EU-krav om genbrugsflasker hjælper ikke klimaet
Dansk Retursystem opfordrer til EU-undtagelse for det danske pantsystem, da en ny analyse viser, at genbrugsflasker ikke er mere klimavenlige end genanvendelige drikkevareemballager
I 2030 skal genbrugsflasker udgøre 10 % af markedet for drikkevarer, lyder krav fra EU. Men flere genbrugsflasker i Danmark sikrer ikke klimagevinster.
En ny livscyklusanalyse fra Teknologisk Institut viser nemlig, at der ikke er belæg for at konkludere, at genbrugsflasker generelt har en lavere klimapåvirkning end genanvendelige emballager.
Det gør med andre ord ikke en forskel for klimaet, om din øl serveres i en glasflaske, der vaskes og genpåfyldes, eller kommer i en dåse, der genanvendes til en ny dåse.
Til gengæld vil genbrugskravet medføre store omkostninger for bryggerierne, som vil ramme forbrugere i form af højere priser og ringere udvalg i supermarkedet, vurderer Dansk Retursystem.
Derfor mener organisationen, at Folketinget og en ny regering bør lægge pres på EU-Kommissionen, så flasker og dåser, der indgår i det danske pant- og retursystem, fritages fra kravet.
Glas og alu
En genbrugsflaske i glas med 0,33 liter kan i dag have en højere CO2-udledning end en aluminiumsdåse med samme mængde indhold.
Genbrugsflasken skal indsamles, vaskes og genpåfyldes flere gange end i dag, hvis den skal klare sig bedre end dåsen.
Det skyldes, at pant- og retursystemet i Danmark er effektivt og sikrer, at flasker og dåser genanvendes til nye i såkaldt closed loop.
Ikke grundlag for krav om én bestemt emballagetype i Danmark
Den nye analyse kommer på et tidspunkt, hvor Danmark som sagt skal indføre nye EU-krav om, at genbrugsflasker skal udgøre 10 % af drikkevareemballagerne i 2030 – med mulighed for at stige til 40 % i 2040.
Kravet er en del af EU’s emballageforordning (PPWR – Packaging and Packaging Waste Regulation).
Pant- og retursystemet omfatter i dag både genbrugsflasker og dåser og flasker, der smeltes om og genanvendes, da der er frit emballagevalg i Danmark.
Ifølge Dansk Retursystem viser resultaterne, at der ikke er grundlag for at indføre krav om én bestemt type emballage.
- Samlet set er der ikke reelle klima- og miljøgevinster ved at vælge genbrugsflasker frem for dåser og plast-flasker, da vi har et cirkulært og effektivt pant- og retursystem.
- Begge emballagetyper og de forskellige materialer har styrker og udfordringer, men der er ikke grundlag for at fjerne det frie emballagevalg, som har spillet en vigtig rolle i den positive udvikling på drikkevaremarkedet, og tvinge danske virksomheder og forbrugere over på en standardflaske, som skal vaskes og genpåfyldes, siger Kasper Qvant Schmidt, administrerende direktør hos Dansk Retursystem.
De sidste 10 år er der sket en tredobling i antallet af tilmeldte produkter i pant- og retursystemet, som forbrugerne i dag kan vælge imellem. Genbrugsflasken i glas udgør i dag ca. 6 % af salget af pantbelagte drikkevarer i detailhandlen.
Massive omkostninger, færre valgmuligheder og højere forbrugerpriser
Tvinges bryggerierne til at bruge standard-glasflasker frem for fx dåser, skal de investere i flere parallelle produktionslinjer, vaskerier og logistik. Omkostninger, som i sidste ende ender hos forbrugerne, der vil skulle betale højere priser for deres drikkevarer.
Mange mikrobryggerier har valgt dåser til deres produktion og har ikke økonomi til at klare nye ekstraomkostninger.
Færre bryggerier vil føre til mindre konkurrence og risiko for højere priser og færre valgmuligheder på hylderne i supermarkedet, lyder det i Dansk Retursystems kommentar, hvor det endvidere hedder, at mikrobryggerierne i forvejen er under pres, da alene 13 måtte lukke i 2025.
Genbrugsflasker fylder mere end emballager, der presses sammen efter pantautomaten. Derfor vil flere genbrugsflasker også kræve mere areal i detailhandlen og medføre øget tung trafik omkring supermarkederne.
Eksempelvis vil det kræve fem lastbiler at indsamle den samme mængde drikkevarer, som der i dag kan være i én lastbil, hvor dåser og plastflasker indsamles komprimeret, er vurderingen fra Dansk Retursystem.
Nationale undtagelser
Analysen giver ifølge Dansk Retursystem beslutningstagerne et grundlag for at udnytte mulighederne for nationale undtagelser, som findes i EU-forordningen.
- Når der ikke er reelle miljø- og klimagevinster at hente, er kravet om flere genbrugsflasker ikke proportionalt med de store omkostninger, som påføres bryggerierne og i sidste ende forbrugerne, som vil skulle betale regningen i form af højere priser på drikkevarer.
- Derfor bør politikerne i Folketinget og en ny regering bede EU-Kommissionen om en undtagelse, så drikkevareemballager, der indgår i det danske pant- og retursystem, fritages fra genbrugskravet, siger Kasper Qvant Schmidt.
På længere sigt indebærer kravet om flere genbrugsflasker også en stor risiko for effektiviteten i det danske pant- og retursystem – og vil på den måde medføre yderligere omkostninger, der vil sætte sig i drikkevarepriserne, da systemet er finansieret af drikkevareproducenterne.
EU’s emballageforordning træder i kraft i august 2026.
-hawin
Fakta om analysen
• Livscyklus-analysen er udarbejdet af Teknologisk Institut for Dansk Retursystem.
• Analysen er gennemført i henhold til relevante standarder (ISO) og har gennemgået kritisk review af uafhængige eksperter.
• Analysen sammenligner miljø- og klimaeffekterne ved genbrugsflasker i glas med dåser, glasflasker og plastflasker, der genanvendes til nye igen og igen i det danske pant- og retursystem.
• Analysen er baseret på danske forhold og konkrete data fra bryggerierne og Dansk Retursystem.
• Analysen omfatter alle væsentlige livscyklusstadier fra råvareudvinding til bortskaffelse (vugge til grav) for drikkevareemballagerne: Fremstilling af materialer og emballager, transport mellem producenter, bryggerier/tapperier, distributionsled og indsamlings-/sorteringsanlæg og vask(for genbrugsemballager), indsamling via Dansk Retursystem og kommunale systemer, genanvendelse samt affaldsbehandling.
• Se detaljer i Komparativ livscyklusvurdering (LCA) - sammenfatning HER
Fakta om pant- og retursystemet
• I 2024 returnerede forbrugerne 2,1 mia.?tomme?flasker og dåser, hvilket?er en markant stigning siden 2019, hvor 1,4 mia. tomme drikkevareemballager?kom retur.?Det betyder, at?forbrugerne hver dag returnerer 5,8 mio. tomme dåser og flasker – eller hvad der svarer til, at hver dansker panter én emballage dagligt. Mere end 9 ud af 10 flasker og dåser kommer retur.
• 99,7 procent af de emballager, der afsættes til genanvendelse, bliver til nye flasker og dåser. Det kaldes closed loop og er den højeste kvalitet af genanvendelse.
• Det frie emballagevalg har haft stor betydning og har givet øget konkurrence på markedet og flere valgmuligheder for forbrugerne – blandt andet i form af nye mikrobryggerier. Siden 2015 er der sket en tredobling i antallet af drikkevareprodukter i pant- og retursystemet, som i dag dækker knap 60.000 aktive produkter.
• Pant- og retursystemet er en cirkulær infrastruktur, der drives non-profit af Dansk Retursystem.
• Dansk Retursystem er ejet af bryggerierne og har en eneret til at drive pant- og retursystem for visse typer af drikkevareemballager i Danmark.
