Masser af whisky – sikker whisky

Masser af whisky – sikker whisky

SmartCask er en ny digital platform som gør processerne med fadlagring i den skotske whiskysektor gennemsigtige og sporbare. Checkpoint har udviklet løsningen som CCL Label ruller ud

Som svar på det stigende krav om tillid, gennemsigtighed og verificeret ejerskab på markedet for skotsk whisky har CCL Label netop annonceret udviklingen af en avanceret digital identifikations- og dataplatform. 

SmartCask, hedder løsningen. Den er designet til at skabe sikker, langsigtet sporbarhed i forbindelse med whiskyfadhåndtering, og er udviklet af Checkpoint. Og det er så etiketproducenten, CCL Label som har leveret den i den skotske whiskysektor. Det skriver CCL Label i en omtale af projektet.

Falske påstande og fiktive fade
Løsningen skal ses på baggrund af at den skotske whiskyindustri igennem længere tid har været hjemsøgt af systematisk svindel. Det viser afsløringer, som BBC har præsenteret i sin undersøgelse, ”Hunting the Whisky Bandits”.

Og det har sendt chokbølger gennem spiritusindustrien, skriver CCL Label i omtalen, hvor man har spurgt ind til sagens omfang hos organisationen, Wines & Spirits Europe.

- Undersøgelsen afslørede udbredt svindel i investeringsordninger for whiskyfade, hvor både falske påstande og flere tilfælde helt fiktive fade er på tale. 

- Resultaterne har intensiveret kravene i hele sektoren om stærkere tilsyn, digital sporbarhed og verificerbare ejerskabsregistre, siger Alex Mulvenny, administrerende direktør for Wines & Spirits Europe.

Som en af verdens største etiketproducenter og som en betroet partner hos flere premium-drikkevaremærker over hele verden tager CCL Label derfor situationen ganske alvorligt. 

Man er simpelthen forpligtet til at fremme teknologier, der beskytter produktintegriteten og oprindelsen, lyder det i en kommentar fra virksomheden.

Her bliver det gjort klart, at SmartCask repræsenterer det næste skridt inden for sikker, datadrevet fadstyring, idet systemet gør det muligt at skabe sikker håndtering af fadene i whiskyindustrien.

Tønde-transparens og sporbarhed
Løsningen integrerer robuste og langtidsholdbare datachips direkte på de enkelte fade, hvilket skaber en unik digital identitet, der er designet til at holde i årtier. 

Under normale opbevaringsforhold er teknologien designet til at holde i op til 30 år, med en levetid på op til 50 år, når den opbevares inden for et temperaturområde på –20 °C til +40 °C.

Hver chip fungerer som et permanent digitalt pas, der sikkert gemmer verificerbare oplysninger om:

• Tøndens oprindelse og påfyldningsdetaljer

• Væskeindhold

• Ejerskabsoplysninger

• Flytningshistorik på tværs af lagre og partnere i forsyningskæden

Ved at kombinere holdbar hardware med avanceret software og struktureret datastyring giver SmartCask destillerier, toldoplag og brandejere skalerbar overblik over deres fadbeholdninger.

Fra påfyldning og modning til aftapning eller overdragelse af ejerskab kan hvert trin dermed autentificeres og kontrolleres med tillid. Fra påfyldning og modning til aftapning eller overdragelse af ejerskab kan hvert trin dermed autentificeres og kontrolleres med tillid.

Håndtering af sårbarheder i hele branchen 
Der er i øjeblikket mere end 22 millioner whiskyfade på lager i hele Skotland, hvoraf mange er afhængige af manuelle optegnelser eller fragmenterede digitale systemer. 

Begrænset sporbarhed og inkonsekvent tilsyn har skabt sårbarheder, som branchen ikke længere har råd til at ignorere, lyder det i CCL Labels omtale af problemstillingen.

SmartCask er designet til at understøtte sektorens skift til sikker digital sporbarhed, i overensstemmelse med nye digitale identifikationsrammer og styrkelse af verificeringsprocesser for ejerskab af fadene.

Ved at skabe manipulationssikre, langsigtede digitale identiteter for individuelle fade giver platformen et praktisk grundlag for at genoprette tilliden til det globale whisky investeringsmarked.

Innovative emballageprocesser
SmartCask er specielt udviklet til det krævende modningsmiljø for skotsk whisky og opretholder dataintegriteten gennem hele fadets livscyklus. 

Løsningen gør det muligt for producenter at skifte fra papirbaseret dokumentation og isolerede databaser til et sikkert, interoperationelt og fremtidssikret system.

For aktører inden for emballage og føde- og drikkevarer repræsenterer SmartCask et skridt fremad inden for innovation af sammenhæng i emballageprocesserne – idet smart mærkning og digitale autentificeringsteknologier udvides opstrøms til aktiv styring af bulk.

Et fremtidsbaseret samarbejde
CCL Label vil samarbejde med brancheorganisationer, herunder Scotch Whisky Association, og førende destillerier og lageroperatører for at undersøge, hvordan SmartCask kan bidrage til at etablere stærkere standarder for gennemsigtighed og sikkerhed.

Målet er klart: at beskytte en af Skotlands mest værdifulde eksportvarer og værne om den integritet, der kendetegner kategorien. 

Hos CCL Label mener man da også, at teknologiens rolle ikke kun handler om at forbedre ydeevnen. Den skal også beskytte arven.

”Med SmartCask (fra Checkpoint) er det tid til at beskytte hver eneste dråbe autenticitet”, lyder det i et statement om løsningen fra etiketleverandøren.”

-hawin


23/2 2026
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden