Palcut giver pallen det glatte lag

Palcut giver pallen det glatte lag

Specialisten i arkløsninger til palleteringslinjer, Palcut, introducerer et glattemodul til deres arkdispenser. Palcut Smoother glatter papiret ud, så hele rullen kan anvendes. Det øger oppetid, minimerer papirspild og reducerer driftsstop

Mellemlægsark til palletering vinder frem i disse år. Arkene skæres fra en rulle, lægges mellem produkterne på pallen og holder dem stabile og beskyttede under transporten.

Men navnlig ved kraftige papirkvaliteter er der spændinger i de inderste vindinger af papirrullen. Det kan give buede ark, som pakkerobotten har svært ved at samle op.

Palcut introducerer en glatteløsning til deres fuldautomatiske arkdispenser for at komme problemet til livs. Palcut Smoother er særlig relevant i brancher, hvor man arbejder med mellemlægsark i ekstra kraftige papirkvaliteter som for eksempel ved stabling af kildevand på paller.

Palcut Smoother er en patenteret løsning, der fjerner spændinger fra ark i papirkvaliteter på 250 g/m2 eller mere. Med løsningen ligger de afskårne ark helt plane på opsamlingsbordet, klar til pakkerobotten. Dermed kan alt papiret på rullen udnyttes, og spildet reduceres med 4-7 % – alt efter gramvægt på papiret.

- Med Palcut Smoother kan alt papiret på rullen udnyttes til afskårne mellemlægsark. Det reducerer miljøbelastningen og øger samtidig pakkelinjens oppetid, siger Lars Østergaard Jonasen, product manager hos Palcut A/S.

Palcut Smoother-modulet kan bestilles sammen med nye Palcut arkdispensere eller eftermonteres på eksisterende Palcut-systemer. Løsningen er allerede installeret hos blandt andet danske Aqua d’Or (Danone-gruppen) og norske PetPack Drikker.

-hawin

 

11/1 2018
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Præmieret olieflaske giver mindre spild

    Præmieret olieflaske giver mindre spild

    emballage ›Fontana Foods emballage til olivenolie tog fra årets PackNorth-uddeling med en førstepris for både funktionalitet og udseende
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien