Produktionseffektivitet helt i top

Produktionseffektivitet helt i top

Messen for drikkevare- og liquid food-industrien, Drinktec 2017, er i fuld gang i München og her sætter Engel nye effektivitetsstandarder for den integrerede fremstilling af kapsler til drikkevarer. I fællesskab med partnervirksomheder præsenterer leverandøren af sprøjtestøbemaskiner og systemløsninger en komplet systemløsning

Kernen i den topintegrerede løsning er en fuldelektrisk Engel e-cap 2440/380 sprøjtestøbemaskine med en lukkekraft på 3800 kN. Der anvendes et støbeværktøj med 96-hulrum fra Corvaglia i Schweiz. Engel har desuden integreret yderligere periferiudstyr i form af et DMS tørluftsystem fra Blue Air Systems (Østrig), et kapsel-testsystem af typen TWIN fra IMDvista (Schweiz) og materialehåndteringsudstyr fra Piovan (Italien) i det samlede koncept. Varmekanalstemperaturreguleringen kommer fra S.i.S.e. (Frankrig), og partnerne hvad angår råstoffer er Borealis (Østrig) og Gabriel-Chemie (Østrig).

Fuldelektrisk e-cap giver maksimal præcision og processtabilitet

- Geometrisk set har flaskekapsler nået deres letvægtsminimum. Det stiller derfor højere krav til præcision og gentagelsesnøjagtighed fra sprøjtestøbemaskinerne end nogensinde før, fortæller Frank Schuster, salgsansvarlig hos Engel packaging, en tendens, der ofte gør udslaget ved valget af sprøjtestøbemaskiner og produktionsceller til kapselproduktion.

Hertil kommer, at de forarbejdende virksomheders opmærksomhed på energieffektivitet fortsat stiger. For at kunne leve op til begge krav fokuserer Engel på fuldelektriske toppræstationsmaskiner til kapselfremstilling. Engel e-cap-serien med lukkekræfter på 1100 til 4200 kN blev udviklet specifikt til dette markedssegment.

Det er blandt andet de ydelsesstærke direkte servodrev, der er ansvarlige for e-cap sprøjtestøbemaskinernes processtabilitet og præcision. De sørger også for den nødvendige blødgøringseffekt og et maksimalt antal brugbare dele i forbindelse med anvendelsen af de nye højstyrke-HDPE-materialer med en MFI markant lavere end 2 eller helt ned til 1 g/10 min.

Desuden sikrer den øgede udstøderkraft og det forstærkede lukkedrev meget korte cyklustider. På trods af sin imponerende præstation kræver e-cap kun megen lidt energi og kølevand, selv ved konstant hurtig kørsel.

Alt fra samme leverandør giver hurtigere projektering

Som et komplet system repræsenterer produktionscellen den mest moderne udgave af en højeffektiv kapselproduktion. Både Blue Air Systems og IMDvista præsenter deres nyeste innovationer på Engels messestand. For eksempel muliggør DMS-serien fra Blue Air Systems en højere produktkvalitet og energibesparelser med op til 85 procent i forhold til gængse affugtningssystemer til støbeværktøj. Det særlige er, at serien arbejder uden vand. Uden forkøling giver det garanti for kondensfrie produktionsbetingelser uanset vejr og klimazone.

Med sit TWIN flying closure-system har IMDvista løst en af de største udfordringer i forbindelse med inline-kontrol af flaskekapsler. Sædvanligvis inspiceres de netop producerede kapsler med et kamera, mens de ligger på transportbåndet. Det betyder, at kapslens overside ikke kan registreres af kameraerne. Med den nye teknologi løftes kapslerne op ved hjælp af en luftstrøm og kan på den måde undersøges både oppe- og nedefra, uden at bearbejdningstiden forlænges. 

Som totalleverandør leverer Engel højt integrerede og automatiserede systemløsninger til fremstilling af flaskekapsler i hele verden. Det giver forarbejdningsvirksomhederne flere fordele. For det første udnyttes effektivitets- og kvalitetspotentialet fuldt ud, når de enkelte komponenter i produktionscellen afstemmes præcist efter hinanden fra starten. For det andet øger systemløsningerne projekterings- og idriftsættelseshastigheden, fordi forarbejdningsvirksomhederne ikke er nødt til at koordinere med flere leverandører.

inject 4.0 giver endnu højere effektivitet og kvalitet

Ud over sprøjtestøbemaskinen, automatisering og periferiudstyr samt værktøj er softwareprodukter til digitalisering og sammenkædning af maskiner stadig oftere en del af leveringen.

- Industri 4.0 åbner store muligheder for endnu højere effektivitet og kvalitet. Vi hjælper vores kunder med også at udnytte dette potentiale, fremhæver Schuster.

Under navnet inject 4.0 tilbyder Engel et omfattende spektrum af produkter og løsninger til alle tre områder inden for smart factory. De første produkter har været på markedet i mange år og anvendes med stor succes over hele verden. Leverandøren videreudvikler kontinuerligt sit inject 4.0-sortiment og demonstrerer de nye chancer og muligheder på Drinktec 2017. Det handler blandt andet om MES authentig.

For at kunne se og vurdere de enkelte maskiners aktuelle status, herunder udnyttelsesgrad og output, på en central computer, er samtlige produktionsenheder forbundet med hinanden via et Manufacturing Execution System. Dataene, der overføres i realtid, kan sættes i relation til både kvalitetsmæssige og driftsøkonomiske værdier og således evalueres på mange forskellige måder. authentig, som er målrettet de specifikke behov i sprøjtestøbeindustrien, tilbyder en ekstremt dyb vertikal dataintegration helt ned til de enkelte hulrum.

authentig er udviklet af T.I.G. Technische Informationssysteme GmbH, som nu har været en del af Engel-koncernen i et år. Med integrationen af T.I.G. i Engel-gruppen har de to virksomheder samlet deres MES-knowhow og mangeårige erfaringer med MES-projekter over hele verden og kan således udarbejde innovative løsninger i et endnu højere tempo.

-hawin

ENGEL på Drinktec 2017: Hal A4, stand 324

14/9 2017
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Præmieret olieflaske giver mindre spild

    Præmieret olieflaske giver mindre spild

    emballage ›Fontana Foods emballage til olivenolie tog fra årets PackNorth-uddeling med en førstepris for både funktionalitet og udseende
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien