Limproducent styrker salgsorganisationen

Limproducent styrker salgsorganisationen

Dana Lims nye salgsprofil har erfaring fra både malerfaget og tømmerhandlen og kan dermed bygge bro mellem produkt, forhandler og håndværker

Dana Lim styrker salgsorganisationen med ansættelsen af 38-årige Steffen B. Skrydstrup, der pr. 1. marts er tiltrådt som kørende salgskonsulent med ansvar for Syd- og Sønderjylland samt Fyn. 

Med en baggrund som både bygningsmaler og mangeårig medarbejder i tømmerhandlen bringer han solid praktisk erfaring med sig ud til kunderne.

Steffen B. Skrydstrup startede sin karriere som bygningsmaler i 2004. Siden har han blandt andet arbejdet i syv år hos Davidsen Tømmerhandel i Kolding. 

Her har han haft ansvar for blandt andet maling, fuge- og limprodukter, og har gennem årene opbygget et indgående kendskab til både produkter og kundebehov.

- I min tid i tømmerhandlen skulle man vide lidt af det hele. Nu glæder jeg mig til at dykke endnu mere ned i ét område og blive specialist i Dana Lims produkter. Det er produkter, jeg allerede kender og har haft i hænderne gennem mange år, siger Steffen B. Skrydstrup.

Tæt på kunderne med erfaring fra virkeligheden
Steffen B. Skrydstrup har med andre ord erfaring fra både håndværket og butikken, hvorfor han har et godt greb om hverdagen hos både professionelle brugere og forhandlere. 

Dana Lims nye salgskonsulent, Steffen B. Skrydstrup, med ansvar for Syd- og Sønderjylland samt Fyn.

Han kender ikke bare produkterne, men også kulturen i branchen og det sprog, der bliver talt i hverdagen på byggepladsen og i tømmerhandlen. Det er da også noget, han har tænk sig at bringe i spil i sin nye rolle.

- Jeg kender kulturen i faget og taler samme sprog som kunderne. Jeg forstår, hvad der er vigtigt i praksis, og det gør det lettere at rådgive og finde de løsninger, der rent faktisk fungerer ude på opgaverne, siger han.

Steffen B Skrydstrup er bosat i Kolding og dækker et bredt geografisk område, hvor han besøger tømmerhandler og samarbejdspartnere med fokus på rådgivning, salg og opbygning af relationer.

Stærk profil til et stærkt brand
Hos Dana Lim er man glad for at have fået en profil med så stærk brancheforståelse ombord.

- Vi er meget glade for at have fået Steffen med på holdet. Han kommer med en stærk kombination af praktisk erfaring og indgående kendskab til branchen, som er en stor styrke i dialogen med vores kunder, siger salgsdirektør Flemming Drewes.

Dana Lim er en dansk producent af lim, fuge- og spartelmasser med produkter repræsenteret bredt i markedet. For Steffen B. Skrydstrup har det været afgørende at blive en del af en virksomhed med både en stærk produktportefølje og en god kultur.

- Dana Lim er et stærkt dansk brand med produkter i stort set alle kæder. Jeg kender kvaliteten og ved, hvad de står for. Samtidig er det vigtigt for mig at være en del af en virksomhed med en god kultur og ordentlige værdier, siger han.

Med ansættelsen af Steffen styrker Dana Lim tilstedeværelsen i det sydlige Danmark og får samtidig en medarbejder, der kan bygge bro mellem produkt, forhandler og håndværker.

-hawin


19/3 2026
  • Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    emballage ›Australsk, nyudviklet vinflaskedesign tilgodeser både flere forbrugeres behov, effektiviten hos tapperierne og pladsudnyttelsen hos forhandlere
  • Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    emballage ›Nye EU-regler, producentansvar, bæredygtighed og teknologisk udvikling er med til at forandre emballagebranchen. På Emballagedagen 2026 samles eksperter, myndigheder og virksomheder for at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der tegner branchens fremtid. Det er d. 5. november
  • Boom i ny type pantautomater

    Boom i ny type pantautomater

    emballage ›De nye pantautomater med sluse er blevet populære blandt forbrugerne og gør det både hurtigere og nemmere at aflevere store mængder pant. Nu lanceres et landsdækkende pantkort, der viser vej til automaterne
  • Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    emballage ›I et Gate 21-projekt vil en række samarbejdspartnere undersøge, hvordan forbruget af engangs medicinbægre, mademballage, bleer, handsker og meget andet kan reduceres i den kommunale pleje- og sundhedssektor
  • Invitation til beslutningerne bag emballagen

    Invitation til beslutningerne bag emballagen

    emballage ›Inboxing kalder Metsä Board og Kathryn Kellogg deres nye initiativ, der inviterer bl.a. mærkevareejere, designere, emballageeksperter til at udforske alle de valg, der ligger bag, før en færdig emballage når ud til forbrugerne
  • Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    emballage ›UPM Specialty Materials, Siegwerk og Uteco har udviklet en papirbaseret løsning til sekundær emballage
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Præmieret olieflaske giver mindre spild

    Præmieret olieflaske giver mindre spild

    emballage ›Fontana Foods emballage til olivenolie tog fra årets PackNorth-uddeling med en førstepris for både funktionalitet og udseende