Emballage gør morgenmad til snacks

Emballage gør morgenmad til snacks

Græsk firma nu en ny måde at nyde fuldkorn på. Morgenmadsprodukter sælges i et EasySnackingTM bæger fra RPC Superfos, så de kan spises som snacks på farten, som de er eller med mælkeprodukter

Skal der mælk eller yoghurt til fuldkornsflager, eller kan de også gå for at være snacks? Den familieejede virksomhed Tsakiris Family, Grækenland, har fået øje på on-the-go trenden og sælger nu morgenmadsprodukter, der kan nydes som de er direkte fra emballagen, dvs. mens man er på farten, som var det nødder eller chips.

En ny måde at spise fuldkorn på
Tsakiris Family har som emballageløsning valgt et EasySnacking bæger udviklet og produceret af RPC Superfos. Der er en praktisk ske i låget, hvis nu forbrugeren skulle få lyst til at tilsætte et mejeriprodukt.

Maria Tsakiris er Corporate Marketing Officer hos Tsakiris Family. Hun siger:

- EasySnacking bægeret er rigtig lækkert. Det virker overbevisende og er helt klart praktisk, når man er på arbejde, i skole eller bare undervejs. Det betyder, at vi som firma adskiller os fra vores konkurrenter, da der er ikke mange udbydere af morgenmadsprodukter, der tilbyder en to-go løsning. Den lille handy størrelse er ny på markedet, for normalt sælges morgenmadsprodukter jo i større papæsker.

- Vi tilbyder velsmagende morgenmadsprodukter på en ny og spændende måde, og emballagen er en meget vigtig del af vores branding. Skeen er skøn, og helt generelt rammer EasySnacking bægeret fra RPC Superfos hovedet på sømmet, tilføjer Maria Tsakiris.

Iøjnefaldende vintage look
Der er forskellige fuldkornsvarianter i den nye serie morgenmadsprodukter i EasySnacking bægeret f.eks kanel eller nøddecreme. Til hver variant er EasySnacking bægeret dekoreret med In-Mould Labelling teknikken fra RPC Superfos. Den gør det muligt at gengive selv de mindste detaljer, så emballagens dekoration i vintage look grafisk set har samme kvalitet som et foto.

Global eksport og værdsat samarbejde
Det er ikke kun i Europa, at forbrugerne efterspørger praktiske løsninger, der gør hverdagen lidt nemmere. Sådan er det også i fx Kina, Taiwan og Sydkorea, som er blandt de lande, hvor morgenmadsprodukterne i det praktiske on-the-go bæger fra RPC Superfos eksporteres til.

- Vi har vist vores internationale forretningsforbindelser eksempler på EasySnacking emballagen og præsenteret vores koncept for dem. Alene det har vist sig at være en fantastisk døråbner, og helt overordnet må vi sige, at forretningen går rigtig godt, fortæller Maria Tsakiris. Hun understreger endvidere, at firmaet sætter stor pris på samarbejdet med RPC Superfos:

- Vi oplever, at vi fuldt og helt kan stole på RPC Superfos som vores emballageleverandør og værdsætter den flotte service, vi får fra dem. Udover et par småting i første runde, må vi sige, at RPC Superfos teamet er meget opmærksomt, hjælpsomt og venligt.

Tsakiris Family drives i dag i tredje generation. Firmaet blev grundlagt 1963 af Maria Tsakiris’ bedstefar og er i øvrigt kendt for produktion og distribution af friske æg, ud over sine morgenmadsprodukter.

-lipe

23/10 2017
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Præmieret olieflaske giver mindre spild

    Præmieret olieflaske giver mindre spild

    emballage ›Fontana Foods emballage til olivenolie tog fra årets PackNorth-uddeling med en førstepris for både funktionalitet og udseende
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien