Øget genanvendelse af plast har fået innovativ læringsportal på Cirkla.dk

Øget genanvendelse af plast har fået innovativ læringsportal på Cirkla.dk

En ny læringsportal om plastgenanvendelse – Cirkla.dk – er netop blevet lanceret. På portalen findes information om veje til øget plastgenanvendelse, samt onlinekurser med fokus på plast. Derudover er der også åbnet op for tilmelding til de første kurser, der afholdes hos AVL i regi af Cirkla

Hvis danske virksomheder bliver endnu bedre til at genanvende plast, og tænker cirkulær økonomi ind i fremtidigt produktdesign, så forbedrer det industriens konkurrenceevne og muligheden for vækst og værdiskabelse.

Det er filosofien bag projektet ’Genanvendelse af plast – en styrket dansk industri’, der gennemføres af Industriens Fond, Plastindustrien, Aalborg Universitet, PlanMiljø og genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen.

Det handler grundlæggende om en ny tilgang til hvad der er affald, mener Mads Lebech, der er administrerene direktør i Industriens Fond:

- Genanvendelse, bæredygtighed og cirkulære forretningsmodeller skal højere op på agendaen hos både leverandører, producenter og aftagere af plast. Den enes affald kan være den andens råvare. Det vil styrke både bundlinje og konkurrenceevne hos virksomhederne.

- Derfor skal der udbredes viden om emnet og det store potentiale til virksomheder på tværs af ikke mindst plastindustrien. Det harmonerer også godt med Industriens Fonds stærke fokus på, at innovation med udgangspunkt i FN’s Verdensmål vil blive en positiv konkurrenceparameter for danske virksomheder.

En af kerneaktiviteterne i projektet er udviklingen af den digitale læringsportal Cirkla.dk, der lanceres nu. Hovedformålet med portalen er at tilføre viden til hele værdikæden, da netop manglende viden er en væsentlig barriere for plastgenanvendelse.

Gitte Buk Larsen, forretningsudviklings- og markedsføringschef i Aage Vestergaard Larsen, fortæller:

- cirka.dk er stedet, hvor man kan søge viden om plastgenanvendelse – for eksempel via et leksikon og aktuelle informationsartikler med gode cases. Derudover vil der også være forskellige online-kurser, som man kan gennemføre for at tilegne sig værdifuld viden. Cirkla.dk vil løbende blive tilført ny viden, nye artikler og flere kurser, så vi sikrer, at portalen er et samlingssted for hele værdikæden.

Åben for tilmelding til fysiske kurser

En anden vigtig aktivitet i projektet er at tilbyde en række fysiske kurser i regi af det nyetablerede akademi for plastgenanvendelse. Med lanceringen af Cirkla.dk, er der også åbnet op for tilmelding til de første éndagskurser, der gennemføres hos Aage Vestergaard Larsen i Mariager den 14. november og den 22. november.

Det første kursus bærer titlen ’Kender du plasten? – Basis’, hvor deltagerne føres gennem emner som plasttyper, bioplast kontra bionedbrydelig plast, sortering og cirkulær økonomi. Målgruppen for de første basiskurser er medarbejdere i den plastproducerende industri såvel som den plastforbrugende industri. Senere åbnes der op for flere kurser, blandt andet målrettet detailhandlen og byggeriet.

Thomas Drustrup, administrerende direktør i Plastindustrien siger:

- Mange virksomheder er allerede godt i gang med at øge plastgenanvendelsen, men der er stadigvæk et stort uudnyttet potentiale i Danmark. En stor barriere er i dag manglende viden om mulighederne, og det agter vi at gøre noget ved via den nye digitale læringsplatform og vores fysiske akademikurser. Samlet set skal projektindsatsen bidrage til, at langt mindre plast bliver forbrændt eller sendt til udlandet. Øget genanvendelse fører til billigere råvarer og nye grønne arbejdspladser.

-hawin

23/10 2018
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Præmieret olieflaske giver mindre spild

    Præmieret olieflaske giver mindre spild

    emballage ›Fontana Foods emballage til olivenolie tog fra årets PackNorth-uddeling med en førstepris for både funktionalitet og udseende
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien