Meyers er klar med grønne 'limited edition'-retter i genbrugsbakker

Meyers er klar med grønne 'limited edition'-retter i genbrugsbakker

Kokkene hos Meyers lancerer et nyt, vegetarisk 'køb før det er for sent koncept, som samtidig markerer starten på et nyt emballage-kapitel. Faerch's prisbelønnede plastbakker af op til 72% genbrugsplast bliver standard på alle Meyers færdigretter i supermarkederne fra årsskiftet

Siden Meyers i efteråret 2020 udgav bogen 'Grønne Proteiner' med over 150 opskrifter, har bælgfrugter været i fokus i alt fra kogekurser og kantiner til restauranter og events. Nu får convenience-kunder i supermarkedet også mulighed for at sætte gaflen i asiatisk inspirerede linser og fermenterede flækærter, når der er premiere på 'Meyers -Limited Edition'.

-Vores vegetariske limited edition-koncept er nyt for os, og et yderligere greb til at sikre et varieret og inspirerende sortiment. Vi vil gerne inspirere forbrugeren til at prøve noget nyt og understrege, at man sagtens kan blive mæt af en grøn ret, når den er lavet med omtanke og af økologiske, grønne proteiner, fortæller direktør i Meyers Consumer Food, Anne Luise Deleuran, og uddyber:

-Vi skifter løbende de nye, grønne retter, og hvis nogle af varianterne viser sig særligt populære, lytter vi selvfølgelig til kunderne og kigger på muligheden for at integrere dem i det faste sortiment.

Første limited edition-ret fra Meyers lander i Irmas butikker i uge 36. Der er tale om en thailandsk inspireret rød karry med sprøde grøntsager, røde linser og planteproteinet 'tempeh', der – trods sine indonesiske rødder – fremstilles i Danmark af fermenterede, nordiske lupiner og flækærter.

Mere bæredygtig både indeni og udenpå
Et styrket fokus på planteproteiner er ikke kun godt for mæthedsfølelsen og sundheden, men også for klimaet. I foråret præsentede Meyers ambitiøse mål for klimareduktioner i virksomheden, og snart følger en samlet plan for indsatsområder som biodiversitet, dyrevelfærd og emballage.

Med lanceringen af det nye limited edition-koncept, kickstartes arbejdet med bæredygtig emballage i udvalget af færdigretter i udvalgte danske supermarkeder. I første omgang omlægges produktionen af alle Meyers' vegetarretter i daglighandlen til bakker fremstillet af 69-72% genanvendt plastik. Fra starten af 2022 leveres alle færdigretter i de nye bakker.

-Det er en bærende ambition, at vi ønsker at mindske vores plastforbrug og genanvende i højere grad. Vi har længe ledt efter en mere bæredygtig emballage, der stadig fungerer for forbrugeren og lever op til vores krav om anvendelse i ovn, mikroovn og på frost uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden, fortæller Anne Luise Deleuran.

De nye 'Evolve'-bakker fra danske Faerch vandt plastprisen i 2020 og er en cirkulær emballageløsning fremstillet af indsamlede flasker og bakker. Produkterne varierer i naturlige farvenuancer alt efter hvilket genbrugsmateriale, de fremstilles af, og supermarkedskunder kan derfor se frem til købe grønne retter i både blå, grå og brune bakker.

-lipe

3/9 2021
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden