Tendens: Fødevarer i mindre portioner, alternative udskæringer og inspirerende emballageSales manager Michael Borch fra Nemco viser på Nemcos Slicing & Packaging Days eksempler på, hvordan fødevareindustrien kan imødekomme forbrugernes krav om lækkerhed og bæredygtig emballage.

Tendens: Fødevarer i mindre portioner, alternative udskæringer og inspirerende emballage

Fødevarebranchen bliver nødt til at omstille sig en ny virkelighed, hvor de danske forbrugeres ønsker er under forandring. Sådan lyder opfordringen samstemmende fra en ernæringsekspert og Nemco, som er en af fødevareindustriens førende leverandører

Ifølge en ny analyse fra Landbrug & Fødevarer har danske forbrugere det seneste halve år haft øget fokus på gode tilbud, billigere alternativer og forebyggelse af madspild. Men Hanne Castenschiold, der er selvstændig ernærings- og fødevarerådgiver i HCA Consulting, påpeger, at danskerne især i weekenden fortsat gerne vil have lækre retter af god kvalitet.

- Generelt bruger folk mindre tid på at lave mad end før. Godt nok er der stadig især mange mænd, der står i deres læderforklæder og kokkererer i timevis. Men det er i weekenden. På hverdagene vil også mændene helst kunne lave aftensmad på 25-30 minutter. Og hvis man samtidig gerne vil skære ned på kødforbruget, kan det være en hjælp, hvis man kan købe kød, som er skåret i tynde skiver, og som har en kort tilberedningstid. Således viser analysen, Madkultur 22, at 7 ud af 10 aftensmåltider laves på under 30 minutter, siger Hanne Castenschiold. 

Ifølge hende er tendensen, at befolkningen i Danmark spiser mindre portioner og mere plantebaseret.

- Navnlig de yngre forbrugere i aldersgruppen 18-34 år spiser mere grønt og flere bælgfrugter og prøver alternativer som f.eks. køderstatningsprodukter. Vi hører fra fødevareproducenterne, at de sælger mindre hakket oksekød, så det er i hvert fald ét tegn på, i hvilken retning udviklingen går. Men det går langsomt. Mad- og måltidsvaner er svære at ændre, og forbrugerne går ikke gerne på kompromis med den gode smag. Og det er en kendt sag, at der er forskel på, hvad folk siger, og hvad de faktisk gør, pointerer Hanne Castenschiold.

Forbrugere prioriterer velsmag frem for volumen
Den førende nordiske leverandør af løsninger til fødevareindustrien, Nemco, afholdt i sidste uge sine Slicing & Packaging Days, hvor virksomheden præsenterer imødekomme forbrugernes ønsker om f.eks. tynde skiver og bæredygtige indpakninger.

Og Nemcos CEO, Lars Olsgaard ser klare indikationer på, at forbrugerne stadig vil have fødevarer af høj kvalitet - selv om undersøgelser viser, at danskerne køber mere discount.

- Det kan godt være, at man nogle af ugens dage vælger billige produkter. Men man vil ikke helt undvære de lækre fødevarer, og vi ser derfor den trend, at alt bliver mindre. Forbrugerne går efter mere spændende og mere lækre fødevarer og prioriterer velsmag frem for mængde. Spise- og smagsoplevelser er i centrum. Forbrugerne vil have fødevarer, der præsenterer sig godt, dufter godt og smager godt. De vil have fødevarer, der er en oplevelse for alle sanser, siger Lars Olsgaard.

Han opfordrer fødevareindustrien til at stille om til en ny virkelighed, hvor kvalitet og sanseoplevelser er vigtigere end volumen.

- Hvis vi foretager et historisk tilbageblik, så har vi haft en tendens til at sætte volumen og pris over lækkerhed. Pris er stadig vigtig, men forbrugerne vil også have lækkerheden. Dertil kommer, at selve fremstillingsprocessen tillægges stor betydning af mange forbrugere. Gode processer, hvor der er taget hensyn til dyrevelfærd og andre etiske dimensioner, hænger tæt sammen med forbrugernes oplevelse af selve produktet, fastslår Lars Olsgaard.

Emballagens udseende er vigtig, og må gerne indeholde f.eks. opskrift
Hanne Castenschiold opfordrer da også fødevareindustrien til at prioritere produkternes indpakning.

-Ud over de tynde skiver af billigere udskæringer er det vigtigt for fødevarebranchen at have fokus på, hvordan deres produkter præsenterer sig. Man kommer ikke uden om at tænke bæredygtighed ind i emballagen, men det vigtigste er stadig, hvordan pakningen ser ud. Desuden må der gerne være en opskrift som en del af emballagen, så forbrugeren kan få inspiration til, hvordan man kan tilberede fødevaren og få en lækker ret ud af den, lyder rådet fra ernærings- og fødevarekonsulenten. 

Fakta om trends vedr. danskernes spisevaner:
I gennemsnit spiser danskerne kød til aftensmad 5,3 dage ud af ugens 7 dage. Kilde: Analysen "Hvad spiser danskerne til aftensmad 2022" baseret på L&F Madtracker gennemført af Epinion for Landbrug & Fødevarer.
24 % spiser ude, færdigretter eller takeaway. Kilde: Madkultur 22.
7 ud af 10 aftensmåltider laves på under 30 minutter. Kilde: Madkultur 22.
Danske forbrugere har det seneste halve år haft øget fokus på gode tilbud, billigere alternativer og forebyggelse af madspild. Kilde: Analyse fra Landbrug & Fødevarer, februar 2023.

-lipe

25/3 2023
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden