Dansk plastproducent udvikler unik drejeventil til medicoindustrien

Dansk plastproducent udvikler unik drejeventil til medicoindustrien

Plastvirksomheden Carmo har designet og udviklet en unik drejeventil til urinposer. Ventilen støbes i ét stykke, hvilket øger ventilens styrke og holdbarhed og sikrer fuldautomatisk volumenproduktion i Danmark. Ventilen, der er patenteret, bliver præsenteret på Compamed-messen i Tyskland i november

Carmo har designet og udviklet en fuldstøbt udløbsdrejeventil til urinposer og andre medicinalposer. Ved at støbe ventilen i ét stykke holdes omkostningerne nede, og en fuldautomatisk volumenproduktion i Danmark kan dermed være fuldt konkurrencedygtig.

- Vi tillader os at kalde Carmo SuperValve en vaskeægte revolution på markedet. At vi har knækket koden til at støbe en drejeventil i ét stykke, betyder at vi afkorter produktionstiden markant. Dermed bliver vi konkurrencedygtige på et område, hvor der er stor konkurrence, og vi gør det med et ekstremt holdbart og sikkert produkt, forklarer Anders Johnsen, udviklings- og teknologidirektør i Carmo A/S.

Banebrydende produktion øger sikkerheden
Udover konkurrencedygtig volumenproduktion er der flere fordele ved, at den nye ventil produceres i ét stykke.

De normale ventiler, der produceres i flere dele, sættes sammen med silikone for at sikre tætheden. Med den nye ventil mindsker man risikoen for lækager, da der ingen samlinger forefindes, og samtidig undgår man det tungt nedbrydeligt silikone i produktionen.

– Det er en klar forbedring i forhold til almindelige drejeventiler, at vi kan producere dem i et stykke. Vi undgår alle de mellemliggende processer, hvor flere dele skal produceres og samles. Dermed står vi med et produkt med en høj styrke og holdbarhed samt ensartethed, der gør, at ventilen er mere sikker i forhold til lækager, forklarer Anders Johnsen og uddyber:

– Det er banebrydende for branchen, at vi kan opnå en så stor sikkerhed i ventilerne. Samtidig overholder de ISO 13485 og MDR-lovgivningen og bliver produceret i medicogodkendte materialer, så sikkerhed og tæthed er garanteret.

Specialdesign præsenteres på messe
Carmos speciale er specialdesignede produkter, der kan produceres i store mængder, og Carmo SuperValve er ingen undtagelse.

Det betyder, at ventilen kan laves specifikt til det ønskede formål og behov og dermed til specifikke industrier, hvilket er et særsyn, når pris og produktionshastighed samtidig er konkurrencedygtig.

– Det er jo et ret simpelt produkt med en utrolig vigtig funktion for både investerende virksomheder og slutbrugerne. Derfor er det essentielt, at vi kan tilbyde et kvalitetsprodukt med høj sikkerhed, som kan specialdesignes ud fra kundens ønsker.

- Vi ser frem til at præsentere ventilen på messen i Tyskland, hvor kommende samarbejdspartnere kan se ventilen, og indgå dialog med vores hold omkring udviklingen og specialdesignet af produktet, siger Anders Johnsen.

Carmo præsenterer Carmo SuperValve på Compamed-messen, der finder sted i Düsseldorf fra den 14. til den 17. november.

På Carmos stand kan man høre mere om Carmo SuperValve og få en snak med blandt andet udviklings- og teknologidirektør Anders Johnsen samt key account manager Susanne Schannong Lundstrøm om kundespecifikke løsninger, og hvordan ventilen kan tilpasses præcis dit behov.

-hawin

9/11 2022
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden