Løsningen på enhver ketchupelskers udfordring

Løsningen på enhver ketchupelskers udfordring

Hvordan får man det hele ud af emballagen? Det har tre svenske designstuderende måske fundet svaret på. Med den blæsebælg-formede ketckhupbeholder vandt de særlige Student-kategori i årets skandinaviske emballagekonkurrence, ScanStar

Af Lisbeth Petersen

Ketchup-bælgen er designet og udviklet af  Kristoffer Axelsson, Anton Tibb, Matilda Färlin og Oscar Jemail fra  Nackademin i Sverige. 

Juryen havde disse ord til de prisvindende designstuderende: 

- Flot og friskt emballagedesign. Denne konstruktion vil sandsynligvis hjælpe med at få al ketchup ud af pakken og dermed reducere madspild. 

Årets ScanStarpriser blev traditionen tro uddelt i efteråret. I år blev der udvalgt i alt 18 vindere - inklusiv den særlige kategori for studerende.

2023-udgaven bød på bidrag fra 33 deltagere, der repræsenterer både små og store virksomheder inden for alt fra fødevare- og gaveemballager til displays og logistikløsninger. 

Juryen har i år især værdsat emballager af monomaterialer og enkle løsninger, hvor det gode design gør emballagen nem at bruge - og bagefter genbruge - og samtidig giver en god beskyttelse af produktet. I år ønskede juryen også at fremhæve emballagens betydning for brandet og lagde vægt på netop denne funktion i mange af de præmierede løsninger. 

Jurymedlemmerne har også lagt vægt på, at deltagelse i konkurrencen i sig selv er et tegn på, at virksomheder og producenter løbende ønsker at udvikle deres aktiviteter og brands gennem et godtemballagedesign. 

 

 

29/11 2023