Netto gør det mere attraktivt at pante poser

Netto gør det mere attraktivt at pante poser

Netto har de seneste måneder testet pant på plastikposer. Resultaterne viser, at poserne både bliver brugt flere gange, og at flere og flere poser kommer retur. For at få endnu flere udtjente poser retur hæver Netto nu panten og introducerer nye poser af genbrugsplast til fordel for naturen.

Brug din plastikpose igen og igen – og få en kontant belønning, når du afleverer den slidte pose tilbage.

Sådan har opfordringen lydt til Nettos kunder i de seneste måneder, hvor dagligvarekæden som den første i Danmark har indført pant på plastikposer. Og efter fire måneders test viser erfaringerne, at pant på poserne medvirker til, at forbrugerne benytter deres poser flere gange og dermed forbruger mindre plastik. Samtidig kommer flere og flere poser retur.

Salget af plastikposer er således faldet med over 11 procent på Fyn og mere end 15 procent på Bornholm. Samtidig stiger antallet af poser, der bliver pantet, dag for dag. Andelen er efter fire måneder oppe på næsten 10 procent på Fyn, mens bornholmerne efter knap to måneders test vender retur med knap 5 procent.

– Vores kunder har taget rigtig godt imod initiativet, som åbenlyst har medvirket til, at kunderne genbruger mere og returnerer flere poser. At vi på fire måneder har fået næsten 10 procent til at komme retur med deres poser, viser at konceptet kan fungere, men det skal styrkes, siger Michael Løve, direktør i Netto International.

Resultaterne får nu Netto til at forlænge testene – i jagten på den model, der kan få flere til at komme retur med posen og som kan implementeres i hele landet.

– Vi er meget fortrøstningsfulde, men vi vil stadig gerne have endnu flere til at aflevere de udtjente poser i vores butikker, så vi undgår, at de ender i naturen eller som skraldeposer. Det kræver tilvænning og tid, ligesom det gjorde, da man satte pant på plastikflasker. Vi tilpasser nu ordningen på en række punkter for at gøre det endnu mere attraktivt at pante poserne, uddyber Netto-direktøren.
For at få kunderne til at genbruge poserne endnu mere og pante flere poser, når de er slidt op, har Netto valgt at sætte panten op til 1,50 kr., mens kunderne nu får 2 kr. retur, når de afleverer deres Netto-pose.

Genbrugsplast i poserne
Samtidig skrotter Netto de to gamle pose og erstatter med én ny plastikpose, som består af 80% genbrugsplast, der reducerer behovet for ny plastproduktion. Den mindste af de to gamle plastikposer fjernes helt, da den på grund af en tyndere kvalitet er mindre velegnet til at bruge igen og igen, ligesom meget få kunder kommer retur med den. Endelig indfører Netto senere på året et indkøbsnet, der består af hele 90% genbrugsplast. Også det vil kunne pantes.

– Hele formålet med vores initiativer er at medvirke til at skabe en cirkulær økonomi, hvor genbrugt plastik har en værdi. Vi skal af med den unødvendige plastik og sikre, at intet plastik ender i naturen. Men plastik er også en vigtig ressource, når den bruges og genbruges rigtigt. Derfor ser vi frem til at kunne tilbyde poser med en stor andel genbrugsplast, og skubbe til udviklingen mod mere genbrug, siger Michael Løve.

Stort samarbejde om plastik
Pantposerne er en del af en samlet plaststrategi for Salling Group, der udover Netto omfatter Bilka og føtex. Strategien er udviklet i tæt samarbejde med WWF Verdensnaturfonden, og her ser generalsekretær Bo Øksnebjerg store perspektiver i de nye tiltag:

– Når danskerne returnerer eller genbruger deres slidte plastikposer, så havner der mindre plastik i naturen, som desværre allerede er ved at blive kvalt i affald. Testperioden har gjort, at WWF og Netto har aftalt et styrket setup, som kan gøre pantløsningen endnu mere effektiv. Med op til 90% genanvendt plastik i poserne, den mindst genbrugs-egnede plastikpose ude af sortimentet og endnu højere pant på poserne, går danskerne og Netto forrest i kampen mod plastikforureningen i verden, siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Planen er fortsat, at pantordningen skal udvides til samtlige Nettos næsten 500 butikker i Danmark, hvis kunderne tager godt imod initiativet.

Om pant på plastikposer

  • Netto indledte i april 2018 en test af pant på specialdesignede plastikposer i alle de fynske Netto-butikker. I juni blev ordningen udvidet til Bornholm.
  • Hidtil har panten været 50 øre, hvor kunden har fået 1 kr. retur. Panten hæves nu til 1,50 kr., hvorefter kunden får 2 kr. retur.
  • Forskellen betales fortsat af Netto.
  • Poser, der bliver afleveret, bliver indsamlet og afleveret til genanvendelse.
  • Netto tager imod alle slags plastikposer og sender dem til genanvendelse, men man får kun pant retur for Nettos egen pose.
  • Vælger man ikke at pante posen, går pantoverskuddet fra Netto til WWF
  • Verdensnaturfonden, som Salling Group og Netto samarbejder med gennem et fælles partnerskab om plast.
  • Netto ser den nye pantordning som en investering, hvor udgifterne går til et godt formål – nemlig at mindske plastforurening. 

-lipe

19/9 2018
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Præmieret olieflaske giver mindre spild

    Præmieret olieflaske giver mindre spild

    emballage ›Fontana Foods emballage til olivenolie tog fra årets PackNorth-uddeling med en førstepris for både funktionalitet og udseende
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien