Emballagehvidbog viser vejen

Emballagehvidbog viser vejen

Center for Cirkulær Økonomi og Emballageretur udgiver Hvidbog om cirkulær emballage 2. Den skal klæde virksomheder på til at arbejde strategisk og operationelt med de nye krav til emballage

Med producentansvaret for emballage, der trådte i kraft i efteråret 2025, og med EU-forordningen om emballage og emballageaffald (PPWR) på vej, er emballage ikke længere blot et teknisk eller logistisk valg. 

Emballage har i stigende grad betydning for virksomheders compliance, omkostninger og konkurrenceevne.

På politisk niveau er målsætningen, at EU’s medlemslande med hastige skridt skal bevæge sig i retning af en mere cirkulær økonomi, hvor ressourceforbruget reduceres gennem bedre design, genbrug og genanvendelse.

Med producentansvaret for emballage (EPR) og den kommende EU-forordning om emballage og emballageaffald (PPWR) står mange virksomheder over for en ny og kompleks virkelighed, hvor lovgivning, økonomi, emballagedesign og materialevalg skal hænge sammen i praksis.

Nu er det virksomhederne, der skal omsætte ambitionerne til handling. Det kan være lidt af en udfordring, men nu er der mere hjælp at hente.

Torsdag den 26. februar udgiver Center for Cirkulær Økonomi og Emballageretur nemlig den nye praksisnære Hvidbog om cirkulær emballage 2. udgave 2026. 

Den har undertitlen, ”Hjælp til valg af en mere skånsom emballage i en cirkulær økonomi”, og adresserer de udfordringer og spørgsmål, mange danske virksomheder står over for i arbejdet med at optimere deres emballage i lyset af producentansvaret og PPWR.

- Hos mange virksomheder er der naturligt nok usikkerhed om, hvad de nye regler helt konkret betyder i hverdagen. Hvordan træffer man de rigtige langsigtede valg? Hvordan undgår man dyre fejl og utilsigtet manglende efterlevelse? 

- Med andre ord: hvordan omsætter man kompleks regulering til konkret handling? Spørgsmålene står i kø, og man vil gerne undgå omkostningstunge fejl. Derfor har vi udviklet hvidbogen, siger Morten Harboe-Jepsen, administrerende direktør i Emballageretur, som er en del af Retur.

Hvidbogen udgives i samarbejde med ERP Denmark og KLS PurePrint, og støttes af APPLiA. 

Hvidbogen klæder virksomheder på til at forstå og arbejde strategisk og operationelt med de nye krav til emballage og følges i foråret op af innovationskurser, der giver virksomheder et konkret roadmap til at optimere deres emballagedesign.

En praksisnær værktøjskasse
Hvidbog om cirkulær emballage – 2. udgave er en efterfølger til første udgave fra 2022, som udkom, før de nye regler var endeligt defineret og trådt i kraft. 

Der har derfor været et stort behov for at udarbejde en revideret og væsentligt udvidet udgave, som både tager højde for- og aktivt arbejder med den nye virkelighed, virksomhederne står i.

Gitte Haar er hovedforfatter på Hvidbog om cirkulær emballage – 2. udgave. Hun er stifter af Center for Cirkulær Økonomi, som har mere end 20 års erfaring med forretningsudvikling, økonomistyring og bæredygtig omstilling som rådgiver, forfatter, leder og forsker.

- Hvidbogen er relevant netop nu, fordi virksomhederne ikke har brug for flere regler, men for klarhed.

- Producentansvaret og den nye emballagelovgivning gør cirkulær økonomi til en nødvendighed, og der er ingen tid at spilde – særligt fordi mange virksomheder i andre EU-lande allerede er længere i omstillingen.

- Med hvidbogen samler vi viden, praksis og designprincipper, så virksomhederne hurtigt kan træffe bedre og mere skånsomme valg og komme sikkert i gang med cirkulær emballage, siger Gitte Haar.

Hvidbog om cirkulær emballage 2. udgave er udviklet i samarbejde med den kollektive ordning Emballageretur, som bidrager med indsigt og værktøjer fra deres arbejde med producentansvar for emballage. 

Kollektivordningen har over 20 års erfaring med cirkulær økonomi gennem håndtering af producentansvar for elektronik og batterier og håndterer flere tusinde virksomheders producentansvar som en del af Retur.

Bogen udgives i samarbejde med ERP Denmark og KLS PurePrint, og støttes af APPLiA. Undervejs i processen er uvildige og førende forskere fra DTU og RUC blevet konsulteret.

- Virksomhederne skal bringe mange forskellige fagligheder og kompetencer i spil for både at efterleve de nye krav og samtidig kunne bruge dem strategisk.

- Selvom den nye regulering giver anledning til ekstra arbejde, og formentlig også en del panderynker – rummer den også en mulighed for at komme på forkant af udviklingen mod en mere cirkulær økonomi.

- Det er vores ambition, at hvidbogen skal gøre vejen dertil mere overskuelig, siger Torben Frahm, administrerende direktør i ERP Denmark.

Sektorspecifikke innovationskurser
Emballagehvidbogen kommer ikke til at stå alene. Allerede nu er der planlagt en række sektorspecifikke innovationskurser, som begynder i marts og afsluttes i forsommeren.

Kurserne tager afsæt i hvidbogen og klæder deltagerne på til at forstå cirkulær økonomi og de grundlæggende cirkulære designprincipper bag miljøskånsomme og forretningsmæssigt robuste emballageløsninger.

Kurserne kombinerer fælles undervisning med branchespecifikke forløb inden for medico, fødevarer og kosmetik, non-food samt transportemballager.

Gennem hands-on arbejde med virksomhedernes egne emballagecases omsættes viden om materialer, designkrav og regulering til konkrete løsninger, som virksomhederne kan implementere direkte i deres emballagedesign efter kurserne.

- I innovationskurserne arbejder virksomhederne med deres egne emballager som cases. Det er her, den faglige viden om cirkulær økonomi bringes i spil i praksis, og hvor deltagerne kan gå fra overordnet regulering og teori til konkrete designvalg og løsninger, der giver mening både miljømæssigt og forretningsmæssigt, siger Gitte Haar.

Hvidbog om cirkulær emballage 2. udgave udkommer den 26. februar 2026 ved en boglancering i Industriens Hus. Man kan tilmelde sig lanceringen og få adgang til den nye hvidbog som en af de første.

De opfølgende innovationskurser løber hen over foråret. Det er muligt at tilmelde sig nu.

-hawin

Fakta om Hvidbog om cirkulær emballage 2. udgave

Hvidbog om cirkulær emballage 2. udgave 2026 – Hjælp til valg af en mere skånsom emballage i en cirkulær økonomi klæder dig på til at arbejde strategisk med nye emballagekrav. Den nye hvidbog er væsentligt udvidet i forhold til første udgaven og fungerer som et praktisk og strategisk redskab for alle, der arbejder professionelt med emballage.

Hvidbogen giver et solidt grundlag for at:

• se sammenhængen mellem design, regler og økonomi og hvordan emballagevalg påvirker bundlinjen

• træffe bedre design- og materialevalg, der reducerer både miljøbelastning og fremtidige omkostninger

• forstå emballagens materialer og værdikæder og hvad de betyder for cirkularitet i praksis

• arbejde med emballagens miljøpåvirkning med fokus på klima, ressourcer og kemi

• forstå cirkulær økonomi for emballage fra ressourcehierarki til genbrug og genanvendelse

• få overblik over gældende og kommende emballageregler i Danmark og EU, herunder producentansvar og PPWR

Hvidbog om cirkulær emballage 2. udgave 2026 – Hjælp til valg af en mere skånsom emballage i en cirkulær økonomi er skrevet af Center for Cirkulær Økonomi og Emballageretur. Gitte Haar er hovedforfatter og Rikke Halkjær Kristensen & Lærke Berth Ærenlund er medforfattere. Hvidbogen udgives i samarbejde med ERP Denmark og KLS PurePrint, og støttees af APPLiA.

Retur og Emballageretur
Retur er en række kollektive ordninger for producentansvar, der hjælper virksomheder med at leve op til deres lovpligtige producentansvar – på en effektiv, ansvarlig og samlet måde. Retur består af fem kollektive ordninger: Elretur, Emballageretur, Batteriretur, Fiskeriretur og Tekstilretur. Retur dækker producentansvaret for elektronik, emballage, batterier, fiskeredskaber og tekstiler og repræsenterer en lang række virksomheder i Danmark.

Center for cirkulær økonomi
Center for Cirkulær Økonomi hjælper virksomheder med at omsætte ESG, bæredygtighed og grøn, cirkulær omstilling til forretningsmæssig værdi. Centret kombinerer naturvidenskab, økonomi og finansiering, så virksomheder kan udvikle cirkulære forretningsmodeller, reducere CO2 og styrke konkurrenceevnen. Bag Center for Cirkulær Økonomi står Gitte Haar og Lærke Berth Ærenlund.

ERP Denmark
I over 20 år har European Recycling Platform i Danmark hjulpet virksomheder med at overholde deres producentansvar inden for elektronik og batterier. I 2024 blev emballage, engangsplast og fiskeredskaber tilføjet.

KLS PurePrint
Trykkeriet, KLS PurePrint er en 70 år gammel familieejet virksomhed, som startede under navnet K. Larsen & Søn.

APPLiA
APPLiA og Elektronikbranchen repræsenterer producenter og importører af hvidevarer, elektriske husholdningsapparater samt TV- og audioelektronik i Danmark.


19/1 2026
  • Slut med u- eller overmodne avokadoer i Bilka

    Slut med u- eller overmodne avokadoer i Bilka

    emballage ›Efter en vellykket testperiode i Bilka Tilst bliver en helt ny avocadoscanner nu rullet ud i samtlige Bilkavarehuse
  • Gratis webinar om bioplast

    Gratis webinar om bioplast

    emballage ›'En skjult skattekiste' kalder Nordic Bioplastics Association biobaserede materialer, og byder på torsdag til et webinar om, hvordan de kan imødekomme både markedets krav og kommende reguleringer i praksis
  • Ni WorldStarAwards til Mondi

    Ni WorldStarAwards til Mondi

    emballage ›Mondi løber med ni WorldStar Packaging Awards 2026 for innovation inden for papirbaseret, genanvendelig og højtydende emballage
  • Vandforkæmper vinder stor pris

    Vandforkæmper vinder stor pris

    emballage ›Bo Lindhardt hædres for vedholdende indsats for robust drikkevand og for at samle vandforsyninger og forskning i InSa-Drikkevand
  • Smurfit Westrock holder traditionen ved lige

    Smurfit Westrock holder traditionen ved lige

    emballage ›Smurfit Westrock Scandinavia har netop vundet tre WorldStar Awards for sine innovative emballageløsninger
  • Tredje generation træder til

    Tredje generation træder til

    emballage ›Den familieejede Polykemi Group gennemførte sit længe planlagte generationsskifte ved årsskiftet. Grundlæggerens sønner, Ola Hugoson og Lars Hugosson, har nu givet stafetten videre til næste generation
  • Fremtidens arbejdskraft i den grafiske industri

    Fremtidens arbejdskraft i den grafiske industri

    emballage ›Employer-branding, rekruttering og uddannelse er hovedtemaerne på Grakoms konference i Middelfart, den 29. januar 2026
  • DS Smith styrker sine fragtaftaler

    DS Smith styrker sine fragtaftaler

    emballage ›DS Smith har indgået nye fragtaftaler med Frode Laursen og Freja Transport & Logistics. Aftalerne trådte i kraft den 1. januar 2026