Kommunale gebyrer er lotteri for producenter
Der er meget store forskelle kommunerne imellem, når det kommer til gebyrer for de såkaldte bringeordninger. Det viser en ny analyse, som den kollektive ordning Emballageretur har lavet og derfor efterlyser organisationen nationale standarder på området
Gebyrerne varierer så meget, at det overordnede billede fremstår som en mosaik af tilfældigheder. Emballageretur efterlyser derfor, at myndighederne indfører nationale standarder med tilbagevirkende kraft, så alle aktører får enslydende vilkår og mulighed for langsigtet planlægning.
Den kollektive ordning Emballageretur har indsamlet og analyseret offentligt tilgængelige data om kommunernes gebyrer for de såkaldte bringeordninger, som er betegnelsen for, når affaldet bliver bragt af borgerne til fx genbrugspladserne.
I forhold til producentansvar for emballage har kommunerne ret til at opkræve et gebyr for bringeordninger og sende det til den kollektive ordning, som er blevet tildelt kommunen inden for den pågældende affaldsfraktion.
I analysen har Emballageretur set nærmere på gebyrer for metal, plast og papir i de 98 kommuner. Der er tale om et samlet beløb på 45,7 mio. kr. årligt.
Det skriver Emballageretur i en pressemeddelelse.
her fortæller man, at analysen viser, at der ikke tilnærmelsesvis er sammenhæng mellem affaldsvolumen og de opkrævede gebyrer. Det er et problem, fordi de kollektive ordninger bliver tildelt kommuner ud fra den affaldsvolumen, som deres medlemmer repræsenterer.
Den manglende sammenhæng mellem gebyr og volumen giver meget store forskelle på de regninger, som de kollektive ordninger modtager – og sender videre til deres medlemsvirksomheder.
- Det her rammer alle de kollektive ordninger og deres medlemmer. Mens man kan være heldig at slippe billigt inden for en fraktion, bliver man så til gengæld hårdt ramt inden for en anden.
- For virksomhederne er det et lotteri, og de har ingen indflydelse på, om de vinder eller ej. Det har helt sikkert ikke været hensigten, da man indførte producentansvaret, og det skaber usikkerhed omkring implementeringen af det, siger Morten Harboe-Jepsen, administrerende direktør i Emballageretur, som er en del af Retur.
Ingen rød tråd
Det er frivilligt, om kommunerne opkræver gebyrer for bringeordninger for plast og metal eller lader være, og Emballagereturs analyse har alene til formål at vise forskellene på, hvad kommunerne opkræver.
Ud af det totale beløb på 45,7 mio. kr. udgør gebyret for plast 43,8 mio. kr., så derfor har det stor betydning, hvad kommunerne gør i forhold til denne affaldsfraktion.
Her er der omkring 20 kommuner, som har valgt ikke at opkræve et gebyr, mens fx landets 2. største kommune, Aarhus, opkræver et gebyr på 5.429.870 kr.
Til sammenligning opkræver Odense Kommune 3.307.000 kr. i gebyr for plast, mens Bornholm opkræver 1.142.944 kr.
Ser man på gebyret for metal er Aarhus den billigste kommune, som en kollektiv ordning kan få tildelt. Rent faktisk er gebyret negativt, og den kollektive ordning modtager 75.980 kr. af Aarhus Kommune.
I den modsatte ende er Fredensborg Kommune, hvis gebyr for metal er på 215.326 kr. Den sidste affaldsfraktion i analysen er papir, og her er der også markante forskelle. Fx opkræver Hedensted Kommune 391.308 kr. i gebyr, mens nabokommunen Horsens opkræver 20.094 kr.
- Analysen viser os, at der rundt omkring i kommunerne er stor forskel på, hvordan man griber gebyret for bringeordninger an på. Opkræver man et gebyr, eller gør man ikke? Og opkræver man et gebyr, er det store spørgsmål, hvordan man regner sig frem til det.
- Det ved vi ikke, og der er ingen rød tråd. Men det siger sig selv, at man hellere vil hente papiraffald i Horsens end i Hedensted og metalaffald i Aarhus frem for i Fredensborg. Det er uholdbart, siger Morten Harboe-Jepsen.
National udligning nødvendig
Morten Harboe-Jepsen mener, at det er i alles interesse, at Danmark får et stabilt og velfungerende set-up for håndtering af producentansvar for emballage (EPR) og den kommende EU-forordning om emballage og emballageaffald (PPWR), der træder i kraft til august.
- Her er det afgørende, at lovgrundlaget og den faktiske myndighedsimplementering sikrer lige vilkår for alle virksomheder, så der ikke – som det er tilfældet nu – opstår en situation, hvor to virksomheder med samme emballagevolumen kan have forskellige omkostningsniveauer alene af den grund, at deres kollektive ordninger har fået tildelt kommuner med vidt forskellige gebyrer, siger Emballagereturs adm. direktør.
Morten Harboe-Jepsen peger på, at det i forhold til gebyrer for bringeordninger, derfor er nødvendigt at indføre ensartede metoder for kommunernes udregning af gebyrer.
Da der af organisatoriske, demografiske og geografiske årsager altid vil være naturlige forskelle på kommunernes omkostninger, er det dernæst nødvendigt at indføre en national udligning, hvor alle kommunerne indberetter deres omkostninger, og at der på det grundlag beregnes et gennemsnit.
Dette gennemsnit bruges om standardsats, når der skal udregnes gebyrer til de kollektive ordninger, og som konsekvens vil gebyret fremadrettet kun have en variabel, nemlig volumen.
Den nationale udligning skal administreres af et myndighedskontrolleret organ, et såkaldt ”Financial Clearing House”. Foretager man disse to justeringer, løser man den nuværende problematik, som analysen har blotlagt, og skaber en situation, hvor alle har samme vilkår.
- Vi har gennem flere år påpeget, at hvis man i implementeringen af producentansvaret for emballage ikke tager højde for og udligner kommunale forskelle, fører det til ulige og urimelige omkostningsudsving for de kollektive ordninger og deres medlemsvirksomheder.
- For at gøre vores håndtering så omkostningseffektiv som mulig har vi behov for gennemsigtighed og langsigtet planlægning. Derfor er den kommende miljøminister nødt at gå ind og rette op på problemerne med tilbagevirkende kraft, siger Morten Harboe-Jepsen.
Myndighederne er i øjeblikket ved at rette fejl og mangler inden for flere aspekter af implementeringen af producentansvaret for emballage, men de har ikke medtaget gebyr for bringeordninger i dette arbejde. Det vil sige, at der ikke er udsigt til en løsning med den lovændring, der er i høring i øjeblikket.
-hawin
