Intelligente kølecontainere forudser egne fejl
Containere fulde af rådne frugter eller fordærvet kød vil snart høre fortiden til. Aalborg-forsker har sammen med elektronikvirksomheden Lodam udviklet et system, så kølecontainere kan forudsige fejl - inden de går i stykker
Et system, hvor containerne selv kan forudsige, om de skal til reparation – og det endda et stykke tid, inden de går i stykker. Det har Rasmus Lundgaard Christensen fra Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet udviklet sammen med virksomheden Lodam i Sønderborg, der leverer styringsenheder til kølecontainere.
Farvel til madspild og ubrugelig medicin
Når letfordærvelige varer skal transporteres rundt i verden, er det afgørende, at det sker i kølecontainere, der kan holde den samme lave temperatur på hele rejsen. Et ødelagt kølesystem er ofte ensbetydende med adskillige ton rådden frugt, fordærvet kød, eller – endnu værre – et helt parti livsvigtig medicin, der ikke længere kan bruges.
Derfor er alle moderne kølecontainere udstyret med et SIM-kort og et system, der kan slå alarm, hvis der opstår en fejl på anlægget.
Problemet er, at det ofte er umuligt at reparere en kølecontainer, der er undervejs på et skib, og derfor er en defekt container næsten altid ensbetydende med en ødelagt last. Det rådes der bod på med det nye system.
Container med krystalkugle
– I alle nyere containere sidder der i forvejen en masse overvågningsudstyr, som holder øje med de forskellige komponenter i køledele. Det er den data, vi bruger på en ny måde til at forudsige, hvornår der er høj risiko for at der sker nedbrud, fortæller Rasmus Lundgaard Christensen.
Som en del af sin erhvervs-ph.d. har han analyseret data fra køleanlæg i containere, der er gået i stykker og på den måde fundet frem til en række indikatorer, der kan afsløre, om et kølesystem er ved at være slidt og trænger til nye dele.
– Det kan for eksempel være en kompressor, der begynder at komprimere væske i stedet for gas. Sådan noget kan systemet registrere med det samme. Vi ved, at hvis en kompressor gør det, er det kun et spørgsmål om tid, før den går i stykker. Når vi har den viden, kan vi reparere containeren næste gang den er i havn, inden den går i stykker, og på den måde undgå at en værdifuld last bliver ødelagt, forklarer han.
Dyr test kan undgås
I dag skal alle kølecontainere gennem en såkaldt PTI-test mellem hver rejse, eller hvis de har været gennem en reparation.
Det er en grundig test, der tjekker, at systemet fungerer, men processen er både tidskrævende og dyr. Hvert år bruger shippingbranchen over tre milliarder kroner på PTI-test.
Hvis containerne var udstyret med et intelligent system, der kunne forudsige fejl, inden de opstår, ville testen i langt de fleste tilfælde blive overflødig.
– Hvis containeren selv kan forudsige, hvilke komponenter der skal skiftes og gøre opmærksom på det i god tid, er der ikke nogen grund til at bruge tid og penge på at teste hele systemet igen og igen. Det er en flaskehals, som man kan springe over, siger Rasmus Lundgaard Christensen.
Konservativ branche
Rasmus Lundgaard Christensens største udfordringer ved at udarbejde det nye system har hverken været indsamling af data eller udarbejdelse af matematiske algoritmer til at forudsige nedbrud, men derimod den indbyggede skepsis hos hans kollegaer i containerbranchen.
– Det er ikke nogen hemmelighed, at der er en vis form for konservatisme i containerfaget. Designet af kølesystemet på containere har stort set ikke forandret sig de sidste 50 år, og nu kommer vi med et system, der nærmest giver containerne kunstig intelligens – eller i hvert fald en avanceret form for machine learning. Det er der mange i branchen, der lige skal have lidt tid til at vænne sig til, siger han.
95 procents sikkerhed
Rasmus Lundgaard Christensen understreger, at systemet – selv om det er smart – ikke vil kunne forudsige og forhindre alle nedbrud.
– Vi arbejder med mekaniske dele, pumper, gasser og væsker, der flyder. Det er ikke forudsigeligt på samme måde som et digitalt system, men vi vil nok kunne forudsige 95 procent af alle nedbrud, før de sker, vurderer han.
Trods fem procents usikkerhedsmargen og branchens udbredte teknologiskepsis, regner Rasmus Lundgaard Christensen med, at systemet vil finde vej ind i moderne kølecontainere.
– Det vil betyde rigtig store besparelser for shippingvirksomhederne. Dels fordi fragten ikke bliver ødelagt, dels fordi de ikke skal bruge energi på at sejle rundt med værdiløs last, og dels fordi deres containere hele tiden vil være i orden og driftsklare.
-hawin
FAKTA:
Hvert år fragter verdens 1,5 millioner kølecontainere varer rundt til en samlet værdi af mere end 21 billioner kroner (21.000.000.000.000).
Præcis hvor ofte kølecontainerne går i stykker, og hvor mange varer der hvert år går til spilde på den måde, oplyser shippingselskaberne ikke, men en last med fx bananer har en værdi af ca. 250.000 kroner.
