Dagrofa køber Aarstiderne

Dagrofa køber Aarstiderne

Dagrofa, en af landets største fødevarevirksomheder, har underskrevet en købsaftale med Aarstiderne. Målet er at skabe Danmarks stærkeste fællesskab for økologi, lokale varer og højkvalitetsprodukter

Ved at gøre Aarstiderne til en del af familien, gør Dagrofa sig klar til sin næste strategiske fase, som starter 1. januar 2025.

Ambitionen er at styrke positionen som en af landets førende fødevarevirksomheder og med Aarstiderne tilbyde danske kunder i dagligvarehandlen og foodservice endnu flere højkvalitetsprodukter, nemme måltidsløsninger og øge fokus på økologi.

Om købet af Aarstiderne A/S, siger koncernchef i Dagrofa Tomas Pietrangeli:

-Aarstiderne er en helt fantastisk virksomhed, som igennem 25 år har været Danmarks, ja måske verdens, stærkeste frontløber på økologi, lokale kvalitetsprodukter og nemme måltidsløsninger. Jeg er derfor meget glad for og spændt på, at vi fremover skal samarbejde om vores fælles fremtid. Der er et utroligt godt match mellem vores værdier og de ambitioner, vi har for et stærkere og mere bæredygtigt fødevaredanmark.

Søren Ejlersen, en af grundlæggerne af Aarstiderne, fortæller på vegne af de nuværende ejere:

-Jeg er så utrolig stolt af den rejse, som Aarstiderne har været på de sidste 25 år, og jeg har nydt hver en dag sammen med alle vores dedikerede medarbejdere. Tiden var nu inde til at tage det næste skridt og gøre Aarstidernes produkter og måltidsløsninger tilgængelige for endnu flere danskere, siger Ejlersen og fortsætter:

- Vi søgte den bedste samarbejdspartner i fødevarebranchen for os, og det er uden tvivl Dagrofa. Her har vi fundet nogen, som deler vores vision, tilgang til økologi, kvalitetsfødevarer og vil samarbejdet.

Udvikling af fremtidens madoplevelser
Dagrofa har med detailkæderne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb samt Dagrofa Foodservice, Dagrofa Logistik og en række producentvirksomheder en bred tilstedeværelse i fødevarebranchen, hvilket Aarstiderne nu fremover bliver en del af.

Dertil vil de digitale kompetencer og platforme hos Aarstiderne matche med Dagrofas nuværende digitale indsats for både detail- og foodservicekunder.

De seneste tre år har Dagrofa med #FremgangSammen-strategien øget markedsandele i detail, styrket innovationen og samarbejdet med de selvstændige købmænd og leverandører.

Virksomheden forbedrede i 2023 igen sine resultater og nåede henholdsvis 19,4 mia. kr. i omsætning og 89 mio. kr. i overskud.

Dagrofa køber Aarstiderne A/S, som har ca. 260 medarbejdere samt rettighederne til brandet.

Købet er betinget af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens godkendelse, herefter vil Dagrofa og Aarstiderne i fællesskab sætte de strategiske ambitioner for fremtiden.

-lipe

28/10 2024
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden