Kemikonsulenter agerer nye øjne for plastvirksomheder

Kemikonsulenter agerer nye øjne for plastvirksomheder

Konsulenthuset Mediator ser gennem såkaldte runderinger virksomhederne efter i sømmene og undersøger, om alt er som det skal være lovmæssigt og giver bud på, hvor der kan optimeres og forbedres

Nogle gange kan man ikke se skoven for bare træer. Det samme kan siges om virksomheder, hvor arbejdsrutinerne har lignet sig selv i mange år, og hvor der kun er sket få forandringer i produktionen. Men det betyder ikke nødvendigvis, at man er up-to-date med den seneste lovgivning af den grund.

Af samme årsag har konsulenthuset Mediator stor succes med at agere nye øjne for plastvirksomheder i Danmark.

– Lovgivningen inden for kemi ændrer sig konstant, og det kan være svært at holde sig opdateret på de seneste ændringer og tilføjelser. Vores erfaring er, at næsten alle produktionsvirksomheder kan have rigtigt meget ud af få gennemgået deres virksomhed af eksterne eksperter, siger Jens Haugaard, der er CEO i Mediator.

Håndtering og brug af kemi er hverdagskost i plastbranchen, hvilket også kan ses i Mediators kundeportefølje, der tæller omkring 50 kunder i plastindustrien.

Er virksomheden rød, gul eller grøn?
Når Mediator tages med på holdet hos en virksomhed, gennemgår konsulenterne en lang række faktorer og arbejdsprocesser, hvor virksomheden skal være compliant, eller som på anden vis kan bringe dem i problemer med lovgivningen. Efter runderingen gradueres de forskellige indsatsområder med en enten rød, gul eller grøn karakter.

Jens Haugaard kommer her med et par eksempler, som vil udløse en gul karakter, og en opfordring til forbedring:

Forældede tilladelser eller nye produkter i produktionen. En ISO-certificering er ikke automatisk ensbetydende med, at produktionen lever op til lovgivningen. Du kan også have produceret de samme produkter på mere eller mindre samme måde i mange år, og derfor føle dig sikker. Men ganske små ændringer i produktionen eller helt nye produkter i porteføljen kan betyde, at der skal nye produktionstilladelser eller certificeringer til for at være compliant.

Jens Haugaard fortæller, at der heldigvis sjældent er brug for en rød karakter. Han har dog et par eksempler, hvor der bør reageres straks:

Udestående med myndigheder eller mangel på værnemidler. Har du først modtaget et påbud fra myndighederne, så skal det tages alvorligt. Husk, at i værste tilfælde kan et påbud føre til lukning af virksomheden, hvis uoverensstemmelsen ikke tages alvorligt. Derfor er et udestående med myndighederne altid af rød karakter. Opbevarer du kemi uansvarligt, eller har du mere kemi stående, end der er tilladelse til, giver det også en rød karakter, da det på linje med manglende eller ukorrekte værnemidler til dine ansatte, kan føre til personskade og gøre dig uberettiget til dækning i forsikringssager.

Eksempler på opgaver som Mediator kan løse for kunder i plastindustrien
• Runderinger: Mediator ser virksomhedens produktion og forretningsgange efter i sømmene og kommer med forslag til forbedringer og ændringer.
• Lovservice: Mediator udarbejder en virksomhedstilpasset lovliste, som fungerer som et styringsværktøj til at holde overblikket over love og regler, og hjælper virksomheden med at få styr på, om lovgivningen er implementeret og om virksomheden er compliant.
• Kemisk risikovurdering: Mediator udvikler i samarbejde med virksomheden en kemisk APV, som omfatter beskrivelse af korrekt praksis i oplæring, instruktion og undervisning i virksomhedens omgang med kemi i det daglige arbejde.
• Miljømærkning: Mediator foretager en uvildig vurdering af virksomhedens produkter, og hjælper til med ansøgningen om miljømærker. Herunder for eksempel Svanemærket, Det europæiske miljømærke og Astma-Allergimærket.

Eksempler på lovgivningsområder, hvor Mediator ofte rådgiver sine kunder
• Miljølovgivning
• Arbejdsmiljø
• Tekniske forskrifter, herunder brand
• Fødevarekontakt

Om Mediator A/S

Konsulentvirksomhed med base i Kolding, som beskæftiger 14 ansatte. Mediator A/S er eksperter i lovgivning og regeldannelse om kemikaliers påvirkning på mennesker og miljø.

-lipe

27/10 2021
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden