Miljøbekymringer står ofte bag ændring af kostvaner

Miljøbekymringer står ofte bag ændring af kostvaner

Næsten halvdelen af forbrugerne, der ændrer deres kostvaner, gør det på grund af bekymringer for miljøet, ifølge en ny global undersøgelse fra Marine Stewardship Council (MSC), der blev offentliggjort forud for FN's World Oceans Day lørdag (8. juni)

I følge en ny undersøgelse fra Marine Stewardship, er forbrugerne mere bevidste end nogensinde om, hvordan deres madvalg påvirker planeten.

Undersøgelsen spurgte mere end 27.000 mennesker i 23 lande, om deres kostvaner ændrede sig. Af de mere end 22.000 mennesker, der sagde ja, nævnte 43% miljømæssige årsager, sammen med sundhed og pris.

Den største ændring var i forbruget af rødt kød, som oksekød og lammekød, hvor 39% af alle adspurgte forbrugere har reduceret deres indtag de seneste to år.

37% sagde, at de spiste flere grøntsager, og 11% sagde, at de spiste mere fisk. Fremadrettet sagde 27% af respondenterne, at de ville spise mere fisk og skaldyr i fremtiden, hvis de vidste, at det ikke skadede havet.

Øverst på forbrugernes miljøbekymringer var klimaforandringer (51% nævnte dette som en af deres top tre), men andre store problemer var tab og ødelæggelse af skove og træområder (40%), forurening i floder og vandløb (38%) og havets sundhed (35%).

Bekymringen for verdenshavene blandt fisk- og skaldyrsforbrugere er stigende, hvor 91% af dem sagde, at de var bekymrede, op fra 89% for to år siden (danske forbrugere: 90%).

Optimismen om muligheden for at redde havet fra uoprettelig skade er faldet. Kun 35% sagde, at de tror, at vi om 20 år vil have reddet havene fra uoprettelig skade forårsaget af mennesker, ned fra 48% for to år siden.

På trods af deres dystre udsigter kan større bevidsthed om bevaring og nylige ekstreme vejrhændelser, herunder rekordhøje temperaturer, også være motiverende, hvor 64% sagde, at de føler et øget ønske om at beskytte havmiljøet.

Med hensyn til mulige løsninger viste undersøgelsen, at offentligheden har en god forståelse af bæredygtigt fiskeris rolle: 55% af fisk- og skaldyrsforbrugerne sagde, at de forbandt det med at sikre, at truede eller sårbare arter er bedre beskyttet.

Derudover anerkendte 54% af respondenterne, at det inkluderer at opretholde sunde, blomstrende fiskebestande, hvilket begge er nøglekomponenter i MSC's fiskeristandard.

Anna Debicka, programdirektør for landene om Østersøen samt Europa, siger:

- Resultaterne af undersøgelsen viser en voksende offentlig bekymring for havets tilstand. At beskytte det og diversiteten af liv i det, er vitalt for planetens sundhed.

- Vi skal forøge vores fælles indsats endnu mere for at tackle overfiskeri og den enorme trussel, det udgør. At fremme positive forandringer ved at anerkende og belønne bæredygtige fiskere er afgørende for fremskridt.

- Ved at sikre, at fiskeripraksisser er bæredygtige, kan vi sikre mere liv i havet samt beskytte en værdifuld føderessource for denne og fremtidige generationer.

Resultaterne af undersøgelsen, som GlobeScan har udført for MSC, bliver offentliggjort forud for World Oceans Day, der markeres hvert år den 8. juni af FN, hvilket er sket siden 2008.

Det sker for at øge bevidstheden om menneskelige handlingers indvirkning på havet og for at samle folk om at forbedre bæredygtig forvaltning af verdenshavene.

Caroline Holme, administrerende direktør hos GlobeScan, sagde:

- Disse resultater afspejler vores bredere fund i vores årlige undersøgelse om sund og bæredygtig levevis og offentlighedens opfattelse af de udfordringer, verden står overfor. Selv midt i en leveomkostningskrise er miljøspørgsmål af stor betydning for forbrugerne.

MSC-certificerede fiskerier har foretaget mere end 400 forbedringer af fiskeripraksis i de sidste tre år, herunder for at beskytte truede marine arter og sårbare levesteder.

Fiskere, der er certificeret efter MSC's globale, videnskabsbaserede fiskeristandard, er forpligtet til at forvalte fiskebestandene bæredygtigt og minimere indvirkningen på det bredere havmiljø.

-hawin

 

MSC og GlobeScan har udført deres Consumer Insights Report hvert andet år siden 2016. Undersøgelsen i 2024 omfattede mere end 27.000 mennesker i 23 lande mellem januar og marts 2024. Af alle adspurgte identificerede 20.000 sig som forbrugere af fisk og skaldyr.

10/6 2024
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden