Waste Plastic Upcycling ansætter topleder med stor, grøn erfaring

Waste Plastic Upcycling ansætter topleder med stor, grøn erfaring

Lotte Rosenberg bliver ny CO-CEO i Waste Plastic Upcycling (WPU), hvor hun skal være med til at føre virksomhedens internationale vækstplaner ud i livet. Med en fortid som Senior Vice President i Ørsted og Chief Commercial Officer i Nature Energy har hun stor erfaring med den type opgaver, der nu venter hende, og som er af højeste prioritet for WPU

I Nature Energy var Lotte Rosenbergs primære fokus på vækststrategi, udvikling af aftaler med relevante samarbejdspartnere og at opbygge organisationer i Europa, USA og Canada.

Lotte Rosenberg ser frem til at trække på sine erfaringer og hjælpe med at etablere WPU's navn og teknologi rundt om i verden.

-Jeg er meget begejstret for at blive en del af WPU og at få lov til at stå i spidsen for den rejse, der skal bringe virksomheden udover landets grænser. Jeg ser et kæmpe potentiale i WPU's evne til at omdanne plastik, der ikke længere kan genbruges, til kemikalier og energi, siger hun.

Bestyrelsesformand Niels Stielund glæder sig over at, WPU, der blev etableret i 2019, nu får glæde af så erfaren en leder.

-Lotte kommer til at bidrage med masser af førstehåndsviden om, hvordan man implementerer en international vækststrategi i en virksomhed som WPU, hvor ambitionerne er store. At vi har kunnet opføre vores fabrik i Fårevejle på knap 12 måneder, viser den skalerbarhed, der ligger i vores batch-teknologi, og understreger, hvorfor vi ligger forrest i feltet, når det kommer til lave anlægsomkostninger, stor kapacitet og hurtig udvidelse, siger han.

Klar styrkelse
Niels Bagge fortsætter i sin nuværende rolle som CEO med et særligt fokus på idriftsættelse af anlægget i Fårevejle og udrulning af de kommende fabrikker i Danmark.

-Det bliver en klar styrkelse af WPU, at vi nu får Lotte med om bord, og hun bliver en stærk kommerciel profil i direktionen, som kan stå for den internationale udvikling, vi står overfor. Jeg ser meget frem til at samarbejde med hende om at få vores virksomhed til at leve op til sit potentiale, både indenfor og udenfor landets grænser, siger han.

Planer om europæiske anlæg
WPU tog endnu et skridt i retning af en udvidelse udover landets grænser, da der i februar i år blev indgået en ny aftale med den strategiske samarbejdspartner Vitol.

Vitol, der er en stor aktør på markedet for global energihandel, havde i forvejen forpligtet sig til at aftage produktionen fra WPU's første tre fabrikker, men udvidede den aftale til at gælde virksomhedens første fem fabrikker.

Den første fabrik står klar i Fårevejle i Nordvestsjælland, mens de to næste er planlagt i Nakskov og Esbjerg. WPU forventer herefter at opføre to fabrikker i Europa indenfor EØF, der står færdige ved udgangen af 2026.

Om Lotte Rosenberg
Bestyrelsesmedlem i Frederikshavn Havn: 2020 – i dag
CCO i Nature Energy: 2021 – 2023
Bl.a. Senior Vice President i Ørsted: 2016 – 2021
Head of Origination, Customer & Markets: 2010 – 2016

Om WPU
Waste Plastic Upcycling A/S (WPU) er en dansk virksomhed med fokus på at omdanne plastikaffald, der ikke længere er egnet til genbrug, til olieprodukter, der kan bruges til ny plastik eller tilsætning til brændstoffer. På den måde kan WPU være med til at løse problemerne med plastikaffald.

WPU har udviklet en batch-teknologi, der kan behandle stort set alle former for plastik – homogene som uhomogene. Det giver en stabil produktion og betyder, at der skal bruges en begrænset mængde ressourcer på at sortere plastikaffaldet først.

WPU forventer inden for kort tid at køre med fuld produktion på sit første anlæg, der er opført i Fårevejle. Nye anlæg i Nakskov og Esbjerg er også planlagt, ligesom en stor del af investeringsomkostningerne til de anlæg allerede er sikret.

WPU blev børsnoteret på Euronext Growth i Oslo i 2022.

-lipe

20/3 2023
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden