Pris til kundetilpasset dessertbæger

Pris til kundetilpasset dessertbæger

Et kundetilpasset dessertbæger udviklet af RPC Superfos for den finske mejeriproducent Valio Ltd. har netop modtaget en WorldStar 2016

En emballage til Valio Eila budding med frugtsauce har fået tildelt den fornemme emballagepris WorldStar Award 2016.

Den nu prisbelønnede emballage er et kundetilpasset bæger udviklet af RPC Superfos for den førende finske mejeriproducent Valio Ltd. til deres laktosefri dessert Valio Eila.

Forbedret forbrugeroplevelse

Det særlige ved bægeret er dets bundkonstruktion. Når den forseglende folie er fjernet, vender man bægeret på hovedet ned mod en tallerken.

Et par lette tryk på bunden gør, at den knækker tre steder, så der kommer luft ind, og det får budding og frugtsauce til let at glide ud af bægeret. Det giver på få sekunder en serveringsklar dessert, der ser godt ud på tallerkenen.

- Vi er yderst tilfredse og meget glade for, at vores bæger fra RPC Superfos har vundet en WorldStar Award 2016. Det er resultatet af en målrettet holdindsats. Alle, der har været med til at arbejde med dessertbægeret, har fuldt fortjent den anerkendelse, der ligger i prisen, siger Juhana Pilkama, Packaging Development Manager hos Valio Ltd.

Til kundens bedste

Indtil videre er Valio Eila buddingen i bægeret med den indbyggede serveringsfunktion også en klar succes med salgstal, som har været langt højere end forventet.

Per Sollenby, Sales Director Food, RPC Superfos Region Nordic, er taknemmelig for det skulderklap, som en WorldStar Award 2016 betyder og glad for den forretningsmæssige succes, som mejeriproducenten oplever:

- Det er altafgørende for os at være innovativ og at gøre det bedst mulige for kunden. Prisen viser, at vi rammer skiven, og at dessertbægeret fra RPC Superfos er af højeste international karat. Vi er meget stolte.

Bedømmelsen fandt sted i oktober 2015 i Mumbai, Indien, hvor repræsentanter fra 17 emballageforeninger, der alle er med i World Packaging Organisation (WPO), bedømte 293 emballageløsninger fra 35 lande, der var indstillet til WorldStar Awards 2016.

WorldStar ceremonien fandt sted i Budapest den 26. maj. For at vinde en WorldStar Award skal emballagen have vundet en national eller multinational konkurrence, der er anerkendt af WPO.

-hawin

 

16/9 2016
  • FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    emballage ›Tidligere koncernkvalitetschef i Delika Food Group, Anette Frølund, er tiltrådt en stilling som fødevarekonsulent hos brancheorganisationen FødevareDanmark.
  • Millioner pantet på roskilde

    Millioner pantet på roskilde

    emballage ›For at kunne håndtere de store mængder dåser og flasker på Roskilde Festival knokler frivillige bag campingområdet på den mobile pantstation, som i år forventes håndtere over 1,5 mio. tomme dåser og flasker
  • Letvægtsstrategi for PET-flasker

    Letvægtsstrategi for PET-flasker

    emballage ›Mount Everest spiller en bærende birolle i undersøgelsen af en metode til at forudsige den deformation, som højdeforskelle undervejs i distributionen kan påføre PET-flasker
  • Proteinbøtte - nu med genbrugsplast

    Proteinbøtte - nu med genbrugsplast

    emballage ›Arla skifter 300 tons plast ud med genbrugsplast i ny Arla Protein-bøtte, som også får limfrit, selvseparerende pap-omslag
  • Prisvindende emballageløsning

    Prisvindende emballageløsning

    emballage ›ITP, Industria Termoplastica Pavese har bidraget til den løsning, Graphic Packaging International har udviklet og som har vundet en WorldStar Global Packaging Award 2026
  • Første svanemærkede festival i Norden

    Første svanemærkede festival i Norden

    emballage ›Som den første festival i Norden har Roskilde Festival pnået det officielle nordiske miljømærke ved at leve op til Svanemærkets 35 obligatoriske miljø- og klimakrav til events
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    emballage ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Genbrugt plast til chokoladen

    Genbrugt plast til chokoladen

    emballage ›Marabou introducerer emballage, der indeholder 75 % ISCC PLUS-certificerede kemiske og genanvendte plasttyper, tildelt gennem det såkaldte massebalanceprincip