Ny pakkelinje til Ruukki sandwichpaneler
Den nye indpakning er glat, 100% vandtæt, og fremstår pænt med Ruukki logo trykt på den strækbare folie.

Ny pakkelinje til Ruukki sandwichpaneler

Sønderjyske Tentoma har installeret en ny pakkelinje til indpakning af op til 13,5 m lange sandwichpaneler på Ruukki’s fabrik i Alajärvi, Finland. Den nye RoRo StretchPack pakkeløsning har givet en kapacitetsforøgelse på 40%, samtidig med at emballagen er blevet 100% vandtæt

På fabrikken i Alajärvi fremstiller Ruukki sandwichpaneler til vægge og lofter. Panelerne bliver produceret i forskellige størrelser og længder op til 13,5 meter.

Pakkelinjen er en vigtig del af produktionen, så Ruukki gjorde et grundigt forarbejdede inden de besluttede sig for at erstatte deres tidligere orbital wrapper med en RoRo StretchPack pakkeløsning fra Tentoma.

Tentoma, der er beliggende i Broager ved Sønderborg, har netop specialiseret sig i horisontal 6-sided indpakning af store produkter og byggematerialer ved hjælp af hættestrækfolie.

Forbedret indpakning der er 100% vandtæt
Den primære årsag til at Ruukki søgte efter en ny pakkeløsning var ønsket om en vandtæt indpakning.

Esa Lehtimäki, som er portfolio manager for Building Envelopes hos Ruukki fortæller:

- Vores sandwichpaneler bliver anvendt i store byggeprojekter, og de er ofte nogle af de sidste elementer, der bliver monteret. Når der opstår forsinkelser i byggeprojekter, så kan panelerne komme til at stå i lang tid på byggepladsen, hvor de er udsat for alt slags vejr. Derudover bliver panelerne transporteret på en åben lastbil.

Portfolio manager for Building Envelopes hos Ruukki, Esa Lehtimäki.

Han forklarer, at man tidligere har oplevet, at der trængte vand ind imellem lagene af folie fra orbital wrapperen på grund af pres fra vinden under transporten. Det var særligt et problem i hård regn, fordi vand trængte igennem emballeringen.

- Men vi ønsker at vores produkter skal være i bedst mulig stand, når de skal installeres.

Det problem er blevet løst med den nye pakkelinje. I stedet for at bruge flere lag 60 cm bred folie til indpakning af panelerne, så anvender RoRo StretchPack en lang rørformet strækfolie, der dækker en hel stak af sandwichpaneler. Det giver en 100% vandtæt indpakning af panelerne med kun et enkelt lag folie, der er har en stærk svejsning i begge ender.

Kapacitet øget med 40%
Installering af den nye pakkemaskine gav også Ruukki mulighed for at optimere alle processer omkring pakkelinjen, for at få det mest optimale flow.

Esa Lehtimäki fortæller:

- Tidligere var der to processer på pakkelinjen: Først blev hver ende af sandwichpanelerne dækket med et stykket folie, for at sikre at enderne også blev lukkede. Derefter blev panelerne indpakket med den orbitale wrapper. Nu har vi kun en process, fordi RoRo StretchPack pakker panelerne og forsegler enderne i en og samme arbejdsgang. Dette har givet os en øget kapacitet på 40%, og har fjernet de ”flaskehalse”, der var på nogle produktstørrelser.

En anden fordel ved den nye pakkelinje er, at der bliver brugt markant mindre tid på skift af folierulle i forhold til tidligere.

På RoRo StretchPack maskinen kan folierullen have en større diameter, hvilket med den aktuelle valgte folietykkelse betyder at hver rulle indeholder omkring 2,5 kilometer folie.

Nu behøver Ruukki kun at skifte folierulle en gang om ugen, modsat tidligere hvor Ruukki skulle skifte folie en eller to gange om dagen.

Den nye pakkelinje har også givet en reduction i både mængden af folie og i energiforbruget. Ruukki har en bæredygtighedsstrategi med et mål om at reducere CO2 udledningen fra processer hos Ruukki med mindst 25% i 2026. RoRo StretchPack lever op til denne målsætning.

Testindpakning på 1000 km rundtur
I den indledende fase af projektet, foretog Tentoma nogle testindpakninger af sandwichpaneler i Danmark, som blev sendt til Ruukki’s fabrik i Alajärvi i Finland.

Esa Lehtimäki fortæller:

- Vi besluttede os for at teste kvaliteten på indpakningen og folien, så vi prikkede et hul i folien på en af testindpakningerne, og læssede den på en åben lastbil. Hullet i folien blev placeret forrest på lastbilen, så det blev udsat for mest mulig vind under transporten. Formålet var at teste rivefastheden på den rørformede strækfolie under skærpede forhold.

- Lastbilen kørte 500 kilometer nordpå til vores fabrik i Rovaniemi tæt på polarcirklen. I Rovaniemi blev panelerne omlæsset til en anden lastbil, som derefter kørte 500 km sydpå tilbage til Alajärvi.

En stak Ruukki sandwich paneler bliver pakket og forseglet i en arbejdsgang med en RoRo StretchPack pakkemaskine. Ruukki behøver ikke længere en ekstra proces til at dække enderne på panelerne.

Ved ankomsten til Alajärvi var indpakning stadigvæk intakt, og det pikkede hul var ikke blevet større. Ruukki har også tidligere oplevet at folien fra den orbitale wrapper blev afviklet under transporten. Dette er ikke længere et problem når der benyttes en rørformet strækfolie til indpakning.

Et kort og effektivt projektforløb
Esa Lehtimäki, som har styret projektet, er glad for hvordan projektet er forløbet.

- For at undgå større forhindringer har vi afholdt et ugentligt møde med den tekniske projektleder hos Tentoma. Den løbende dialog var en stor hjælp til sikre en problemfri installation.

- Den eneste udfordring var da vi opdagede at højden på maskinen måtte ændres for at den passede til højden vores transportbånd på fabrikken i Finland. Dette blev ændret inden installationen, og betød ingen forsinkelse.

Den fysiske installation af RoRo StretchPack tog to til tre dage. Indkøringen tog et par dage yderligere, hvor pakkeprocessen blev tilpasset til produktionslinjen.

En serviceteknikker fra Tentoma var hele tiden til stede på fabrikken under installationen for at uddanne og supportere de ansvarlige operatører på pakkelinjen.

Esa Lehtimäki forklarer at man hos Ruukki er godt tilfredse med den nye pakkelinje.

- For at være helt ærlig, så gik det bedre end forventet, fordi projektet fandt sted i den usikre tid under coronakrisen. Fra vi kontaktede Tentoma, til den færdige installation af den nye pakkelinje gik der kun omkring et år.

-hawin

 

Fakta om fordele for Ruukki

  • Forbedret og 100% vandtæt indpakning
  • Pakkekapacitet øget med 40%
  • Færre process på pakkelinjen
  • CO2 udledning reduceret med min. 25%
  • Tryk af Ruukki logo på indpakning
  • Øget sikkerhed
2/8 2022
  • Toilet- og køkkenruller får en ansigtsløftning

    Toilet- og køkkenruller får en ansigtsløftning

    emballage ›Returpap der forener design, cirkulær produktion og komfort bliver nok sjældent forbundet med toilet- og køkkenruller. Men nu lancerer Fritz Schur Consum sit Svanepapir, som er en iøjnefaldende produktnyhed til løsninger for netop disse produkter
  •  Papirbaseret pallet wrap giver glasproducent store miljøfordele

    Papirbaseret pallet wrap giver glasproducent store miljøfordele

    emballage ›Smurfit Westrocks genanvendelige alternativ til traditionel strækfilm er en banebrydende løsning til virksomheder indenfor for glasproduktion og fyldning, siger en af Storbritanniens største glasproducenter, Encirc
  • Emballageløsninger og intralogistik er klar til LogiMAT

    Emballageløsninger og intralogistik er klar til LogiMAT

    emballage ›LogiMAT 2025 indtager igen alle 10 udstillingshaller og fylder over 120.000 kvadratmeter i Messe Stuttgarts kongrescenter. Globale aktører, smv'er og nystartede virksomheder udstiller deres nyeste produkter, innovationer og løsninger til nutidens og fremtidens logistikudfordringer
  • Dysten om årets mest vildledende fødevareprodukt er i gang

    Dysten om årets mest vildledende fødevareprodukt er i gang

    emballage ›Traditionen tro kårer den svenske forbrugerorganisation 'Äkta vara' en fødevare, som får den tvivlsomme ære af at kunne kalde sig Årets Madbluf
  • RUC-studerende har udviklet låg, der kan stoppe drugging-forbrydelser

    RUC-studerende har udviklet låg, der kan stoppe drugging-forbrydelser

    emballage ›Marcus Nørmann Christensen har på baggrund af sin egen, skræmmende oplevelse etableret virksomheden, Komfid og designet et låg, der placeres i drinksglas på barer mv. for at forhindre andre i at tilsætte piller eller pulver
  • Schuberts fuldendte visioner

    Schuberts fuldendte visioner

    emballage ›Gerhard Schuberts teknologiske innovationer inden for billedbehandling har haft stor betydning for emballageindustrien. Fire årtier efter de første løsninger blev lanceret, fortsætter Schubert med at udvide den omfattende vision-portefølje. I fremtiden vil 2D- og 3D-scannere få følgeskab af en endnu mere kompakt løsning, der kombinerer begge teknologier
  • Genanvendeligt blisterkoncept høster priser på stribe

    Genanvendeligt blisterkoncept høster priser på stribe

    emballage ›Virksomheden Südpack Medica har modtaget sin fjerde pris for den polypropylen (PP)-baserede blisteremballage, PharmaGuard der i denne uge bliver præsenteret for kunder på messen Pharmapack i Paris
  • Svenskerne hæver panten på drikkevareemballage

    Svenskerne hæver panten på drikkevareemballage

    emballage ›I Sverige stiger panten på drikkevarebeholdere af PET og aluminium her i 2025, hvilket gør det endnu mere attraktivt for forbrugerne at sortere materialerne korrekt til gavn for klimaet og miljøet