Stor efterspørgsel på færdigretter stiller nye krav til fødevareindustrien

Stor efterspørgsel på færdigretter stiller nye krav til fødevareindustrien

Især emballagen er en vigtig del af et godt convenience-måltid, mener Teknologisk Institut, som vil klæde fødevarebranchen på med optimerede teknologier til processering, emballering og tilberedning

Tidligere havde færdigretter et broget ry og blev primært forbundet med kopnudler og frysepizzaer. De udskældte måltider har dog fået et stærkt comeback i Danmark i løbet af de seneste år, og hylderne i supermarkederne er nu fyldt med sunde og velsmagende retter. Der er nemlig stor efterspørgsel på de opgraderede færdigretter, der kan spises direkte eller blot skal have en hurtig tur i mikroovnen.

- Markedet for convenience food er i hastig vækst, og det er nu, fødevareindustrien skal slå til. Forbrugerne efterspørger mad af høj kvalitet, og den skal også gerne være økologisk og tage hensyn til miljøet. Det stiller nye krav til branchen, som vi nu vil klæde godt på med nye teknologier inden for processering, emballage og tilberedning, fortæller Claus Hindborg Kristensen, projektleder på Teknologisk Institut.

Emballage med mange funktioner
Især emballagen er en vigtig del af et godt conveniencemåltid.
Den rette indpakning har to overordnede formål: At forlænge måltidets holdbarhed, og dermed mindske butikkernes madspild, og at være visuelt appellerende, så forbrugeren får lyst til at købe måltidet med hjem.

- Emballagen skal desuden kunne håndtere et varieret behov for opvarmning af de enkelte dele i det færdige convenience-måltid, og der er øget efterspørgsel på bæredygtig indpakning. Vores specialister kan udvikle skræddersyede emballageløsninger i samarbejde med den enkelte virksomhed, siger Claus Hindborg Kristensen.

Nye udfordringer
Convenience-måltider er særligt udfordrende, fordi håndteringen af råvarer starter hos producenten, men afsluttes hos slutbrugeren. Det stiller høje krav til råvarerne og fremstillingsprocesserne. Derudover består et convenience-måltid af forskellige komponenter, der varierer i tilberedningsgrad, f.eks. rå salat, semiforarbejdet kød og måske en dressing.

- Det kræver en multidisciplinær tilgang at fremstille en velsmagende færdigret af høj kvalitet. Mange fagområder skal spille sammen for at opnå succes. Med afsæt i industriens behov og danske kvalitetsråvarer udvikler vi konkrete løsninger på de udfordringer, producenterne oplever i forhold til convenience food. Ud over emballage har vi særligt fokus på udvikling af metoder, der kan måle og styre kvalitet og holdbarhed samt hvordan vi kan gøre fremstillingen af færdigretterne mere energieffektive, fortæller Claus Hindborg Kristensen.

Projektet er støttet af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Læs mere på bedreinnovation.dk

-lipe

12/11 2019
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden