Danske SwipBox skal levere pakkebokse til det finske marked

Danske SwipBox skal levere pakkebokse til det finske marked

SwipBox skal levere 750 pakkebokse placeret på 300 lokationer over hele Finland til den finske retail-leverandør, Lehtipiste Oy

Den voldsomme vækst i e-handel og dermed i mængden af pakkepost skaber stor efterspørgsel efter nye måder at sende og modtage pakker på. En af løsningerne leveres af danske SwipBox, som netop er valgt som leverandør af 750 pakkebokse placeret på 300 lokationer over hele Finland til den finske retail-leverandør, Lehtipiste Oy

Årlige vækstrater på 15-20% i antallet af pakkeforsendelser i de fleste europæiske lande skaber behov for nye måder at aflevere og sende pakker på. I Finland lyder nu startskuddet til opbygningen af et landsdækkende netværk på mere end 700 pakkebokse - fortrinsvis i de større finske byer.

- Vi oplever stor efterspørgsel fra mange af de store markeder, hvor forbrugerne i stigende grad efterspørger løsninger, hvor de nemt og bekvemt kan hente, sende og returnere pakker, når det passer ind i dagligdagen.

- Derfor er vi naturligvis også glade for at skulle samarbejde med finske Lehtipiste Oy, der har mange års erfaring med levering til de største aktører i detailhandlen i Finland. Løsningen er et åbent netværk, hvilket betyder, at det er muligt at åbne op for mere end én pakkeleverandør, siger Allan Kaczmarek, der er CEO og Founder i SwipBox.

Den bedste løsning på markedet

Ifølge Lehtipiste Oy var det kombinationen af det bedste produkt på markedet og SwipBox' erfaring, der gjorde udslaget:

- Strategisk har vi valgt at supplere vores netværk med pakkeudlevering, som efterspørges af detailhandelen såvel som af forbrugerne. Valget er faldet på SwipBox, som har bevist, at de kan operere med forskellige aktører i mere end 40 lande. Vi mener, SwipBox-produktet er bedst i markedet, og dette kombineret med SwipBox' dedikerede attitude, gjorde udslaget. Vi glæder os til at komme i gang med første etape af etableringen, der starter i dette efterår, siger Timo Värri, der er Produktion & Logistik Direktør i Lehtipiste Oy.

De nye pakkebokse sættes op allerede i efteråret

De 750 pakkebokse bliver produceret af østjyske Elogic Systems, og de første er klar til at blive sat op i Finland i efteråret.

De finske forbrugere kan dermed allerede nu begynde at glæde sig til en helt ny mulighed for at hente og sende pakker.

-hawin

Om SwipBox

Danske SwipBox opererer et netværk af intelligente pakkebokse i mere end 40 lande. Som hovedinvestorer bag SwipBox står Clausen Group og Vækstfonden. Virksomheden har foretaget et ændret strategisk fokus, hvilket betyder, at man fremadrettet fokuserer på at bygge 'dybere' infrastrukturer i de markeder, hvor man er aktiv. Kundelisten tæller i dag udover finske Lehtipiste Oy blandt andre DHL, Salling Group og Bring.

 

Om Lehtipiste Oy

Finske Lehtipiste Oy er et omkostningseffektivt og landsdækkende distributions- og marketingfirma. Produktsortimentet omfatter aviser, blade, bøger, samlerobjekter og mange andre produkter. Lehtipiste Oy samarbejder med ca. 440 lokale og internationale forlag og andre leverandører.

Lehtipiste Oys effektive pakkeopsamling og hurtige distribution dækker næsten 5000 detailhandlere rundt om i landet op til syv dage om ugen.

25/9 2018
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Præmieret olieflaske giver mindre spild

    Præmieret olieflaske giver mindre spild

    emballage ›Fontana Foods emballage til olivenolie tog fra årets PackNorth-uddeling med en førstepris for både funktionalitet og udseende
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien