Omkostninger rammer skævtCeo Smurfit Westrock Skandinavien, Per Frederiksen.

Omkostninger rammer skævt

Smurfit Westrock opfordrer til justeringer, så materialer som bølgepap ikke pålægges langt højere omkostninger end materialer, der er mere miljøbelastende

Den 1. oktober 2025 træder den nye lovgivning om udvidet producentansvar for emballage i kraft. Formålet er at øge genanvendelsen og reducere miljøpåvirkningen ved at placere både det økonomiske og organisatoriske ansvar for emballage hos de virksomheder, der bringer den på markedet.

Producenten af bølgepapemballage, Smurfit Westrock hilser intentionerne bag loven velkommen, men advarer samtidig om, at den nuværende udformning kan få den præcis modsatte effekt.

Virksomheden påpeger i en pressemeddelelse, at reglerne, som de er udformet i dag, vil medføre betydeligt højere omkostninger for materialer med dokumenteret høj genanvendelsesgrad og lav klimabelastning, som f.eks. bølgepap end for materialer højere klimabelastning. 

Resultatet vil, ifølge Smurfit Westrock, være en negativ miljøpåvirkning, færre investeringer i mere bæredygtige løsninger og en svækkelse af dansk erhvervslivs konkurrenceevne.

Bølgepapproducenten skriver videre at bølgepap fremstilles af vedvarende råmaterialer fra certificeret skovbrug, er biologisk nedbrydeligt og kan genanvendes helt op til 20 gange i veludviklede genanvendelsessystemer, der i årtier har fungeret på globalt plan.

Til forskel fra plast og kompositemballage, som er vanskelige og omkostningstunge at genanvende, bidrager bølgepap altså aktivt til værdiskabelse i genanvendelseskæden takket være den store efterspørgsel på genbrugte fibre.

Alligevel, mener producenten, risikerer den danske producentansvarsordning at pålægge bølgepap gebyrer, der hverken afspejler materialets miljømæssige fordele eller dets økonomiske værdi.

Til sammenligning, hedder det, viser erfaringer fra England, hvor en ny producentansvarsordning netop er indført, at materialer som bølgepap belastes med mere end 50 % lavere afgifter end plast, og at det i Danmark er det lige omvendt, idet pap og papir bliver pålagt en afgift, der er langt højere end f.eks. plast.

Smurfit Westrock fremhæver, at afgifterne på bølgepap i Danmark varierer kraftigt mellem kommuner, med forskelle på op til 4000 %. Det skyldes, at kommunernes egne oplysninger om indsamlingsomkostninger anvendes som grundlag for beregningen af afgiften pr. materiale.

Når omkostningerne varierer så meget som følge af forskelle i systemer, effektivitet og prissætning, risikerer den nuværende beregningsmodel at give afgifter, der er misvisende, hedder det.

Smurfit Westrock skriver videre at udenlandske aktører, særligt e-handelsvirksomheder, samtidig udgør en alvorlig konkurrenceforvridende faktor.

Disse kan nemlig sælge emballerede varer til Danmark uden at registrere sig i producentansvarsordningen og dermed helt undgå afgifterne. Konsekvensen er, at danske virksomheder, der følger reglerne, pålægges en uforholdsmæssigt stor byrde med tab af arbejdspladser og reduceret konkurrencekraft til følge.

- Hvis afgifterne ikke afspejler materialernes reelle miljøpåvirkning, har vi i realiteten skabt et incitament, der direkte modarbejder formålet med den cirkulære økonomi, siger Per Frederiksen, ceo for Smurfit Westrock Skandinavien.

Smurfit Westrock opfordrer derfor de danske myndigheder til at revurdere lovgivningen og indføre en model, der differentierer afgifterne efter materialernes miljøegenskaber, øger transparensen i kommunernes omkostningsberegninger og sikrer lige konkurrencevilkår for alle aktører, både danske og udenlandske.

- Korrekt udformede regler kan drive innovation og gøre bæredygtighed til det naturlige valg. Men det kræver en model, der både er retfærdig og effektiv. Det er desværre ikke tilfældet her.” fortsætter Per Frederiksen.

Ifølge Smurfit Westrock er en sådan ændring afgørende, hvis Danmark skal have en emballagepolitik, der både styrker den cirkulære økonomi, beskytter miljøet og understøtter landets konkurrencekraft på lang sigt.

-hawin

 

28/8 2025
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden