Etiflex er først i Danmark med anerkendt fødevarecertificeringMartin Ahler, administrerende direktør i Etiflex.

Etiflex er først i Danmark med anerkendt fødevarecertificering

Etiflex, der leverer etiketter og fleksibel emballage, har som det første danske etikettrykkeri fået en fødevarecertificering efter den internationalt anerkendte FSSC 22000 standard.

Når en virksomhed bliver fødevarecertificeret sikrer det, at der er styr på processer, dokumentation, hygiejne og ikke mindst, hvad skal der ske, hvis virksomheden kommer i en situation, hvor fødevaresikkerheden kan blive påvirket.

- Det har været en meget lærerig og udviklende proces for alle på Etiflex at komme i mål med en fødevarecertificering, fortæller Martin Ahler, der er administrerende direktør hos Etiflex, der nu er blot én ud af 66 danske virksomheder, der er certificeret efter FSSC 22000.

- Vi gør grundlæggende det, som vi altid har gjort, men vi er nu blevet meget mere bevidste om, hvordan vi gør det, og ikke mindst, hvad vi skal gøre, når der opstår noget, som kan påvirke fødevaresikkerheden, konstaterer Martin Ahler, der med certificeringen kan indfri de fortsat stigende krav til fødevaresikkerhed, som fødevareproducenter og myndigheder stiller.

En stor opgave

Etiflex leverer mange millioner etiketter til en lang række af virksomheder i fødevarebranchen og virksomheden bevæger sig derfor på det marked, der i daglig tale kaldes FKM, fødevarekontaktmaterialer. Det betyder, at der skal være helt styr på om de anvendte materialer efterlever en lang række forordninger fra EU, tillige kan lægges en række nationale krav – og da Etiflex leverer etiketter til hele verdenen, skal der også være styr på fx Food and Drug Administration i USA.

Opbygningen og implementeringen af et fødevaresikkerhedssystem er derfor ikke nogen lille opgave. Det kræver mange ressourcer og ikke mindst en høj grad af ledelsesmæssig involvering. Noget som kan være udfordrende i en dagligdag, hvor fokus mest er på kunder og nærtforestående leverancer.

- Det kræver meget i en travl dagligdag at få udviklet et ledelsessystem, ikke mindst et system, hvor der tages ejerskab hele vejen rundt i organisationen. Uden den enkelte medarbejders ejerskab ville vi aldrig være kommet i mål, fortæller Martin Ahler, der har sikret en løbende kommunikation, både til personalemøder, teammøder, men ikke mindst en 1-til-1 involvering af alle medarbejderne.

Fokus på sikkerhed og kvalitet

Forbrugerne har i dag stor fokus på fødevaresikkerhed og kvalitet. Hvor det for få år siden bare var et godt salgsargument, så er en fødevarecertificering i dag en forudsætning, hvis man ønsker at være en seriøs leverandør til fødevareindustrien.

- Vi leverer en meget stor del af vores produktion til kunder indenfor fødevareindustrien, hvor det i dag er helt naturligt, at alle leverandører kan efterleve de høje krav der stilles til fødevaresikkerheden, vel at mærke i hele forsyningskæden, fortæller Martin Ahler, der positivt konstaterer, at FSSC 22000 certificeringen, ud over øget fødevaresikkerhed, også har været løftestang for et kulturforandringsprojekt på Etiflex med fokus på kontrol af eget arbejde og hvordan man bedst leverer sit arbejde videre til næste led i processen.

-hawin

 

Fakta

En række store danske fødevareproducenter oppebærer også FSSC 22000 certificeringen, heriblandt Albani Bryggerierne, Aqua d'or Mineral Water, Arla Foods, Carlsberg, Chr. Hansen, Danæg, Haribo, Løgismose, Novozymes, Royal Unibrew, Rynkeby Foods og Toms Gruppen.

16/8 2017
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Præmieret olieflaske giver mindre spild

    Præmieret olieflaske giver mindre spild

    emballage ›Fontana Foods emballage til olivenolie tog fra årets PackNorth-uddeling med en førstepris for både funktionalitet og udseende
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien