Teknologisk Institut halverer brugen af nyt plastikpulver på 3D-printere

Teknologisk Institut halverer brugen af nyt plastikpulver på 3D-printere

Mens verdens forbrug af plastik er støt stigende, har flere måneders arbejde og grundig test nu resulteret i, at Teknologisk Institut kan halvere brugen af nyt plastik i 3D-printprocessen på alle plastprintere. Det er et væsentligt skridt i arbejdet med at dokumentere at 3D-print er en grøn teknologi

Reduktionen er en af flere grønne fordele ved 3D-print, som derudover tæller mere lokal produktion, mere præcise styktal og ikke mindst muligheden for mere energieffektive komponenter

Hver gang en byggeplatform med plastikparter produceres i 3D-printeren, er der flere kilo overskydende plast, som kan genanvendes til det efterfølgende byggejob. Tidligere har Teknologisk Institut haft en fordeling af 50 procent genanvendt plastik fra et tidligere printjob samt 50 procent ny plastik til 3D-print af plastikkomponenter. Men efter en grundig gennemarbejdning og længere tid med test og undersøgelser er det nu blevet muligt at mindske anvendelsen af nyt plastik i printprocessen yderligere.

- Det vi er kommet frem til er, at vi i stedet kan nøjes med at fylde 25 procent nyt plastpulver på printeren, mens de resterende 75 procent er vores eget genanvendte pulver. Det betyder, at vi har halveret brugen af nyt pulver, vi anvender, fortæller Ellen Hedegaard, konsulent på Teknologisk Institut.

Stadig samme kvalitet – men et mindre plastforbrug
Selvom mængden af genanvendt plastik øges, vil det ikke have betydning for hverken printprocessen eller emnernes kvalitet: Printprocessen vil stadig foregå i et lukket loop, der udelukket består af Teknologisk Instituts eget kvalitetssikrede pulver, ligesom emnernes kvalitet fortsat vil have samme høje standard.

- Vi har brugt mange måneders arbejde på at sikre, at kvaliteten af de printede emner er lige så god. Derfor står vi også inde for, at kvaliteten af emnerne stadig er den samme – men at der til gengæld er et mindre plastforbrug på det, lyder det fra Ellen Hedegaard.

En grønnere fremstillingsteknologi
Reduktionen af nyt plastpulver er med til yderligere at forstærke det potentiale, som 3D-print har til at hjælpe den grønne omstilling på vej – noget som er et vigtigt fokusområde på Teknologisk Institut.

- På Teknologisk Institut har vi et skarpt fokus på at dokumentere, hvorfor 3D-print er en grøn teknologi, og i hvilke tilfælde den er det – og ikke er det. Er det fx i selve fremstillingen, eller er det i højere grad i brugen af den 3D-printede komponent? Og hvad kan vi gøre, for at teknologien bliver endnu grønnere? Her er reduktionen af nyt plastpulver et væsentligt skridt i den rigtige retning, siger Jeppe Byskov, centerchef på Teknologisk Institut.

Teknologisk Institut vil arbejde videre med at nedbringe mængden af nyt plastpulver yderligere, men allerede nu føjer reduktionen sig til listen over grønne fordele ved 3D-print, som bl.a. tæller mere lokal produktion, mere præcise styktal og ikke mindst muligheden for mere energieffektive komponenter.

-lipe

18/2 2022
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden