Dispensationer skal sikre vareforsyningerne i hele landet

Dispensationer skal sikre vareforsyningerne i hele landet

Køre- og hviletidsregler for chauffører sættes ud af kraft, udløbne kørekort kan forlænges og reglerne i byernes miljøzoner blive droppet. Regeringens akutte initiativer gælder foreløbigt i 10 dage

 

- Generelt har vi en høj forsyningssikkerhed af føde- og dagligvarer i Danmark og netop nu er mit indtryk, at der også på de centrale lagre er masser af varer. Men de seneste dages mange indkøb har skabt nogle flaskehalse ud til de enkelte butikker. Derfor har jeg - med bred opbakning fra et flertal i Folketinget - besluttet at iværksætte nogle midlertidige tiltag, herunder en dispensation af dele af køre- og hviletidsreglerne. Der er tale om en midlertidig ændring, og jeg har tiltro til, at branchen håndterer det på en måde, der ikke går på kompromis med trafiksikkerheden, siger transportminister Benny Engelbrecht.

Der er i dag miljøzoner i København/Frederiksberg, Århus, Aalborg og Odense. Med miljøzonerne stilles der krav om, at de ældste dieseldrevne lastbiler og busser skal have et partikelfilter for at må køre i zonen. Det krav har miljøminister Lea Wermelin nu valgt midlertidigt at dispensere for.

- Det er vigtigt at slå fast, at der er dagligvarer nok. Men i den her særlige situation skal vi gøre det så nemt som muligt at få varerne ud i butikkerne. Også om natten og i ydertimerne. Derfor har jeg valgt at dispensere fra reglerne i miljøzoner de næste 10 dage i første omgang, så erhvervslivet bedre kan få varerne fra lagre til butikker, siger miljøminister Lea Wermelin.

Kommuner kan ophæve lokale regler
Regeringen opfordrer samtidigt kommunerne til at se på lokale begrænsninger for vareudbringning

Kommunerne har i dag mulighed for at begrænse tidsrummene for varelevering med henvisning til støjgener.

Kommunerne har også mulighed for med politiets samtykke at beslutte, om der f.eks. skal gælde et indkørselsforbud for lastbiler i et bestemt tidsrum, eller at der skal gælde bestemte parkerings- og standsningsregler.

Derfor vil transportministeren og miljøministeren i et brev opfordre kommunerne til at se på, om der lokalt er beslutninger, der kan begrænse leveringen af dagligvarer.

DTL: Glimrende initiativ
Brancheorganisationen Dansk Transport og Logistik er meget tilfreds med regeringens hurtige beslutninger

- Det er et glimrende initiativ, og vi er ikke alene meget tilfredse med regeringens håndtering af covid-19 situationen i almindelighed, men også bestræbelserne på at komme erhvervslivet, herunder vognmændene, i møde med en række kloge tiltag, siger DTLs administrerende direktør, Erik Østergaard

- Nu får DTL-medlemmerne og deres chauffører lidt mere spillerum i en presset situation, fortsætter Østergaard.

Dispensationerne kommer i kølvandet på at mange - trods myndighedernes opfordringer om det modsatte - har hamstret dagligvarer i butikkerne.

- Det er vigtigt for mig at sige, at dette ikke skal give frit slag til hamstring. Det er en nødforanstaltning som skal sikre leverancerne, tilstrækkeligt med biler og chauffører og at nogle vilkårlige datoer for det ene eller andet bevis ikke trækker nødvendig arbejdskraft ud af cirkulation, mens krisen varer, siger Erik Østergaard.

-lipe

16/3 2020
  • FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    emballage ›Tidligere koncernkvalitetschef i Delika Food Group, Anette Frølund, er tiltrådt en stilling som fødevarekonsulent hos brancheorganisationen FødevareDanmark.
  • Millioner pantet på roskilde

    Millioner pantet på roskilde

    emballage ›For at kunne håndtere de store mængder dåser og flasker på Roskilde Festival knokler frivillige bag campingområdet på den mobile pantstation, som i år forventes håndtere over 1,5 mio. tomme dåser og flasker
  • Letvægtsstrategi for PET-flasker

    Letvægtsstrategi for PET-flasker

    emballage ›Mount Everest spiller en bærende birolle i undersøgelsen af en metode til at forudsige den deformation, som højdeforskelle undervejs i distributionen kan påføre PET-flasker
  • Proteinbøtte - nu med genbrugsplast

    Proteinbøtte - nu med genbrugsplast

    emballage ›Arla skifter 300 tons plast ud med genbrugsplast i ny Arla Protein-bøtte, som også får limfrit, selvseparerende pap-omslag
  • Prisvindende emballageløsning

    Prisvindende emballageløsning

    emballage ›ITP, Industria Termoplastica Pavese har bidraget til den løsning, Graphic Packaging International har udviklet og som har vundet en WorldStar Global Packaging Award 2026
  • Første svanemærkede festival i Norden

    Første svanemærkede festival i Norden

    emballage ›Som den første festival i Norden har Roskilde Festival pnået det officielle nordiske miljømærke ved at leve op til Svanemærkets 35 obligatoriske miljø- og klimakrav til events
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    emballage ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Genbrugt plast til chokoladen

    Genbrugt plast til chokoladen

    emballage ›Marabou introducerer emballage, der indeholder 75 % ISCC PLUS-certificerede kemiske og genanvendte plasttyper, tildelt gennem det såkaldte massebalanceprincip