FN Global Compact-partner: Kravene til underleverandører stiger
Ekspert i FN’s Global Compact, Ann Rosenberg, her ses sammen med medstifter af virksomheden Stinto, Kåre Sand. Foto: PR.

FN Global Compact-partner: Kravene til underleverandører stiger

Konklusionen på den årlige FN Global Compact-konference lyder, at verdens største virksomheder skal sætte turbo på deres bæredygtighedsplaner. Det betyder blandt andet skrappere krav til underleverandører

Mere end 11.000 af klodens største virksomheder har officielt forpligtet sig til at opfylde FN’s 17 verdensmål inden 2030. Men konklusionerne fra den netop afsluttede Global Compact-konference var, at den bæredygtige omstilling går for langsomt ude i virksomhederne.

For eksempel mener kun 39 procent af deltagervirksomhederne, at de har mål, der er ambitiøse nok til at nå verdensmålene inden 2030, og under en tredjedel synes, at deres branche som helhed bevæger sig hurtigt nok.

- Det er jo fantastisk, at så mange virksomheder har forpligtet sig til at nå FN’s Verdensmål, men nu skal toplederne altså ned i selve forretningen og tage de nødvendige beslutninger. Præcis som forbrugere skal ændre deres vaner, skal virksomheder ændre arbejdsgange, supply chains og de it-systemer, der skal underbygge omstillingen, siger Ann Rosenberg, der er Senior Vice President for UN Partnerships i teknologigiganten SAP.

Udover at være blandt verdens førende eksperter i FN’s Global Compact, har hun sammen med Lise Kingo, der netop er blevet afløst som direktør for FN’s Global Compact, udviklet FN’s nye verdensmåls-værktøj med ti hjælpemidler, der gør det nemmere at indarbejde bæredygtighed i kernen er forretningen.

Lavthængende frugter

Ifølge Ann Rosenberg har corona midlertidigt fjernet fokus fra den bæredygtige omstilling, men efter covid-19 går vi ind i en verden, hvor der bliver stillet endnu større krav til underleverandører og samarbejdspartnere. Hun påpeger, at der er mange lavthængende frugter i rejsen mod verdensmålene.

Et eksempel på en virksomhed, der har ambitioner om at ride på den bølge af leverandørudskiftning, som de skrappere krav fra Global Compact udløser, er danske Stinto.

Virksomheden vil være det digitale alternativ til fysiske visitkort, som alle i erhvervslivet flittigt deler ud, men som ofte ender i skraldespanden. Netværkstankegangen er overført fra sociale medier til et enkelt og sikkert system, hvor kun kontakt- og jobinfo optræder.

- Stinto har gjort stort indtryk på mig som et fint eksempel på, at det godt kan være enkelt at blive mere bæredygtig. Når man har et digitalt alternativt til noget, som i virkeligheden resulterer i papirspild, så burde alle gå med ombord. Ligesom vi som privatpersoner reflekterer over at sige nej tak til plastikposer, skal vi på samme vis i arbejdsøjemed sige nej tak til trykte visitkort.

- Det er et lille men tydeligt signal at sende, fordi alt tæller i det bæredygtige regnestykke. siger Ann Rosenberg og tilføjer, at hun håber på, at brugen af visitkort bliver en socialt uacceptabel ting, ligesom brugen af plastikposer og sugerør er ved at blive det.

Efterlyser bedre ledere

Bæredygtig omstilling starter ved ledelsen, mener Ann Rosenberg, der savner et øget ledelsesfokus på området.

– En FN Global Compact-rapport, Leadership for the Decade of Action, konkluderer, at kun fire procent af virksomhederne, som var med i undersøgelsen, stiller krav til bæredygtige tankegange og strategiplaner, når de ansætter nye ledere og bestyrelsesmedlemmer. Virksomhederne er meget gode til at beskrive sig som bæredygtige, men skal fokusere mere på at ansætte de rigtige mennesker, der reelt kan føre virksomheden hen mod en mere bæredygtig drift, siger Ann Rosenberg.

-hawin

13/8 2020