Coop indgår landsaftale med Stop Spild Lokalt

Coop indgår landsaftale med Stop Spild Lokalt

Det nyeste skridt i Coops mål om at halvere madspild inden 2030 er en aftale med græsrodsorganisationen Stop Spild Lokalt. Den skal være med til at sikre, at endnu mere mad bliver spist og ikke går til spilde

Målet med den nye aftale, er at 200 butikker til højtider og på mere fast basis skal donere overskudsmad til organisationen og dermed reducerer madspildet fra butikkerne endnu mere.

Coop vil også styrke organisationen Stop Spild Lokalt ved at gøre det muligt for de mere end 3500 frivillige medlemsvalgte, der sidder i butiksbestyrelser i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli´Brugsen, med at hjælpe Stop Spild Lokalt i kampen mod madspild.

- Vi er rigtig glade for at udvide samarbejdet med Stop Spild Lokalt. Madspild er et unødvendigt ressourcespild og en stor belastning for vores klima. Og når donationerne samtidig hjælper værdigt trængende, så giver det god mening at forære maden væk.

Signe Frese

Coop er selv en forening, så det er naturligt, at vi også understøtter Stop Spild Lokalt med frivillige kræfter med hjertet på rette sted, siger CSR-direktør i Coop, Signe Frese.

Foreninger med fælles værdier

Første gang Coop samarbejde med Stop Spild Lokalt var til julen 2018. Her blev der reddet 150 tons mad. Året efter var tallet 200 tons, som organisationen fordelte til mennesker, der selv havde svært ved at klare julen økonomisk.

  Rasmus Erichsen

-Vi oplever at overskudsvarer bliver til glædestårer, når vi med vores samarbejde med Coop har hentet tonsvis af madvarer til højtider. Derfor er vi rigtig glade for, at samarbejdet nu kan udvides endnu mere. Samarbejdet med Coop er også vigtigt, fordi vi som to foreninger deler værdifællesskab om demokrati og frivillighed. Vi håber, at vi sammen kan få skabt mange flere uddelingssteder rundt omkring i Danmark, siger Rasmus Erichsen, der som 17 årig tog initiativet til Stop Spild Lokalt.

Coop har arbejdet systematisk med at reducere sit madspild siden 2013. Koncernen har netop tilsluttet sig det nye initiativ, Danmark mod Madspild, der er en del af tænketanken One Third, hvor målet er at reducere madspild med 50 procent inden 2030, hvilket også er Coops mål.

-lipe

 

3/8 2020