Peak Systems er parat til vækst

Peak Systems er parat til vækst

Støvring-virksomheden bag det digitale lagerstyringssystem, PeakWMS får nu en ukendt kapitaltilførsel fra eCom-serieinvestor, Martin Gjødvad. Investeringen skal bruges til vinde større markedsandele både i ind-og udland

Peak Systems blev stiftet i foråret 2021, og har på kun to år etableret sig med sit brede og dybe digitale lagerstyringssystem, PeakWMS. De første to år er brugt til at vinde de første kunder og konsolidere platformen.

eCom-serieinvestor Martin Gjødvad har fået øje på Peak Systems store vækstpotentiale, og træder nu til med en 'større' kapitaltilførsel, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.
Peak Systems er klar til at accelerere væksten, og kapitaltilførslen fra investoren skal derfor primært anvendes på markedsføring i ind- og udland, samt at gøre det endnu lettere for de mange kommende kunder at tage systemet i brug.

Godt match og strategisk valg
-Fra første gang jeg så systemet og mødte teamet bag PeakWMS, var jeg solgt, siger Martin Gjødvad og uddyber: 

 Martin Gjødvad, serieinvestor

-Det er helt vildt, hvad det team har fået udrettet på så kort tid. De er både eksperter på intern logistik og på agil og brugerinddragende softwareudvikling, og denne unikke kombination forstår de at udnytte til fulde. Og med den både brede og dybe funktionalitet i PeakWMS,  sætter Peak Systems helt nye standarder i markedet for lagerstyring, som ikke er set før. Jeg er overbevist om, at PeakWMS meget hurtigt bliver det førende digitale lagersystem på markedet. At de også er nogle gode folk at arbejde sammen med, er heller ikke uvæsentligt for min beslutning om at investere i Peak Systems.

Investeringen i Peak Systems er et godt match til Martin Gjødvads eCom investeringsprofil:

-Investeringen i Peak Systems er også et strategisk valg for mig. På det seneste har jeg investeret i flere virksomheder i eCom-markedet, og dermed er der en rød tråd mellem de virksomheder, som jeg involverer mig i. Peak Systems passer derfor perfekt ind i min investeringsprofil.

Martin Gjødvad har tidligere investeret i eCom virksomheder som bl.a. TheWhiteBox, House of e- commerce og AlphaGlobal.

Fra costcenter til kraftcenter
Michael Bobach, administrerende direktør i Peak Systems, siger om kapitaltilførslen:

-Vi er utroligt glade for at Martin Gjødvad har valgt at investere i Peak Systems. Det er for det første en blåstempling af os som virksomhed og vores produkt, PeakWMS. For det andet muliggør investeringen at vores ambition om ekspansiv vækst kan realiseres hurtigt.

 Michael Bobach, administrerende direktør i Peak Systems

-Målet med vækststrategien er, at vi skal vinde markedsandele med PeakWMS og derigennem sikre, at endnu flere kunder oplever, at de opnår værdi på bundlinjen ved at optimere deres lagerstyring. Vi hjælper kort fortalt kunden med at styrke forretningen ved at forandre lagerfunktion fra at være et costcenter til at blive et kraftcenter. Som en af vores kunder udtrykker det, så er PeakWMS blevet fundamentet for hans forretning.

Investeringen skal også anvendes til at gøre det endnu enklere og nemmere for kommende kunder selv at implementere PeakWMS:

-Allerede nu er vi nået langt og mange kunder kan nu onboarde sig selv igennem tre enkle trin. Den proces skal vi have optimeret, så endnu flere virksomheder oplever, hvor enkelt det er at indføre PeakWMS som deres lagerstyringssystem, tilføjer 
Michael Bobach, som har en lang karriere inden for softwareudvikling og logistik fra blandt andet SSI Schäfer og Lyngsoe Systems.

Han har udviklet og implementeret lager- og logistik løsninger til store internationale og danske organisationer såsom Walmart (US), Apoteka (DK), Normal (DK) og AlfaLaval (DK).

Om PeakWMS
PeakWMS er et digitalt Warehouse Management System (WMS). PeakWMS håndterer og digitaliserer alle processerne fra slutbrugeren afgiver en ordre online til ordren afsendes fra lageret. PeakWMS forenkler komplekse lagerprocesser og gennem effektive og ikke mindst simple processer indenfor indkøb, lagerstyring og logistik skaber PeakWMS profit for kunden.

Om Peak Systems
Peak Systems er et dansk IT- og logistikhus med kontor i Støvring, Nordjylland. Peak Systems ejere og medarbejdere har tilsammen mere end 30 års erfaring som konsulenter indenfor logistikbranchen. Den både brede og dybe erfaring kommer fra udvikling af systemer til forskellige lagervirksomheder i de fleste brancher med alt fra manuelle, små og store automatiske lagre samt en kombination af disse.

-lipe

9/3 2023
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden