstyrelsen og som de første i verden skabe en helt ny forsyningskæde med genbrugelige nitrilhandsker, der kan indsamles, sorteres, vaskes og distribueres.

Arbejdet med at udvikle genbrugsnitrilhandsker er i fuld gang på Teknologisk Institut, hvor de mange interessenter i handskernes værdikæde er ved at blive afdækket og inddraget.

– Vi har i forvejen en velfungerende infrastruktur, hvor kitler, lagner, klude og andre tekstiler bliver indsamlet, vasket og sendt tilbage til sundhedspersonalet. Idéen om at udvikle nitrilhandsker og vaskeprocesser, så de kan indgå i den samme forsyningskæde, er oplagt. Det vil mindske klimaaftrykket fra produktion og transport og stille samfundet bedre, når forsyningssikkerheden er udfordret, fortæller projektleder Søren Haack fra Teknologisk Institut.

Éngangs-værnemidler belaster klimaaftrykket
De fleste borgere, der har været indlagt eller behandlet af sundhedspersonale, kender til de blå éngangshandsker, som læger, sygeplejersker og behandlere bruger for at beskytte patienter og sig selv ved nærkontakt. Under coronaepidemien blev der alene i Region Midtjylland udleveret 138 mio. engangshandsker, som typisk bliver brugt kortvarigt og herefter kasseret. Det store forbrug af engangshandsker gav virksomheden Bait A/S idéen til at gøre noget ved det massive spild.

– Vi leverer i forvejen éngangshandsker til regionerne i Danmark, og under corona-epidemien talte vi med blandt andre Region Hovedstaden og Styrelsen For Forsyningssikkerhed om et cirkulært koncept. Det blev meget positivt modtaget, så vi gik videre med idéen til Teknologisk Institut og DFD, fortæller CEO og partner Kent Pedersen fra Bait A/S.

Fuldskalaløsninger kræver involvering af mange aktører
– Projektet er et fyrtårnsprojekt. Det indebærer, at løsningen skal fungere i fuld skala og ikke kun i en petriskål eller en pilotopstilling. Det betyder, at vi ved projektets afslutning i sommeren 2024 skal stå med et færdigt koncept, der omfatter hele forsyningskæden. Her er det altafgørende at komme godt fra start og afstemme med alle aktører – fra regioner og styrelser til hospitaler og medicobranchen, forklarer Søren Haack fra Teknologisk Institut.

I projektets første fase bliver der blandt andet udarbejdet kravsspecifikationer og livscyklusvurderinger, som er en samlet beregning af et produkts klimaaftryk gennem hele dets levetid. Det skal dokumentere, at genbrugshandsken samlet set er en mere miljø- og klimavenlig løsning end engangshandsken.

Projektet ReGLOVE (2022-2024) er støttet af MUDP under Miljøministeriet som et fyrtårnsprojekt.

-lipe