Fællesstand på HI-messen

Fællesstand på HI-messen

En række virksomheder inden for plastbranchen er gået sammen om en omfattende fællesstand på HI-messen, hvor fokus er på faglig sparring, nye kontakter og inspiration

Alt lige fra råvareleverandører og maskinproducenter til virksomheder, der beskæftiger sig med forarbejdning og overfladebehandling, kan findes på ét og samme sted, når brancheforeningen Plastindustrien samler branchen på én stor fællesstand på HI Tech & Industry Scandinavia.

Her gives der blandt meget andet konkrete eksempler på, hvordan plast er med til at løse udfordringer i såvel industrien som samfundet hver eneste dag.

- Vi vil gerne samle branchen og skabe en tydelig fælles profil. Når så mange virksomheder står skulder ved skulder på én fællesstand og i området omkring, sender det et klart signal om, at vi er en samlet og samarbejdsorienteret branche, som er klar til at levere løsninger på tværs af værdikæden.

Det gør det også nemmere for de besøgende at få et overblik over, hvem vi er, og hvad vi kan tilbyde, forklarer Thomas Drustrup, administrerende direktør i Plastindustrien, der ser meget frem til at afprøve det nye format:

- Vi glæder os helt enormt. Det er første gang, at vi er med på HI-messen med en fællesstand, og jeg ser frem til tre dage fyldt med energi, inspiration og gode snakke med både kendte ansigter og nye bekendtskaber.

- Det bliver en kæmpe oplevelse at stå sammen med en stor gruppe stærke virksomheder og vise, hvad plastbranchen kan, når vi rykker sammen.

Thomas Drustrup kalder HI-messen for "et af de vigtigste industrielle mødesteder i Danmark" og fremhæver muligheden for at være synlig, understøtte medlemsvirksomhederne og skabe nye relationer, der kan gavne branchen på både kort og lang sigt.

Udstiller glæder sig til at vise branchen frem
Blandt fællesstandens udstillere kan de besøgende se frem til at møde Erteco Rubber & Plastics, der vil vise eksempler på metalerstatning i konstruktionsplast og via simulerings- og beregningssoftware blandt andet vil demonstrere, hvilke styrker der kan opnås.

- Vi glæder os til at være med til at vise hele branchen  og dens ekspertise frem over for alle de producerende industrier i Norden, og vi forventer at skabe en positiv stemning omkring plast og plastens muligheder især i teknisk krævende applikationer, lyder det fra Edwin Groothuis, Country Manager, Erteco Rubber & Plastics.

Han påpeger, at virksomheden også medbringer sin tekniske afdeling, der vil være at finde i en egen stand i nærheden af fællesstanden.

Udstiller ser frem til nogle gode og lærerige dage
I fællesstanden finder man også Dania Plast, der ikke før har udstillet på underleverandørmesser, men som betragter fællesstanden som en nem og perspektivrig måde at teste platformen af på.

- Jeg tænker, at den samlede sum af udstillere på Plastindustriens stand kan tiltrække kundeemner med det rigtige potentiale. Vi er i hvert fald klar til nye projekter og flere gode kunder, og jeg forventer at få nogle nye kontakter med hjem - og vi ser frem til nogle gode og lærerige dage, udtaler Allan Hansen, salgsdirektør i Dania Plast.

Han oplyser, at virksomheden ser frem til at dele ud af sin viden og erfaring med henblik på at skabe nye samarbejder. Samtidig medbringes en ny profilfilm samt eksempler, der repræsenterer bredden på de sprøjtestøbte opgaver, virksomheden løser.

HI Tech & Industry Scandinavia finder sted i MCH Messecenter Herning 30. september til 2. oktober 2025. 

-hawin

Følgende 14 virksomheder er en del af Plastindustriens fællesstand

  • Albis Nordic & Baltics AB
  • BEWI A/S
  • Böhme ApS
  • Dania Plast A/S
  • D. Feddersen Plastics Machinery ApS
  • Erteco Rubber & Plastics AB
  • Hotec Polerteknik ApS
  • Idé-Pro Skive A/S
  • J. Krebs & Co. A/S
  • Nestaan Nordic A/S
  • PDC-Plast A/S
  • Plastcom A/S
  • Polykemi ApS Danmark
  • Saxe Group
25/8 2025
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden