Dana Lim tilføjer nye kompetencer med opkøb af PKI Supply Adm. direktør i Dana Lim Lars Christensen (t.v.) og adm. direktør i PKI Supply Karl Brynningsen (t.h.).

Dana Lim tilføjer nye kompetencer med opkøb af PKI Supply

Producenten af lim, fuge- og spartelmasse får suppleret kompetencerne med opkøbet af danske PKI Supply, der er specialister i industrilim til blandt andet den grafiske industri, etiketterings- og emballageindustrien

Pr. 1. januar 2021 overtager producenten af lim, fuge- og spartelmasse, Dana Lim, det fulde ejerskab over PKI Supply A/S, der er leverandør af industrilim.

Opkøbet sker som led i Dana Lims vækststrategi og skal først og fremmest supplere og udvide virksomhedens kompetencer.

En naturlig konsekvens er også, at Dana Lim styrker sin geografiske dækning i Østersøregionen. Administrerende direktør Lars Christensen udtaler:

- Vi er først og fremmest glade for at kunne byde endnu flere engagerede og dygtige salgskollegaer velkommen i Dana Lim-familien. Begge virksomheder er kendt for at være tæt på kunderne og have høj faglighed, stor innovationskraft og agilitet som de ypperste kompetencer. Og det skal fortsat være vores adelsmærke.

- Samtidig åbner opkøbet for, at vi kan tilbyde en bredere palet af limsystemer med afsæt i et udvidet forsknings- og udviklingssetup samt en udbygget service- og logistikplatform til flere markeder.

Det ideelle match

PKI Supply er førende leverandør af limsystemer til industrier som fx træ- og møbelindustrien, den grafiske industri samt etiketterings- og emballageindustrien. Virksomheden leverer over 9.000 tons lim årligt til kunder i både Danmark og udlandet.

Ligesom Dana Lim er PKI Supply kendt for sit fokus på høj produktkvalitet, kundetilfredshed, service, miljøhensyn og solid økonomi.

Fra venstre mod højre: Bestyrelsesformand i Dana Lim Mogens Overgaard, adm. direktør i Dana Lim Lars Christensen, adm. direktør i PKI Supply Karl Brynningsen og bestyrelsesformand i PKI Supply Inge Fogelberg Christiansen.

Derudover har virksomheden datterselskaber i Polen og Ukraine, ligesom PKI Supply samarbejder med partnere i hele Østersøregionen samt Irland.

- Vi mener, at der er tale om det ideelle match, idet vi drives af de samme værdier og tilfører hinanden de styrker, vi hver især ikke har haft før. Vi opnår på den måde en større balancering af forretningen såvel geografisk som segmentmæssigt, forklarer Lars Christensen. 

Del af et stærkt setup

Salget af PKI Supply skyldes blandt andet, at administrerende direktør for PKI Supply, Karl Brynningsen, ønsker et generationsskifte.

Derfor har det være helt afgørende at finde en virksomhed, som står på det samme stærke værdigrundlag som PKI Supply. Det er lykkedes med Dana Lim, hvor Karl Brynningsen desuden ser, at foreningen af de to virksomheder styrker begge parter.

- Det er den helt rigtige løsning at forene Dana Lim og PKI Supply i et nyt setup, hvor kunder i Danmark og udlandet vil kunne få glæde af, at vi samler vores kompetencer. Vi supplerer hinanden helt perfekt, fordi vi netop kommer med forskellige styrker, men samtidig deler vi det samme værdigrundlag. Jeg er derfor stolt over og glad for, at vi kan fortsætte den gode udvikling sammen i et stærkt fælles setup.

- Jeg ser det som et stort skulderklap, at vi er kommet hertil, og det skyldes i høj grad de dygtige og engagerede medarbejdere, som er grunden til den succes, vi har opnået og nu fortsætter sammen med Dana Lim, siger Karl Brynningsen, som samtidig glæder sig over, at virksomhederne forbliver forankret i Danmark.

Alle PKI Supplys salgsaktiviteter vil fortsætte i regi af Dana Lim under en selvstændig salgsenhed ledet af Karl Brynningsen og med de nuværende konsulenter.  

-hawin

 

Fakta om Dana Lim

Nordens førende producent af lim, spartel- og fugemasse med hovedsæde i Køge og grundlagt 1929.

Dana Lim ejes af Kai Hansens Fond, der siden 1955 årligt har uddelt Dana Lim Prisen til støtte for samfunds- og erhvervsfremmende aktivitet.

Virksomheden har datterselskaber i Norge, Sverige og Litauen.

 

Fakta om PKI Supply

PKI blev grundlagt i 1995, og har hovedsæde i Fredericia. PKI Supply producerer og udvikler selv limprodukter under brandet ProFect.

PKI Supply leverer årligt mere end 9000 tons lim til kundeporteføljen, som blandt andre tæller Velux, Jeld-Wen, Carlsberg, Nobia-koncernen, Rockwool og Arla Foods.

PKI Supply har datterselskaber i Polen og Ukraine, samt stærke samarbejdspartnere i Irland, Sverige, Finland, Island, Baltikum og Hviderusland.

 

 

2/10 2020
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden