Ny On Demand levering forbedrer shopping-oplevelsen online

Ny On Demand levering forbedrer shopping-oplevelsen online

DHL Express har netop lanceret en ny global service, der gør det muligt for modtagere i hele verden at vælge mellem en række standardiserede leveringsmuligheder

De fleste har prøvet ikke at være hjemme, når et kurerfirma har været forbi med en pakke og derfor må bede om en ny udbringning. Det er besværligt for alle parter og smitter af på den samlede købsoplevelse ikke bare for danske, men alverdens forbrugere. Med DHL Express' nye tiltag er det endegyldigt slut.

- I DHL Express har vi set andelen af leverancer i forbindelse med e-handel vokse fra omkring 10% i 2013 til mere end 20% af den internationale volumen i 2016. Det, der har drevet trafikken, er en stærk efterspørgsel efter dyre varer på den globale markedsplads såvel som fremkomsten af iværksættere, der med nye netbutikker ser hele verden som deres marked og derfor kræver en verdensomspændende dør-til-dør levering. Det er som et svar på denne vækst, at vi har lanceret On Demand levering, siger John Pearson, der er CEO for DHL Express i Europa og Global Head of Commercial.

Aktivering af specifikke leveringsmuligheder

Med On Demand levering kan eksempelvis netbutikker vælge at aktivere specifikke leveringsmuligheder og dermed få DHL Express til proaktivt at kontakte modtagerne via e-mail eller SMS om status på leveringen af deres pakker. Modtagerne kan derefter vælge den leveringsform og det tidspunkt, der passer dem bedst.

On Demand levering websitet er en service, der særligt passer i forbindelse med international nethandel, hvor størstedelen af forsendelserne går til private husstande, for der lægger kunderne særlig meget vægt på at det skal være fleksibelt, nemt og bekvemt.

- Der er ikke bare tale om en ny brugerflade, men om en forbedring af vores verdensomspændende kurernetværk. Vi har skræddersyet vores last-mile leveringer for at vi bedre kan imødekomme modtagernes ønsker om præcis levering. Takket være On Demand levering kan vi yde den service, netbutikkerne gerne vil give deres kunder og samtidigt forbedrer vi vores egen effektivitet på det sidste stykke af pakkens rejse ud til den enkelte modtager, siger Charlie Dobbie, der er Executive Vice President for Network Operations, Aviation og IT i DHL Express.

Fordel for danske netbutikker

Den danske gren af DHL Express lancerede i foråret 2013 sin egen SMS-løsning, der netop havde til formål at koordinere leveringen af en pakke med den enkelte modtager. Og det er en løsning, som danskerne hurtigt tog til sig.

- Vi indså, at der var mange fordele for alle parter ved, at vi bedre kunne aftale leveringstidspunktet med modtageren og derfor var det forholdsvist nemt for os at lave vores egen løsning her i Danmark velvidende, at On Demand var på vej. Den nye internationale løsning er imidlertid en kæmpe fordel for de danske netbutikker og virksomheder, der har behov for at sende pakker på tværs af landegrænser og levere på den måde, der bedst passer deres kunder, siger administrerende direktør Atli Einarsson fra DHL Express i Danmark.

Modtagerne kan vælge mellem seks forskellige leveringsmuligheder fx ved at anmode om, at forsendelsen skal sendes til en anden adresse eller måske endda sættes på hold under en ferie. On Demand levering vil blive lanceret i 100 lande gennem 2016 og 2017, der tegner sig for størstedelen af den globale handel og vil være tilgængelig på mere end 45 sprog.

-hawin

7/3 2017
  • FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    emballage ›Tidligere koncernkvalitetschef i Delika Food Group, Anette Frølund, er tiltrådt en stilling som fødevarekonsulent hos brancheorganisationen FødevareDanmark.
  • Millioner pantet på roskilde

    Millioner pantet på roskilde

    emballage ›For at kunne håndtere de store mængder dåser og flasker på Roskilde Festival knokler frivillige bag campingområdet på den mobile pantstation, som i år forventes håndtere over 1,5 mio. tomme dåser og flasker
  • Letvægtsstrategi for PET-flasker

    Letvægtsstrategi for PET-flasker

    emballage ›Mount Everest spiller en bærende birolle i undersøgelsen af en metode til at forudsige den deformation, som højdeforskelle undervejs i distributionen kan påføre PET-flasker
  • Proteinbøtte - nu med genbrugsplast

    Proteinbøtte - nu med genbrugsplast

    emballage ›Arla skifter 300 tons plast ud med genbrugsplast i ny Arla Protein-bøtte, som også får limfrit, selvseparerende pap-omslag
  • Prisvindende emballageløsning

    Prisvindende emballageløsning

    emballage ›ITP, Industria Termoplastica Pavese har bidraget til den løsning, Graphic Packaging International har udviklet og som har vundet en WorldStar Global Packaging Award 2026
  • Første svanemærkede festival i Norden

    Første svanemærkede festival i Norden

    emballage ›Som den første festival i Norden har Roskilde Festival pnået det officielle nordiske miljømærke ved at leve op til Svanemærkets 35 obligatoriske miljø- og klimakrav til events
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    emballage ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Genbrugt plast til chokoladen

    Genbrugt plast til chokoladen

    emballage ›Marabou introducerer emballage, der indeholder 75 % ISCC PLUS-certificerede kemiske og genanvendte plasttyper, tildelt gennem det såkaldte massebalanceprincip