Ny aftale skal styrke den cirkulære PVC-økonomi

Ny aftale skal styrke den cirkulære PVC-økonomi

PVC-branchens genanvendelsesordning WUPPI og miljøvirksomheden Ragn-Sells Danmark indgår forpligtende samarbejde om at øge de danske mængder af indsamlet og genanvendt hårdt PVC-byggeaffald

PVC er ikke alene den mest anvendte plasttype i byggeriet, hvor det bruges til rør, vinduer, kabelbakker, tagrender, tagplader og meget mere. Siden 1997 har PVC-branchens egen landsdækkende indsamlings- og genanvendelsesordning WUPPI været med til at sikre, at hård PVC også er den mest genanvendte byggeplast. 

Fra 1. januar 2023 skal en ny samarbejdsaftale med Ragn-Sells sørge for, at endnu mere hård PVC bliver genanvendt. 

Aftalen med WUPPI passer perfekt i Ragn-Sells’ strategi, siger adm. direktør i Ragn-Sells Danmark Massimo Forti:

- Vi har store ambitioner på plastområdet. Bag WUPPI står de førende danske PVC-virksomheder, og med dem om bord slutter vi kredsløbet – fra produktion over affaldsfasen til at den genanvendte PVC indgår i nye produkter. 

Formand for WUPPI og Group Director i Primo-koncernen Allan Larsen glæder sig også over aftalen:

- Med Ragn-Sells får WUPPI en ambitiøs og seriøs miljøvirksomhed som partner, der investerer i den grønne omstilling. Jeg er sikker på, at vi i fællesskab kan øge de indsamlede mængder, og ikke mindst den reelle genanvendelse af hård PVC i de kommende år. 

Rent praktisk vil Ragn-Sells stå for indsamling og sortering af PVC-affaldet i Danmark. WUPPI-ordningen er således stadig landsdækkende.

Sortering vil bl.a. foregå på det nye, store behandlingsanlæg i Kolding, som bygges i 2023 som joint venture mellem Ragn-Sells og den hollandske plastgenanvendelsesvirksomhed Van Werven.

Fraktionen transporteres efter sorteringen til Holland, hvor Van Werven oparbejder og afsætter PVC’en til rørproducenter og andre virksomheder på det europæiske marked. 

WUPPI er en del af det europæiske VinylPlus-netværk, som sørger for at over 800.000 tons PVC bliver genanvendt i Europa hvert år. WUPPI kan bidrage til samarbejdet med stor indsigt i PVC-anvendelsen indenfor byggeriet og de cirkulære potentialer, der knytter sig hertil. 

I dag blokerer den danske blybekendtgørelse for at den genanvendte PVC må anvendes i produkter, som sælges på det danske marked.

PVC har været uden bly siden 2002, men grundet produkternes lange levetid kan der i årene fremover opstå blyholdigt PVC i affaldsstrømmen. Det forventes dog, at en EU-forordning fra sommeren 2023 vil muliggøre brugen af genanvendt PVC med bly i Danmark.

Efter fem års videnskabelig granskning er EU-Kommissionen kommet frem til, at genanvendelse er den miljømæssigt bedste måde at håndtere blyholdigt PVC-affald på. 

-hawin

9/1 2023
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden