Ingen ko på isen med ny saltspand

Ingen ko på isen med ny saltspand

Vintervejr kalder på vejsalt, og i år bruger Schweiziske Salinen en spand fra Berry Superfos med 30% genanvendt plast (PCR) til det salt, der skal holde hele alpelandet farbart

Sne og is gør hvert år Schweiz til et eventyrligt vinterland. Bagsiden af den glitrende medalje er glatte veje, der gør trafikken usikker. Her kommer Schweizer Salinen AG ind i billedet, da virksomheden står for at levere salt til glatførebekæmpelse i hele landet, som for øvrigt er selvforsynende med vejsalt

Sats på bæredygtig strategi
Som noget nyt bliver vejsaltet nu solgt i en SuperCube® spand produceret med 30% genanvendt plast (PCR). Spanden er fra plastemballageproducenten Berry Superfos, og Oliver Berger, Business Developer hos Schweizer Salinen, er begejstret for den nye løsning. Han fortæller, at den nye emballage flugter perfekt med virksomhedsstrategien:

-For os er det vigtigt at have kurs mod en mere bæredygtig måde at drive forretning på. Vores valg af emballage udgør en meget vigtig del af vores strategi, og vi kunne virkelig godt lide idéen om en spand med genanvendt plast. Den er helt perfekt: Vi bruger mindre plastråmateriale, og beholderens solide kvalitet lever op til vores forventninger.

Firkantet form gør det af med spildplads
Også emballagens firkantede form er et plus for den schweiziske saltvirksomhed. Den sikrer optimal pladsudnyttelse, da spanden kan stables effektivt − både tom og fyldt − dvs. der er ingen spildplads på hverken palle, lager eller lastbil.

Hver SuperCube® spand med vejsalt indeholder 12,5 kg. Det er den ideelle vægt for at sikre, at der er nok til flere uger, uden at spanden bliver for tung at bære. Når private og professionelle slutbrugere spreder saltet, kan de samtidig se på emballagen, at det er lavet med genanvendt plast. Denne information på spanden mener Oliver Berger er væsentlig for kunderelationen.

Gråt genskær eller grøn udvikling?
Med genanvendt plast bliver indersiden af spanden grå i stedet for hvid. Selvom den grå farve giver et svagt gråligt genskær i det ellers hvide vejsalt, er Schweizer Salinen fuldt ud tilfreds med den nye løsning:

-Vi spurgte os selv, hvad der vigtigst: Den hvide farve eller et bidrag til bedre miljøforhold ved at anvende mindre plastråmateriale? Det tog ikke lang tid at lande på det rigtige svar. Vi er nemlig meget glade for SuperCube® spanden, og vi får også mange positive tilbagemeldinger fra slutbrugerne.

Lufttæt og vejrbestandig
SuperCube® spanden er lufttæt og klarer skærene i al slags vind og vejr. Den holder vejsaltet tørt under alle forhold, hvilket er praktisk, da detailhandlen ofte sælger produktet udendørs. Spanden er desuden meget velegnet til transport ved lave temperaturer. Med vejsalt fører alle veje til en sikker schweizisk vinter.

-lipe

 

 

23/2 2021
  • FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    emballage ›Tidligere koncernkvalitetschef i Delika Food Group, Anette Frølund, er tiltrådt en stilling som fødevarekonsulent hos brancheorganisationen FødevareDanmark.
  • Millioner pantet på roskilde

    Millioner pantet på roskilde

    emballage ›For at kunne håndtere de store mængder dåser og flasker på Roskilde Festival knokler frivillige bag campingområdet på den mobile pantstation, som i år forventes håndtere over 1,5 mio. tomme dåser og flasker
  • Letvægtsstrategi for PET-flasker

    Letvægtsstrategi for PET-flasker

    emballage ›Mount Everest spiller en bærende birolle i undersøgelsen af en metode til at forudsige den deformation, som højdeforskelle undervejs i distributionen kan påføre PET-flasker
  • Proteinbøtte - nu med genbrugsplast

    Proteinbøtte - nu med genbrugsplast

    emballage ›Arla skifter 300 tons plast ud med genbrugsplast i ny Arla Protein-bøtte, som også får limfrit, selvseparerende pap-omslag
  • Prisvindende emballageløsning

    Prisvindende emballageløsning

    emballage ›ITP, Industria Termoplastica Pavese har bidraget til den løsning, Graphic Packaging International har udviklet og som har vundet en WorldStar Global Packaging Award 2026
  • Første svanemærkede festival i Norden

    Første svanemærkede festival i Norden

    emballage ›Som den første festival i Norden har Roskilde Festival pnået det officielle nordiske miljømærke ved at leve op til Svanemærkets 35 obligatoriske miljø- og klimakrav til events
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    emballage ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Genbrugt plast til chokoladen

    Genbrugt plast til chokoladen

    emballage ›Marabou introducerer emballage, der indeholder 75 % ISCC PLUS-certificerede kemiske og genanvendte plasttyper, tildelt gennem det såkaldte massebalanceprincip