Master of Wine Qian Janice Wang er netop blevet Master of Wine. Hun er desuden sektionsleder for Design og Forbrugeradfærd på Institut for Fødevarevidenskab

Master of Wine

Qian Janice Wang, lektor og sektionsleder for "design og forbrugeradfærd" på Københavns Universitet er nu Danmarks første herboende Master of Wine

Efter at have bestået den tredje og sidste del af den krævende eksamensproces, har Qian Janice Wang nu opnået den højeste udmærkelse i vinens verden: Hun er officielt blevet Master of Wine, tildelt af The Institute of Masters of Wine.

Hun er samtidig den første Master of Wine bosiddende i Danmark. Programmet har eksisteret i over 70 år.

Qian Janice Wangs præstation er særligt bemærkelsesværdig, i det at hun har gennemført uddannelsens tre stadier på kun fire år, som næsten er det korteste tidsrum, det kan gøres på.

Hvert stadies eksamen er notorisk svær at bestå – så svære, at der i dag kun findes 420 Masters of Wine i hele verden.

- Stadie 2-eksamenen, som er en fire-dages eksamen, for mit hold havde kun en beståelsesprocent på 13 %. Og det inkluderer folk, der tidligere har forsøgt den eksamen.

- Vi var kun fire personer, der bestod i første forsøg. Så for mig er det også lidt af en personlig bedrift at være blevet Master of Wine på så relativt kort tid, siger Qian Janice Wang.

Kvalitet frem for kvantitet
Janices passion for vin begyndte i hendes tidlige 20’ere, da hun boede i Seattle i USA og arbejdede som softwareingeniør hos Microsoft.

Hun har altid været interesseret i sanseoplevelser, og særligt lugtesansen. Vinkurser blev derfor hendes måde at udleve den interesse.

- Jeg blev interesseret i vin på grund af den kompleksitet man kan finde i dets aroma. Der er så mange fascinerende aspekter af duft i vin. Og ved formelle vinsmagninger, spytter man jo vinen ud i stedet for at drikke det. Så det handler udelukkende om den sensoriske oplevelse, fortæller Qian Janice Wang og tilføjer:

- Det sjove er, at jeg faktisk er allergisk over for alkohol. Men det passer godt til mit ønske om alligevel at prøve de her skønne vine - hvis jeg kun kan få ét glas vin, så skal det også være dyrt.

Janice nåede at klare alle niveauer af vinkurser, hun kunne tage, da hun boede i Seattle. Da hun flyttede til Storbritannien for at tage en ph.d. i eksperimentel psykologi ved Oxford genoptog hun også sin professionelle interesse i vin.

Her meldte hun sig ind i Oxford University Blind Wine Tasting Society allerede i sit første år. På andet år blev hun formand for Oxford Wine Tasting Society og kaptajn for universitetets hold, der konkurrerede mod Cambridge i blindsmagning.

- Så selv før jeg blev en del af et fødevarevidenskabeligt institut, hvor smagstests er et kerneområde, havde jeg brugt meget tid på at arrangere blindsmagninger.

- Jeg stod for omkring 60-70 vinsmagninger om året i mine roller i Oxford Wine Tasting Society, fortæller hun.

Bro mellem to verdener
Til den tredje og sidste eksamen til Master of Wine skal man skrive en forskningsartikel. Her trak lektoren og sektionslederen på sin akademiske ekspertise og undersøgte, hvordan mennesker opfatter og beskriver syreindhold i vin.

Arbejdet inkluderer både kemisk analyse af vinene, sensorisk evaluering, online spørgeskema og en fysisk smagstest udført i København og London. Forskningsartiklen kan findes her.

Ligesom hendes artikel gør, så håber Qian Janice Wang, at hendes nye titel som Master of Wine kan bygge bro mellem vinbranchen og den akademiske forskning i vinsmagning og sanser.

- Vinprofessionelle forstår ikke nødvendigvis sensorisk videnskab, mens mange forskere ikke har indblik i de kommercielle realiteter i vinens verden.

- Så det, jeg virkelig gerne vil, er at være en bro mellem akademia og vinbranchen, så viden kan flyde begge veje. Jeg kan bruge min vinfaglighed til at øge relevansen af akademisk forskning, og jeg kan formidle sensorisk forskning, så vinfolk bliver endnu bedre til at smage, forklarer den nyudnævnte vinmester.

Hun har allerede skabt stærke forbindelser til en række vinproducenter rundt om i verden og sigter mod at bruge sin nye titel til at sætte både Danmark, og særligt Københavns Universitet, på verdenskortet over

- På et personligt plan er det at opnå MW-titlen noget, jeg har ønsket, siden jeg var 23. Men The Institute of Masters of Wine siger, at titlen også indebærer et ansvar for at tjene og forbedre vinens verden.

- Den mission driver mig mindst lige så meget. Jeg vil gerne promovere universitetet som et sted, der bedriver fremragende vinforskning, og jeg vil gerne sikre, at unge i Danmark, der brænder for vin, ved, at de kan komme hertil for at studere det, forklarer Qian Janice Wang.

25/8 2025
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden