Pakkelinje til sikker håndtering af flasker i genbrugskasser

Pakkelinje til sikker håndtering af flasker i genbrugskasser

Tyske KHS og PGM Motion har til en drikkevareproducent i Mexico udviklet en automatiseret pakkelinje, der er så præcis og skånsom, at producenten kan bruge genanvendte papkasser i stedet for plastbeholdere som transportemballage

En stor drikkevareproducent i Mexico ville investere et automatiseret system til pakning og udpakning af flasker fra transportkasser, og bestilte sit system hos KHS, en af verdens førende producenter af fylde- og pakkesystemer.

Specielt for denne opgave var, at producenten - i modsætning til mange andre- anvender genbrugs-papkasser til sine - ligeledes - genbrugte glasemballager.

-Papkasser er meget mere ustabile end plastkasser og er derfor allerede ret slidte, når de når frem til vores produktionsproces. Det vanskelige var nu at 'opdele' disse kasser på en måde, der er skånsom for produktet, mens vores pakkesystem indsætte eller fjerner flaskerne, fortæller Stefan Habermann, Head of Design - Product Centre Palletizing Technology hos KHS, og tilføjer:

- Det er vigtigt, at de enkelte kartoner placeres korrekt, så beholderne ikke går i stykker, og transportbåndene sjældent skal justeres.

For at de automatiserede pakkere og udpakkere kunne fjerne og indsætte flaskerne forsigtigt og præcist, stod den Dortmund-baserede systemleverandør dermed over udfordringen med at finde et styresystem, der kan køre meget små radier (R=100) og højre/venstre-kurver uden slør på grund af den begrænsede installationsplads.

KHS kontaktede derfor ingeniørvirksomheden PGM Motion og samarbejdede om at bruge dennes W-Line føringsskinner. KHS integrerede skinnesystemerne med specialudviklede føringsvogne som en del af prototypekonstruktionen, hvilket gør det muligt for KHS' systemer at køre gennem snævre kurver uden slør, og PGM Motion udviklede særlige drivkæder til at drive vognene.

Speciel vogn muliggør gnidningsfri transport
Joachim Öchsner, Managing Director hos PGM Motion GmbH forklarer:

- Den afgørende fordel ved denne løsning ligger i indførelsen af en fjederpakke, der permanent presser vognene på skinnen ved hjælp af forspænding. I modsætning til konventionelle systemer, hvor spillet øges med tiden, og vognene begynder at vakle, forbliver bevægelsen i PGM-løsningen stabil på lang sigt. Styrevognens ruller er i permanent kontakt med skinnen, både på lige strækninger og i skiftende kurveradier. Det er ikke nødvendigt at indstille excentriske bolte, vognene er straks klar til brug og kan udskiftes.

Papkasserne skal placeres præcist, så pakker og udpakker kan løfte og sænke flaskerne. Derfor blev drivkæden også tilpasset. Et fjedersystem gør det muligt for kæden at strække sig i fjederleddene, men den er alligevel robust nok til ikke at blive beskadiget af glas eller skår.

- Samlet set overvandt løsningen ikke kun de specifikke udfordringer i projektet, men viste også, at andre systemserier også nemt kan tilpasses, lyder det fra de to samarbejdspartner, som også fortæller, at pakkelinjen har kørt problemfrit hos kunder i Mexico siden den blev installeret i efteråret 2022.

-lipe

10/3 2025
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa
  • DS Smith roser emballageforordningen

    DS Smith roser emballageforordningen

    emballage ›EU's PPWR regler, som netop er trådt i kraft, er en grøn mulighed og et nødvendigt skifte for at nedbringe de stigende mængder af emballager, mener producenten
  • Dansk pantrekord i juli

    Dansk pantrekord i juli

    emballage ›Hedebølgen kan aflæses direkte ved pantautomaterne. Aldrig før er der pantet så mange flasker og dåser på én måned. I juli 2026 satte danskerne ny rekord ved at pante 247 mio. emballager. Det er en stigning på 10 % i forhold til juli 2025
  • Nye PFAS regler i EU skærper fødevareproducenters ansvar

    Nye PFAS regler i EU skærper fødevareproducenters ansvar

    emballage ›Ansvaret for at overholde PFAS-grænseværdier flyttes fra emballageleverandører til fødevareproducenter: Dermed bliver det endnu mere vigtigt at vælge leverandører, som man har tillid til, lyder det fra emballageleverandøren Nemco
  • Grønne gaver i specialdesignet emballage

    Grønne gaver i specialdesignet emballage

    emballage ›DS Smith har udviklet en genanvendelig indpakning til organisationen Give a tree, der sælger træer som gaver i bl.a. Danmark
  • Genbrugelige fødevareemballager i større mængder

    Genbrugelige fødevareemballager i større mængder

    emballage ›Partnerorganisationen Gate 21 vil på en konference gøre tilhørerne klogere på mulighederne for at bruge genanvendelige emballager til events, takeaway og i offentlige køkkener